Vi søger efter rejser til dig...
Drømmer du om en rejse, hvor komfort og store oplevelser går hånd i hånd? Med schweiziske VIVA Cruises kan du udforske Europas smukkeste floder på en afslappet og inspirerende måde. Grundlagt i 2018 repræsenterer de en ny generation af flodkrydstogter, hvor moderne komfort, gennemtænkt design og fokus på service og kvalitet går hånd i hånd. Som en yngre aktør på markedet har de fornyet branchen med friske idéer og en innovativ tilgang til den klassiske flodkrydstogt-oplevelse.
VIVA Cruises tilbyder et all inclusive-koncept på alle skibe, hvor alt det praktiske er taget hånd om, så du kan læne dig tilbage og nyde rejsen i fulde drag. Du får den perfekte kombination af komfort, variation og autentiske oplevelser – og en rejseform, der passer til dig, der vil opleve mere end bare destinationen.
Glæd dig til god mad og drikkevarer med all inclusive ombord
Nyd en afslappet og intim atmosfære på de moderne skibe
Udforsk Europas smukke floder og historiske byer
Deltag i spændende udflugter som vinsmagning, cykelture og slotsbesøg
Forkæl dig selv med wellness og spa ombord
Se udsigten og de skiftende landskaber glide forbi fra skibets soldæk
Mærk den personlige service fra skibets personale
Når du træder ombord på et skib fra VIVA Cruises, mærker du straks roen sænke sig. Skibene kan rumme mellem 80-190 gæster, hvilket giver en intim og afslappet atmosfære. Her er plads til ro, komfort og personlig service, pakket ind i lyse rammer og et skandinavisk inspireret design.
Alle kahytter er indrettet med store panoramavinduer eller glaspartier, der sørger for at udnytte dagslyset og lade landskaberne udenfor blive en del af oplevelsen. Nogle har også en lille fransk altan, man kan nyde udsigten fra. Kahytterne er gennemtænkt indrettet for at være både funktionelle og indbydende.
Ombord finder du også små detaljer, der gør oplevelsen særlig. Fra Nespresso-maskine og badeværelsesprodukter fra Rituals i kahytterne til gourmetrestauranter og hyggelige fællesområder. Stemningen er uformel, men altid professionel, og du får følelsen af at være gæst i et hjem snarere end på et stort krydstogtskib. Det er den perfekte ramme for dig, der ønsker at kombinere luksus og afslapning med nye oplevelser hver dag.
Et flodkrydstogt med VIVA Cruises giver dig mulighed for at opleve nogle af Europas mest ikoniske floder, alt imens du nyder godt af moderne luksus og komfortable kahytter ombord. VIVA Cruises tilbyder flere ruter på populære floder.
Langs Donau kan du sejle til spændende byer som Wien, Bratislava og Budapest, hvor storslået arkitektur, klassisk musik og levende kulturarv møder dig i hver havn. På Seinen kommer du på en rejse gennem Frankrigs hjerte – fra romantiske Paris til maleriske landsbyer og historiske steder i Normandiet, der emmer af historie og charme.
Vælger du et krydstogt på Douro-floden i Portugal, venter grønne vinmarker, dramatiske klipper og hyggelige vinbyer, hvor portvin og lokal kultur er i centrum. På Rhône-floden i Sydfrankrig glider du gennem et af Europas mest gastronomiske og naturskønne områder – fra vinmarkerne i Rhône-dalen til charmerende byer som Lyon og Avignon. Der er mange muligheder, men alle flodkrydstogter byder hver især på unikke oplevelser.
Et flodkrydstogt handler ikke kun om livet ombord, men lige så meget om alt det, du oplever undervejs. Hver dag byder på nye muligheder for at træde i land og udforske de stemningsfulde omgivelser.
Brug en eftermiddag på at smage på lokale vine, ledsaget af passionerede fortællinger fra vinbonden selv. Eller hop på cyklen og følg en lokal guide gennem små byer, langs flodbredder og gennem frodige landskaber, hvor du oplever autentisk hverdag langt væk fra de største turiststrømme.
Måske går turen til et storslået slot, hvor du kan vandre gennem sale fyldt med historie, eller til et charmerende marked, hvor du kan møde lokale handlende og smage på regionale specialiteter. Hver destination byder på sit helt særlige indtryk, og du vælger selv, om du vil udforske aktivt eller nyde en rolig dag med afslapning.
Med VIVA Cruises får du friheden til at opleve verden i dit eget tempo, kombineret med udflugter, der giver rejsen ekstra dybde.
Ombord på VIVA Cruises er alt tænkt ind i din komfort, og med all inclusive kan du blot læne dig tilbage og nyde rejsen. Du bliver budt velkommen med et glas cava i kahytten, og resten af opholdet byder på fuld forplejning med overdådig morgenbuffet, frokost og middage med gourmetmenuer serveret ved bordet. Dagen igennem kan du frit vælge mellem varme og kolde drikke samt et udvalg af kvalitetsvine, øl og cocktails.
Forkæl dig selv med High Tea én gang på rejsen, hvor du kan nyde scones, cupcakes, macarons og eksklusive teer i elegant atmosfære. Kahytten har en velassorteret minibar, der bliver opfyldt dagligt, og du har gratis wi-fi på hele rejsen.
Drikkepenge til besætningen er også inkluderet – alt er taget hånd om så du blot kan nyde det bedste af flodkrydstogtslivet med ro i sindet.
Vi kan skræddersy dit næste flodkrydstogt efter dine ønsker, og hjælpe dig med alt fra valg af den rette rute til planlægning af fly og evt. hotel før/efter krydstogtet, så du får en ferie uden bekymringer. Krydstogterne er ideelle for dig, der gerne vil kombinere naturskønne landskaber og kulturelle oplevelser.
Glæd dig til en mindeværdig rejse i roligt tempo gennem hyggelige byer med lokale delikatesser og idylliske landskaber. Kontakt os for et uforpligtende tilbud – så kan du begynde at glæde dig til dit næste eventyr på Europas floder.
Læs mere om alle vores flodkrydstogter.
Læs mere om vores krydstogter i Europa.