Jeg kan hjælpe med at arrangere dit flodkrydstogt!
Vi søger efter rejser til dig...
Velkommen ombord på en af de mest stemningsfulde rejseformer – flodkrydstogter. Her sejler du i roligt tempo gennem nogle af Europas smukkeste floder. Oplev naturskønne landskaber, maleriske landsbyer og charmerende byer, alt sammen fra første parket. I modsætning til store krydstogtskibe, byder flodkrydstogter på mindre skibe med intim atmosfære og god plads til nærvær, komfort og afslapning – både i kahytter ombord og på skibets soldæk.
Hver dag venter nye kulturelle oplevelser og spændende udflugter til historiske byer, grønne vinmarker og berømte seværdigheder – ofte med rejseleder eller krydstogtvært med på turen. Flodkrydstogter er den ideelle rejseform for dig, der ønsker kulturelle oplevelser og nærvær i en afslappet atmosfære.
Sejl langs ikoniske floder i Tyskland, Holland og Sverige
Udforsk historiske byer, kulturelle højdepunkter og smuk natur
Nyd udsigten til de skønne landskaber, der glider forbi i roligt tempo
Du skal kun pakke kufferten ud én gang, mens du oplever flere destinationer
Mindre skibe med en intim atmosfære indbyder til nærvær
Perfekt til både familier, par og rejsende der vil på en afslappet ferie
BENNS kan skræddersy din pakkerejse med flodkrydstogt
Ombord på et flodkrydstogt der en afslappet atmosfære og høj stemning. Du sejler langs Europas smukkeste floder i et roligt tempo, hvor du fra skibets soldæk eller panoramavinduer kan nyde den friske luft eller nyde udsigten til alt fra gamle borge og idylliske byer, der glider stille forbi.
Skibene er små og intime, hvilket skaber en helt særlig atmosfære – her er der god tid til nærvær, afslapning og hyggeligt samvær. Du spiser godt i skibets restaurant og falder nemt i snak med dine medrejsende over en drink i loungen eller på dækket i solnedgangen. Mange oplever at få et tæt og uformelt fællesskab ombord, hvor man deler dagens indtryk og glæder sig til morgendagens eventyr sammen.
Flodkrydstogter er kort sagt en afslappende, smuk og social rejseform – perfekt for dig, der vil kombinere komfort med kulturelle oplevelser og en intim rejseform.
Vil du vide mere om de skibe, du kan sejle med på et flodkrydstogt? Hos BENNS har vi nøje udvalgt vores samarbejdspartnere og rederier, der hver især tilbyder en særlig atmosfære og komfort. Læs mere om de forskellige skibe, som du kan sejle med på vores flodkrydstogter.
M/S Leonora
Alle skibe har fokus på personlig service, komfortable kahytter og hyggelige fællesområder, hvor du kan nyde udsigten og det gode selskab. Klik dig videre og læs mere om hvert enkelt skib – og find det, der passer perfekt til dit næste flodkrydstogt.
Hos BENNS finder du primært flodkrydstogter i Europa – og det er der en god grund til. Europa byder nemlig på noget af verdens mest varierede kultur, historie og natur, og alt dette kan du opleve fra første parket ombord på et flodkrydstogt.
Her sejler du tæt på hjerterne af kontinentets ældste og mest charmerende byer, gennem naturskønne landskaber og forbi vinmarker, borge og slotte, som fortæller om århundreders historie. Et flodkrydstogt i Europa giver dig en dybere fornemmelse af områdets sjæl og atmosfære – du mærker, dufter og smager kulturen undervejs.
Det tætte netværk af sejlbare floder og kanaler gør det muligt at kombinere spændende destinationer på én rejse, uden at du behøver pakke kufferten ud igen og igen. Du kan nyde livet ombord, mens verden langsomt forandrer sig omkring dig. Europa er ganske enkelt ideelt til denne rejseform – og vi har håndplukket de bedste ruter og oplevelser til dig. Læs mere om forskellige floder og ruter nedenfor.
Tyskland er en klassiker inden for flodkrydstogter, og hos BENNS tilbyder vi primært sejlads på Saar, Mosel og Rhinen. Her venter naturskønne landskaber, historiske byer og stemningsfulde oplevelser langs nogle af Europas mest ikoniske floder.
Saar
Saar bugter sig gennem frodige skovlandskaber og charmerende byer i Tyskland som Saarburg, hvor du kan opleve et spektakulært vandfald midt i centrum. Her smelter natur og by sammen i en rolig harmoni. Nær Merzig kan I sejle forbi høje klippeformationer, og byen byder på mange imponerende bygninger, dels i 1700-tals barokstil og dels i Jugendstil.
Mosel
Mosel er essensen af romantisk flodsejlads. Floden snor sig mellem stejle vinmarker og landsbyer, hvor tiden synes at stå stille. I Bernkastel-Kues bliver du mødt af fortryllende bindingsværkshuse og hyggelige torve. Koblenz er mødestedet mellem Rhinen og Mosel, mens Traben-Trarbach byder på Art Noveau-bygninger og historiske vinlagre. Stop i Mehring, en rolig vinlandsby omgivet af vinmarker og romerske rødder eller Cochem, en eventyrlig middelalderby.
Rhinen
Rhinen er majestætisk og ikonisk – og en af Europas længste floder. Du sejler forbi middelalderborge, vinbjergsdækkede skråninger og historiske byer som Rüdesheim og Koblenz. Stop også i Mainz, en historisk universitetsby rig på kultur og domkirker. Du kan sejle forbi Lorelei-klippen, hvor myten om den syngende havfrue har fascineret rejsende i århundreder. I juletiden forvandles ruten til et sandt eventyrland med julemarkeder, gløgg og lys i gaderne. Rhinen er både smuk og stemningsfuld året rundt.
Et flodkrydstogt i Holland er en rejse gennem et farverigt landskab af blomstrende tulipaner, historiske vindmøller og idylliske kanaler. Foråret forvandler landet til et blomsterhav, hvor du bl.a. kan opleve tulipanerne i Keukenhof – verdens største blomsterpark.
Besøg frilandsmuseet Zaanse Schans med sine autentiske vindmøller og bindingsværkshuse eller tag på kanalrundfart i Amsterdams smukke centrum. Oplev en tulipanauktion i Aalsmeer eller lær om krigshistorie på Airborne Museum.
Sejl gennem charmerende byer, hvor historiens vingesus kan mærkes i de gamle gader. Oplev vikingelevn og slotsruiner i Wijk bij Duurstede eller den gamle handelsby i middelalderen Tiel med sin frugtproduktion.
Sejlads på Götakanalen er en rejse gennem Sveriges hjerte, hvor du passerer grønne landskaber, historiske slotte og hyggelige landsbyer. Denne kanal, ofte kaldet "Sveriges blå bånd", forbinder Göteborg og Stockholm og byder på en afslappende rejse gennem landets naturskønne områder.
Oplev ægte "Emil fra Lønneberg"-idyl med smuk natur og pittoreske byer. Undervejs kan du opleve UNESCO-beskyttede steder, smage på lokal gastronomi og nyde den rolige atmosfære ombord på klassiske skibe. Besøg Trollhättans imponerende slusetrappe, oplev det charmerende Motala og nyd den rolige sejlads gennem Sveriges hjerte.
Når du er ombord på et flodkrydstogt, kan du forvente et højt serviceniveau fra start til slut. Skibets personale er erfarne, imødekommende og altid klar til at give dig en personlig og behagelig oplevelse – uanset om det gælder servering, rengøring eller hjælp til dagens aktiviteter. Det er ikke unormalt, at der for hver anden passager er én ansat til at sørge for, at turen bliver en uforglemmelig oplevelse.
De mindre skibe skaber en intim stemning, hvor du hurtigt lærer både mandskab og medrejsende at kende. På de fleste flodkrydstogter er helpension inkluderet, så du kan nyde lækre måltider morgen, middag og aften – de kan f.eks. være inspireret af de områder, du sejler igennem.
Du får en komplet og komfortabel rejseoplevelse ombord. Du skal blot læne dig tilbage, nyde landskabet, forkæle smagsløgene og lade dig servicere – alt er tilrettelagt, så du kan nyde hvert eneste øjeblik ombord.
På et flodkrydstogt venter en lang række oplevelser og aktiviteter med stop i hyggelige byer. Hver dag byder på nye kulturelle oplevelser, som besøg i vinbyer, rundvisninger i gamle klostre eller gåture gennem pittoreske middelalderbyer. Tag på guidede vandreture i vinmarker eller ad naturskønne stier med udsigt over floden.
Udforsk historiske steder, som Tysklands ældste by Trier, den 2000 år gamle by Koblenz, vikingebyen Birka og mange flere. Rederiet tilbyder ofte spændende udflugter, og skibets rejseleder sørger for at du får det bedste ud af dagen. Uanset om du er til afslapning eller eventyr, kunst eller historie, byder et flodkrydstogt på en varieret palet af oplevelser, der passer til alle tempoer og interesser.
Vi har flere spændende rejseforslag du kan tage udgangspunkt i for dit næste flodkrydstogt. Vi kan dog også skræddersy rejsen, så den passer til dine ønsker og behov. Vi kan forlænge rejsen med ophold og hjælpe med fly og hotel.
Uanset om du drømmer om romantiske vinmarker langs Mosel, hyggelige julemarkeder ved Rhinen eller tulipanmarkerne i Holland, hjælper vi dig med at finde det perfekte flodkrydstogt. Vi rådgiver om alt fra valg af rute og kahytstype til udflugter og rejsetidspunkt. Vores tætte samarbejde med de bedste rederier sikrer en høj kvalitet og fleksibilitet, så du får en rejse fyldt med oplevelser, ro og komfort fra start til slut.
Kontakt en af vores rejseeksperter for et uforpligtende tilbud på et skønt flodkrydstogt. Start planlægningen i dag.
Interesseret i et flodkrydstogt?
Jeg kan hjælpe med at arrangere dit flodkrydstogt!