Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse til Tanzania!
Vi søger efter rejser til dig...
Fascinerende kultur, berømte nationalparker, spektakulær natur og Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro. Tanzania rummer alt dette og mere til, pakket ind i én stor eventyrlig oplevelsespakke. Så er du til dyreoplevelser, trekking til toppen af bjerglandskaber og smukke strande ud til Det Indiske Ocean, så kan Tanzania opfylde alt det og mere til.
Tanzania er et land, der passer godt på deres naturarv. Næsten 40 % af Tanzanias areal er underlagt en form for naturbeskyttelse. Det vidner om, at du kan forvente uforlignelig natur, som ikke overgås mange andre steder på kloden. Derudover kan du møde det fascinerende masai-folk, opdage Ngorongoro-krateret, se arkæologifund i Olduvai eller opleve den store dyrevandring fra Masai Mara i Kenya til Serengeti i Tanzania.
De fleste vælger også helt oplagt at kombinere med badeferie på Zanzibar ud for Afrikas østkyst – den eksotiske ø med hvide strande, svajende palmer og flotte koralrev.
Stå på kanten og nyd den vilde udsigt fra Ngorongoro-krateret
Oplev den største koncentration af vilde dyr i Serengeti
Se de tidligste beviser på menneskelig eksistens i Olduvai Gorge
Oplev det fascinerende kulturmøde med masai-folket
Få et af dit livs største oplevelser og bestig Kilimanjaro
Gå ikke glip af den store vildtvandring med millioner af græssende gnuer
Verdensklasse strandferie på skønne Zanzibar
Vi sørger for, at du får en samlet pakke med fly, hotel og oplevelser
BENNS skræddersyer den perfekte rejse til Tanzania ud fra dine ønsker
Vi har nøje udvalgt unikke hoteller, private safari lodges og idylliske farm houses
Vores rejseeksperter står klar til at rådgive dig om alt fra safari til bjergbestigning
Vi sørger for de bedste lokale guider hvis du vælger safarioplevelser i Tanzania
Vi kan kombinere din rejse til Tanzania med fantastisk badeferie på Zanzibar
Tanzania byder på noget af verdens bedste safari. Kom på "The Big Five" safari i Tanzania i flere af de berømte nationalparker. Oplev den store migration med vildtvandringen af millioner af gnuer og zebraer, se de særlige træklatrende løver eller gå på opdagelse efter det sjældne sorte næsehorn.
Safari i Tanzania byder på nogle af de bedste oplevelser, når det kommer til Afrikas dyreliv. Glæd dig til at se de mange vilde dyr eller den store dyrevandring. Sammensæt din perfekte rejse til Tanzania ved at inkludere nogle af de bedste safariparker, som landet har at byde på:
Serengeti National Park på UNESCO's Verdensarvsliste
Ngorongoro Conservation Area på UNESCO's Verdensarvsliste
Nyerere National Park på UNESCO's Verdensarvsliste
Tarangire National Park
Ruaha National Park
Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro er med sine 5.895 meter og evig sne på toppen et enestående syn. Bjerget er vist på utallige billeder, og er som taget ud af et postkort. Det klassiske kig til bjerget kommer dog fra Kenyasiden, typisk i Amboseli National Park.
Mt. Kilimanjaro er nærmest et mytisk bjerg, og mange har gennem tiden taget vandringen til toppen af bjerget, og gør det stadig. Hvis du vil have en aktiv ferie og udfordringer på nyt plan, kan du også tage udfordringen op med at bestige Kilimanjaro. En helt igennem mindeværdig oplevelse venter, især når du står på toppen, og du kan se solen stå op over horisonten.
En tur til toppen er ikke nogen let sag; det tager nogle dage, og du skal være i rimelig god form, især fordi anstrengelserne sker i tyndere og tyndere luft. Drømmer du om at kombinere din rejse til Tanzania med en trekking-tur op på toppen af verdens højeste enkeltstående bjerg? Så kan vi hjælpe med dette.
Med BENNS kan du komme på de mest populære ruter til toppen. Vi vil især anbefale Machame-ruten, hvor du udelukkende overnatter i mobile telte på bjerget. På turen får du en engelsktalende guide, lokale bærere og en kok med dig. Du kan selv vælge, om du vil være en del af en gruppe med andre eventyrlystne bjergbestigere, eller om du vil på din egen private bestigning. Vores rejseeksperter hjælper dig godt på vej.
Ud for kysten finder du det Det Indiske Ocean, som danner rammerne for de mest skønne strande. Slap af under palmernes skygge, med puddersand under fødderne og med udsigt til turkisblåt vand, hvor dhow-bådene sejler dovent afsted.
De fleste vælger at kombinere de store oplevelser på land med en afslappende badeferie. Øst for Tanzanias fastland finder du et eksotisk rejsemål, nemlig øen Zanzibar. På Zanzibar findes nogle af verdens bedste strande! Så er du til dykning og snorkling kan du med fordel gøre det her, og holde udkig efter delfiner, mens du ser det farverige koralrev.
På en rejse til Tanzania får du de mest fantastiske strande ud til kysten, skønt vand, lækre resorts og i tillæg en fascinerende kultur.
Rejs til Tanzania og oplev, hvordan det emmer af fascinerende swahili-kultur. Mange steder er det som om, tiden har stået stille. For eksempel på den østafrikanske kyst, der både var sæde for sultaner og også var omdrejningspunktet for et omfattende handelsnetværk til det daværende Persien, Indien blandt flere.
Uanset hvor du rejser til i Tanzania, er der fine muligheder for at lære landets folk og kultur bedre at kende. Lige fra de rødklædte masai-krigere til det seminomadiske Barabaig-folk nær Mount Hanang. Und dig selv oplevelsen af at prøve et lokalt måltid, imens du lytter til rytmerne af traditionel dans og musik, eller prut om priserne på de lokale markeder ved Usambara-bjergene.
Mere end noget, er det det tanzanianske folks varme og høflighed samt deres kulturs værdighed og skønhed, der gør et besøg i Tanzania særdeles mindeværdigt.
Olduvai Gorge er en verdenskendt arkæologisk seværdighed. Denne kløft ligger i The Great Rift Valley mellem Ngorongoro-krateret og Serengeti National Park. Kløften blev dannet for 30.000 år siden som et resultat af geologisk aktivitet i området.
Olduvai Gorge er blevet kendt og berømt for fundet af nogle af de tidligste beviser på menneskelig eksistens på vores klode. Man har her fundet fossiler af ben-rester og stenværktøj; fossiler, der kan dateres millioner af år tilbage. Fund, der har skabt antagelsen af, at det moderne menneskes vugge lå her.
Kløften er ca. 50 km lang og 90 meter dyb og i bunden løber en flod, der skærer igennem flere jordlag, hvor det ældste vurderes til at være ca. 2 mio. år gammel. Ikke langt fra Olduvai Gorge ligger Laetoli, ligeledes et arkæologisk område med masser af fossiler.
Tanzania-rejser byder på vidunderlige omgivelser med landets smukke natur og rige kulturarv. Tanzania har intet mindre end syv steder, der er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste. Som rejsemål kan du derfor forvente at få store oplevelser med hjem fra Tanzania.
Heraf er to af stederne på listen faktisk i fare for at forsvinde – både Nyerere National Park samt Kilwa Kisiwani- og Songo Mnara-ruinerne. Listen over Tanzanias bevaringsværdige arv omfatter:
Ngorongoro-krateret
Nyerere National Park (eller Selous Game Reserve)
Serengeti National Park
Kilwa Kisiwani- og Songo Mnara-ruinerne
Kilimanjaro National Park
Klippemalerier ved Kondoa
Stone Town i Zanzibar
Tanzania har både søvnige landsbyer samt fantastiske strande og tropeøer. Hovedstaden i Tanzania hedder Dodoma med omkring 400.000 indbyggere. Byen ligger meget centralt med sin placering midt i landet.
Den forhenværende hovedstad er Dar es Salaam. Den sprudlende fiskerby byder på masser af kultur, slentreture ved havnen og et livligt handelsliv.
På øen Zanzibar kan du udforske hovedbyen Zanzibar City. I den historiske bydel finder du den gamle hovedstad på Zanzibar – nemlig Stone Town, som også er på UNESCO's Verdensarvsliste.
Her kan du komme på farverige markeder, gå blandt de charmerende, smalle gyder og opleve de små huse med flotte træskærerier. Du kan også besøge Freddie Mercury-museet, da Stone Town var fødestedet for den kendte Queen-forsanger.
Hovedstad: Dodoma
Sprog: Swahili og engelsk samt mange flere lokalsprog
Valuta: Tanzaniansk shilling (TZS)
Indbyggertal: Tæt på 70 millioner per 2024
Areal: 947.300 km²
Generelt kan du rejse til det østlige Afrika hele året. Alligevel kan nogle tidspunkter være bedre end andre, afhængigt af hvilke oplevelser og områder, du besøger.
Det bedste tidspunkt at rejse til Tanzania er primært i perioden fra juni til oktober. Regntiden falder typisk fra midten af marts til maj. I perioden november til december falder der også regn, om end i noget mindre omfang. Det byder normalt ikke på de store besværligheder, udover mindre sigtbarhed.
Ønsker du at bestige Kilimanjaro, er det bedste tidspunkt mellem de to regntider, hvor luften er klar.
Lad vores rejseeksperter skræddersy din rejse til Tanzania, og find det helt rette tidspunkt for din drømmerejse.
Zanzibar er en øgruppe, der er en del af Tanzania. Tanzanias fastland kaldes Tanganyika, og var i virkeligheden en britisk koloni, ligesom Zanzibar også var det. I 1964 blev de to regioner selvstændige og valgte at slå sig sammen til én.
De to regioner dannede derfor tilsammen det, vi i dag kender som Tanzania – og navnet kommer også deraf; fra en sammensætning af de to regioners navne.
Hver har de en spændende historie, som du kan dykke ned i – men i dag er de begge en del af ét og samme land. Zanzibar er med sine lange kyststrækninger og hvide sandstrande derfor en øgruppe i Tanzania. Mange vælger populært set at kombinere deres rejse til Tanzania med en strandferie i Det Indiske Ocean på Zanzibar.
Rejser til Tanzania kan tilpasses forskellige budgetter og behov. Hos BENNS skræddersyr vi rejser til flere prisklasser, så du kan få en fantastisk oplevelse, uanset om du ønsker luksuriøse lodges eller autentiske safari camps. Tanzania byder på mange muligheder, og vi samarbejder med de bedste lokale partnere, der kombinerer høj komfort med en fornuftig pris. Vi har håndplukket alle vores samarbejdspartnere, så du kan være sikker på en generel høj kvalitet, komfort og service – uanset hvilken prisklasse, du vælger.
Flybilletter, overnatning, transport og safariaktiviteter kan variere i pris, men vi hjælper dig med at finde den bedste løsning, der passer til dine ønsker og budget. Rejsens pris kan ligeledes afhænge af sæson, rejsens længde, og hvor meget af rejsen der skal være safari kontra badeferie. Du kan også kombinere din rejse til Tanzania med besøg i nabolande som Kenya og Uganda for at få endnu flere oplevelser i én og samme rejse.
I BENNS hjælper vi dig med at skræddersy din Tanzania-rejse ud fra dine behov og ønsker. Kontakt os for at starte din drømmerejse og få den bedste pris på en mindeværdig rejse.
Interesseret i en rejse til Tanzania?
Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse til Tanzania!