BENNS er et dansk rejsebureau, som skræddersyr rejser til to forskellige markeder: 

Ferierejser

Vi arrangerer ferierejser til kvalitetsbevidste voksne, der efterspørger oplevelser med aktivt indhold, f.eks. på kør selv ferie, safari, rundrejser og krydstogter.

Studieture

Vi arrangerer faglige studierejser for skoleklasser i folkeskoler, gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner.

 

Derfor skal du rejse med BENNS 

Uanset om du planlægger en privat ferierejse eller en studietur for en skoleklasse, er du garanteret følgende med BENNS: 

  • Skræddersyede pakkerejser: Vi arrangerer primært individuelle pakkerejser, som er tilpasset den enkeltes ønsker, behov og budget. Vi lytter til dig og justerer dit rejsetilbud, indtil du er tilfreds. 
  • Personlig rådgivning: Du får din egen personlige rejseekspert, som hjælper dig igennem hele processen fra de indledende tanker, til du har været afsted og er sikkert hjemme igen. 
  • Ekspertise: Vores medarbejdere er specialister. Vi har selv besøgt destinationerne, afprøvet hotellerne og fundet de bedste samarbejdspartnere rundt omkring i verden. 
  • Fuld tryghed: Vi er med dig hele vejen til at rådgive, svare på spørgsmål og fikse alt det besværlige. Mens du er afsted, kan du få fat i os på vores nødtelefon 24/7.  
Hos BENNS hjælper vi dig med at udleve dine rejsedrømme
Hos BENNS hjælper vi dig med at udleve dine rejsedrømme

Bygget på internationalt udsyn og vestjysk soliditet 

Historien om BENNS begynder i 1963, hvor Niels Jørgen Benn fra Holstebro grundlagde Benns Rejser. Bureauet levede især af at arrangere rejser for skandinaviske venskabsforeninger, der havde forbindelser til Australien, New Zealand, Canada og USA. Vi hjalp således danskere med at komme både ”down under” og ”across the pond” i en tid, hvor den slags ikke var så ligetil. 

Op igennem 00’erne indgik vi i en række opkøb og frasalg af andre rejsevirksomheder. Det betød, at vi også har gået under navnene Team Benns og MyPlanet. I 2005 blev MyPlanet dog solgt fra, og 10 år senere blev Team Benns til BENNS. 

Siden 2009 har BENNS desuden opereret på det norske rejsemarked for ferierejser, hvor vi tilbyder de samme rejsetyper til den samme målgruppe som i Danmark.

Selvom fokus altid har været internationalt, og forretningen har gennemgået stor udvikling, har vi stadig benene solidt plantet i den vestjyske jord. Vi hører stadig hjemme i Holstebro og driver BENNS med jysk ydmyghed og soliditet.

 

Vores rejseeksperter står for alt det praktiske omkring din rejse
Vores rejseeksperter står for alt det praktiske omkring din rejse

Fuld tryghed med BENNS 

BENNS opererer under Pakkerejseloven, som garanterer en lang række rettigheder for vores kunder. Det er denne lov, der sikrer, at du f.eks. får pengene tilbage, hvis vi må aflyse din rejse pga. uforudsete hændelser som en naturkatastrofe eller en pandemi, som var tilfældet med COVID-19. 

Vi er medlem af Dansk Rejsebureau Forening, og så er vi selvfølgelig registreret i Rejsegarantifonden, der sikrer dig fuld kompensation for rejsen, hvis BENNS mod forventning skulle gå konkurs før eller under din rejse. 

Rejsegarantifonden nr: 1400 

CVR-nummer: 25497759 

Se hvad tidligere kunder siger om BENNS på Trustpilot 

 

Uanset hvor din næste rejse skal gå hen, kan vi hjælpe dig afsted
Uanset hvor din næste rejse skal gå hen, kan vi hjælpe dig afsted