65 65 65 65
Mandag - fredag kl. 08.30 - 17.00
Kontakt os
65 65 65 65

Oceanien inkluderer nogle af de mest eksotiske rejsemål for os danskere, måske fordi det netop er ”Down Under”, så det er næsten ikke muligt at komme længere væk fra Danmark.

De fleste forbinder verdensdelen Oceanien med Australien og New Zealand. Men Oceanien inkluderer naturligt nok også store dele af Stillehavet, som er jordens største havområde. Noget som naturligvis medfører en lang række forskellige øer og øgrupper - små og store, velkendte og mindre kendte øer. Fællestrækket for de fleste Stillehavsøer er det tropiske klima, som måske netop er det største trækplaster for danskere, der ønsker at rejse til Oceanien.

Luksusrejse eller budget? 

Australien og New Zealand er ikke de billigste destinationer rejse til, men leveomkostningerne er fortsat lidt billigere end hjemme, og der findes mange forskellige rejseformer og varianter, alt efter hvad budgettet tillader. Der findes flotte hoteller og luksuriøse oplevelser, men der er også mange som vælger at opleve Australien eller New Zealand med bil eller autocamper, da landskabet, naturen og ikke mindst afstandene lægger op til en fantastisk kør-selv-ferie.

I Stillehavet får I stort set altid hvide sandstrande, krystalklart vand, palmesus og sol – uanset hvad pengepungen tillader. Hver enkelt ø byder på sin egen kultur og atmosfære, og ikke mindst utrolige imødekommende og hyggelige mennesker!

Fra smukke koralrev til stejle bjergsider

De utallige tropiske øer, de fantastiske strande omgivet af spektakulære koralrev og gamle traditioner kombineret med imødekommende gæstfrihed vil sikre at en rejse til Oceanien bliver en fantastisk og utrolig oplevelse I aldrig vil glemme.

I Australien venter den røde og øde ”outback”, den afslappede livsstil, et fascinerende dyreliv og en meget varieret natur – fra ”The Red Centre” til tropisk regnskov og fra travle metropoler til uendelige sandstrande.

På New Zealand er naturen i centrum. Her får I sprudlende gejsere, varme kilder, kridhvide strande og uberørte øer med grønne områder i harmoni med majestætiske bjerge, dybe fjorde, smaragdgrønne søer og ulmende vulkaner.

Stillehavet er en drøm, både for de eventyrlystne og for dem, som bare trænger til ren afslapning. Synk ned i den bløde hængekøje med en bog og nyd de himmelske omgivelser, eller gør jer klar til at opdage den fascinerende natur og dyrelivet, enten til lands eller til vands. I kan snorkle eller dykke med til de tropiske fisk og det smukke koralrev, ro i kajak til skjulte strande eller bare gå en tur i den imponerende tropiske natur.

Utallige øer i Stillehavet

Stillehavet omringer ikke bare øer som Fiji, Bora Bora og Cook Islands, som måske er noget af det første man forbinder med Stillehavet, det omringer også Australien og New Zealand og hele 25.000 andre øer!

Blandt andet: Hawaii, Samoa, Tonga, Påskeøen, Tahiti, Vanuatu og Ny-Caledonien, Fransk Polynesien, Papua Ny-Guinea, Nauru og Marshalløerne.

Navnet Stillehavet stammer fra det latinske navnet Mare Pacificum, som betyder "det fredelige hav", og blev tildelt af den portugisiske opdagelsesrejsende Ferdinand Magellan under hans rejse i 1521. En rejse som tydeligvis var præget af rolige vejrforhold. Stillehavet strækker sig fra Arktis i nord til Antarktis i syd, og har Asien og Australien i vest og Amerika i øst.

Vi i BENNS er altid klar til at hjælpe jer med at skræddersy jeres drømmeferie til Oceanien. Kontakt en af vores rejseeksperter og start planlægningen.

Sydney, Australien
Sydney, Australien
Bay of Islands, New Zealand
Bay of Islands, New Zealand
Tahiti, Fransk Polynesien
Tahiti, Fransk Polynesien
Smukke strande i Cook Islands
Smukke strande i Cook Islands