65 65 65 65
Mandag - torsdag: 10.00-16.00 Fredag: 10.00-15.00
Kontakt os
Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 65
Få et tilbud

Find din rejse her

Vi søger efter rejser til dig...

Transatlantisk krydstogt

Det transatlantiske krydstogt har lige siden skibene begyndte at sejle i 1800-tallet været omgæret af drømme, eventyr, rigdom og status. Før flyvemaskinens tid var disse skibe de eneste, der kunne forene de to kontinenter Europa og Amerika og opfyldte f.eks. millioner af europæiske immigranters drømme om en bedre tilværelse i "Guds Land".

Berømte skibe som Titanic, Mauretania, Lusetania, Queen Mary og Queen Elizabeth er alle en del af dette drømmescenarie, som for bl.a. Titanic og Lusetania endte tragisk.

 

The Blue Riband Award 

Ikke langt tid efter de første skibe begyndte at sejle, begyndte en konkurrence om at sejle hurtigts over Atlanten. Dette resulterede i etableringen af The Blue Riband Award, som blev givet til det skib, der hurtigst sejlede over Atlanten. I 1936 blev prisen legemliggjort af en over 1 meter høj guld og sølv statue. Prisen var meget eftertragtet for rederierne, og bl.a. White Star Line, der havde Titanic i sin fold, efterstræbte prisen voldsomt. Så meget at rygtet går, at Titanics kaptajn afviste at sænke farten i det isfyldte farvand i bestræbelsen på at sætte rekorden og få The Blue Riband Award.

Det første skib, der fik prisen var det amerikanske dampskib Sirius i 1838, og det sidste skib, der fik prisen var også amerikansk, SS United States, der i 1952 krydsede Atlanten på 3 dage, 10 timer og 40 minutter. Statuen kan ses på The American Merchant Marine Museum i King's Point i New York.

 

Det moderne transatlantiske krydstogt

I takt med krydstogtferiens enorme vækst i disse år får flere og flere øjnene op at prøve det unikke transatlantiske krydstogt. Der er som nævnt få "rene", direkte transatlantiske krydstogter, og langt de fleste rejseruter er pakket ind i en større oplevelsespakke, hvor de fem-seks dage på havet typisk kombineres med flere stop undervejs i Middelhavet, på Kanarieøerne og i Caribien, hvis man vælger øst-vest sejladsen.

De senere år er nord-syd sejladsen over Atlanten blevet meget populær, således at de fem-seks dage på havet typisk kombineres med Middelhavet, Kanarieøerne og en uge i Brasilien.

Rejser, der kombinerer det bedste af alle verdener med det klasisske transatlantiske krydstogts ro og afslapning og det traditionelle krydstogts mange stop med flere forskellige rejsemål. Bedre bliver det vel næppe!

 

5 gode grunde til et transatlantisk krydstogt

1. Det er historisk

Det transatlantiske krydstogt har ikke altid været en feriefornøjelse. Før flyvemaskinens tid var disse skibe den eneste måde at krydse Atlanten på, både for mennesker og for varer. Så derfor var mange skibe en kombination af fragskib og passagerskib. Skibene har bl.a. sejlet millioner af immigranter fra Europa til USA. Skibene var ligeledes et billede på tidens klassedelte samfund, hvor almindelige mennesker var stuvet sammen på 3. klasse i bunden af skibet, og samfundets øverste klasse var øverst på skibet på 1. klasse, hvor der ingen smalle steder var.

2. Det er afslappende

Det "rene" transatlantisk krydstogt er kendetegnet ved, at der ikke er stop undervejs. Det gør sørejsen afslappende og rolig. Her er morgenen rolig, og dovenskaben råder med at slappe af ved poolen, nyde spa, læse en bog eller slappe af i en af skibets mange lounges. På mange skibe kan der være spændende forelæsninger og anderledes underholdning for gæsterne. Eftermiddagen går umærkeligt over i aftenens fornøjelser og oplevelser med lækker middag, flot underholdning og livlige barer og lounges. Her fortsætter festen gerne til efter midnat, fordi, når alt kommer til alt, skal du jo ikke nå noget i morgen, andet stå op til en ny fantastisk dag på skibet.

3. Det er aldrig kedeligt

Der er en generel opfattelse af at et transatlantisk krydstogt gennemgående er kedeligt. Intet kunne være mere forkert, men det er helt op til jer selv om det skal være afslappende eller der skal være lidt mere fart på. Jo større et skib man tager med, jo flere valgmuligheder er der, det er klart. Men vær forberedt på, at der er langt flere valgmuligheder, end man reelt kan nå. Der er rigtig mange planlagte aktiviteter gennem dagen, men mange foretrækker at prioritere at gøre de ting, de sjældent får mulighed for at gøre, som fx. spille kort, læse en bog ved poolen eller drikke afternoon tea

4. Det er unikt

De færreste kan prale af at have krydset Atlanterhavet. Selvom det bliver mere populært, er det stadig en meget special rejsetype. Der er i dag ikke så mange "rene" transatlantiske krydstogter. De fleste afgange har karakter af at være såkaldte repositioning-ture, hvor skibene flyttes rundt i verden, og der er indlagt stop på begge kontinenter. Men du krydser stadig Atlanten - bare med lidt flere oplevelser på rejsen.

5. Det er god "value for money"

Man får rigtigt meget for pengene på et transatlantisk krydstogt. Man får slappet af og nydt tiden ombord uden stress og jag. For de, der ikke er så vilde med at flyve og gerne vil til USA, er det et oplagt valg. Sluttelig er det en unik - og ydmyg - oplevelse at få det enorme ocean helt tæt på gennem flere dage uden ophold. I sandhed et eventyr der er "beyond cruising".   

Se alle vore krydstogter her.

Andre ikoniske krydstogter
Krydstogt gennem Panamakanalen. Læs mere her.
Krydstogt gennem Suez-kanalen. Læs mere her.

Transatlantisk krydstogt - 'the modern way'
Transatlantisk krydstogt - 'the modern way'
Transatlantisk krydstogt - 'the good old way'
Transatlantisk krydstogt - 'the good old way'
Nutidens transatlantiske krydstogt er fuld af komfort
Nutidens transatlantiske krydstogt er fuld af komfort
...og maden er i orden
...og maden er i orden
Berømte Lusetania som tegning
Berømte Lusetania som tegning
Faciliteterne er i orden
Faciliteterne er i orden
Et transatlantisk krydstogt er også en social oplevelse
Et transatlantisk krydstogt er også en social oplevelse
Rejseekspert Malene kan skræddersy din krydstogtrejse over Atlanten

Interesseret i et krydstogt?

Jeg kan hjælpe med at arrangere dit krydstogt over Atlanten!

Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: