65 65 65 65
Mandag - torsdag: 10.00-16.00 Fredag: 10.00-15.00
Kontakt os
Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 65
Få et tilbud

Find din rejse her

Vi søger efter rejser til dig...

Rejser til Vestkysten i USA

På en rundrejse på Vestkysten i USA kan du opleve et bredt udsnit af amerikansk kultur, historie og enorm variation i natur og landskaber.

Vestkysten har surferkultur i det sydlige Californien og gode vinområder længere mod nord. Du kan se menneskeskabte underværker som Las Vegas og naturlige vidundere som Grand Canyon. Og naturen byder på alt fra vandreture i Sierra Nevada-bjergene, der når op i 4.400 meters højde, til Badwater Basin i Death Valley, der ligger 86 meter under havets overflade.

USA’s vestkyst er med andre ord det perfekte område for dig, der vil opleve USA’s mangfoldighed og et oplagt sted at tage på den første store kør selv ferie i bil eller autocamper.

Horseshoe Bend i Arizona er bare én af mange naturoplevelser på Vestkysten i USA
Horseshoe Bend i Arizona er bare én af mange naturoplevelser på Vestkysten i USA
Route 66 går hele vejen fra Chicago i øst og ender i Los Angeles, Californien, i vest
Route 66 går hele vejen fra Chicago i øst og ender i Los Angeles, Californien, i vest

Derfor skal du på en rundrejse på Vestkysten i USA

  • Oplev alle ”klassikerne” på én USA-rejse
  • Mærk stemningen i storbyerne Los Angeles, San Francisco og Las Vegas
  • Besøg nationalparker som Yosemite, Grand Canyon og Bryce Canyon
  • Nyd tid ved strande i San Diego, Santa Monica eller Santa Barbara
  • Kør på Highway 1 og en del af Route 66
  • Føl friheden på et roadtrip i bil eller autocamper

Sådan kan BENNS hjælpe med din Vestkyst-rejse

  • Vi skræddersyr din rejse baseret på dine ønsker
  • Du får en samlet pakke med fly, overnatning og transport
  • Vores USA-eksperter rådgiver dig om, hvad du skal se og opleve
  • Få hjælp til at vælge til og fra – Vestkysten er for stor til at nå det hele
  • Din rejsekonsulent klarer alt det besværlige ang. booking
  • Vi har booket rejser til USA siden 1963, så vi er ret gode til det
Du kan køre i bil eller autocamper på Vestkysten i USA - vi kan booke begge dele
Du kan køre i bil eller autocamper på Vestkysten i USA - vi kan booke begge dele
Pier 39 er en af mange ikoniske seværdigheder i San Francisco
Pier 39 er en af mange ikoniske seværdigheder i San Francisco

Californien – Vestkystens navle

”The Golden State”, bedre kendt som Californien, har det hele, og det er ofte her, du vil starte og/eller slutte en rundrejse på Vestkysten i USA.

Her kan du opleve de verdenskendte storbyer Los Angeles og San Francisco, der begge ligger ud til Stillehavet. Imellem de to kan du køre på den sceniske Highway 1 og nyde synet over klipper, Redwood-træer og søløver. Skal der indgå dage ved stranden på din rejse, kan du fortsætte sydpå til San Diego.

Californien er også hjemsted for kronjuvelen i USA’s nationalparker, Yosemite, samt den knastørre Death Valley og Joshua Tree National Park med de særegne træer i Mojave-ørkenen.

Læs mere om rejser til Californien

Oregon og Washington – Pacific Northwest

Udover Californien ligger der to andre stater langs kysten: Oregon og Washington. Disse to er mere undervurderede rejsemål, når de fleste planlægger en rundrejse på Vestkysten i USA. Men hvis du er til store naturoplevelser, samt god mad og vin, er disse stater – som går under fællesbetegnelsen Pacific Northwest – et fantastisk område.

I Oregon kan du f.eks. opleve USA’s dybeste og smukkeste sø, Crater Lake, og vandre i utallige dale med vandfald og nåletræsskov. Statens største by, Portland, er desuden kendt som et mekka for outdoor-folk og foodies, der sækker pris på lokale råvarer.

Og i staten Washington kan du udforske Seattles spændende kunst- og kulturscene, eller du kan få uforglemmelige naturoplevelser i nationalparkerne Olympic og Mount Rainier.

En forfriskende dukkert i USA's dybeste sø, Crater Lake, i Oregon
En forfriskende dukkert i USA's dybeste sø, Crater Lake, i Oregon
Lake Powell er en af de mindre kendte, men fascinerende nationalparker i det vestlige USA
Lake Powell er en af de mindre kendte, men fascinerende nationalparker i det vestlige USA

Nationalparkerne i det vestlige USA

Når man planlægger en rundrejse på Vestkysten i USA, vil man typisk lade ruten gå væk fra selve kysten og bevæge sig ind i landet til staterne i det sydvestlige USA. Her findes nemlig nogle af landets mest fascinerende nationalparker.

I Arizona kan du opleve den bedst kendte: Grand Canyon. Og i nabostaten Utah er listen nærmest uendelig: Arches, Bryce, Capitol, Canyonlands, Lake Powell og Zion National Park er nogle af de flotteste. På grænsen mellem de to stater finder du også Monument Valley, som er det ikoniske klippelandskab kendt fra utallige film.

Vil du opleve nogle af disse, er det også oplagt at besøge Las Vegas som en del af din rejse i det vestlige USA.

Rejseekspert Anders kan skræddersy din rejse til Vestkysten i USA

Få skræddersyet rejsen til Vestkysten i USA

Hej! Jeg kan hjælpe med at skræddersy din rejse til Vestkysten i USA.

Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: