Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 65
Få et tilbud

Krydstogt med M/S Diana

M/S Diana er rederiet AB Göta Kanals yngste skib og blev bygget i 1931 på Finnboda værft nær Stockholm. Skibet er opkaldt efter jagtens gudinde Diana fra romersk mytologi – et symbol på renhed og styrke. I mange år sejlede det som det sidste dampskib i regulær drift på de svenske kanaler, indtil skibet i 1969 fik installeret en dieselmotor i stedet for den oprindelige dampmaskine.

I modsætning til de fleste andre kanalbåde har M/S Diana en kombineret restaurant og salon. Skibet har gennemgået flere renoveringer – senest i 2003 og igen i 2012, hvor blandt andet kahytterne på hoveddækket blev moderniseret, og restaurantområdet fik et opfrisket udtryk i respekt for skibets oprindelige stil.

Siden 2009 har M/S Diana været K-mærket, hvilket indebærer, at hun er udpeget som et fartøj af særlig kulturhistorisk betydning af de statslige maritime museer.

I dag råder skibet over 25 kahytter fordelt på tre dæk. Restaurant og salon ligger på mellemdækket – kaldet shelterdækket – mens I fra det øverste brodæk kan nyde udsigten fra det hyggelige overdækkede agterdæk.

Skibsfakta:
Byggeår: 1931
Fart: 10 knob
Maskine: 600 hk
Bruttotonnage: 269
Længde: 31,66 m
Bredde: 6,79 m
Dybtgående: 2,72 m
Antal kahytter: 25
Handikaptilpasset: Nej

Kahytter

Kahytterne ombord på M/S Diana er hyggeligt og klassisk indrettet med messingdetaljer og elegante tekstiler, der giver en stemning af en svunden tid. De er kompakte og minder i størrelse om en sovekupé i toget, hvilket giver en autentisk oplevelse af, hvordan det var at rejse i tidligere tider. Hver kahyt er udstyret med en lille kommode med håndvask og rindende varmt og koldt vand. Alle kahytter er placeret over vandlinjen og har vindue.

Senge
På shelter- og brodækket findes der køjesenge i kahytterne. På hoveddækket er der som udgangspunkt to enkeltsenge placeret side om side, dog med enkelte undtagelser. Derudover har skibet to særlige bryllupskahytter med en 140 cm bred seng. Da flere af sengene kan være lidt korte, vil vi meget gerne informeres, hvis én eller flere er højere end 175 cm – så kan vi forsøge at finde den bedst mulige løsning.

Toilet og brusebad
Der er ikke eget toilet eller bad i kahytterne. I stedet er der fælles toiletter tilgængelige på alle tre dæk, og fælles brusebade findes på bro- og hoveddækket. Alle faciliteter er let tilgængelige fra kahytterne, og når døren lukkes, har man privatliv som i et almindeligt badeværelse. Toiletter og badeområder holdes pæne og rene og bliver gjort rent flere gange dagligt – og de er indrettet i samme nostalgiske stil som resten af skibet.

Kategori A - Brodæk

Brodækket er skibets øverste dæk, som man når via en trappe. Her ligger ni kahytter med den bedste udsigt ombord – perfekt, hvis I ønsker at nyde landskabet under sejladsen. Brodækket fungerer også som soldæk. Ønsker I en ekstra festlig start på rejsen, kan I vælge en kahyt i kategori A – her venter champagne, frisk frugt og en morgenkåbe i kahytten ved ankomst. Der er adgang til to fælles badeværelser med toilet og bruser på dette dæk.

Kategori B - Shelterdæk

På mellemdækket – shelterdækket – ligger seks kahytter tæt ved skibets hyggelige restaurant og lounge. Det er også her, I går ombord. Et fælles toilet findes i tilknytning til kahytterne. I bor midt i skibets samlingspunkt med nem adgang til både måltider og afslapning.

Kategori C - Hoveddæk

En trappe ned fra shelterdækket ligger hoveddækket. Her er der ti kahytter, heraf én med tre senge. Man har adgang til fire fælles toiletter – to af dem med brusebad. Hvis I ønsker en mere afskærmet kahyt tæt på vandlinjen, er dette et godt valg. Her får I en autentisk fornemmelse af, hvordan det var at rejse med skib i gamle dage.

Livet om bord

Lofthøjden ombord er lavere end normalt. Der findes ikke TV eller radio på skibet, men der er mobildækning i kahytterne. Skibene er gamle og charmerende, hvilket betyder, at dørtrin er høje, og trapperne stejle. Har man et handicap, bør det oplyses ved booking, og man bør medbringe en hjælper.

Ro, madglæde og samvær
Et krydstogt på Götakanalen handler først og fremmest om nydelse. Der er intet, der skal nåes – her kan man trygt lægge mobilen væk og bare nyde stilheden, selskabet og de kulinariske indtryk. Indtag den smukke udsigt, mens landskaberne langsomt glider forbi.

Maden om bord
Måltiderne er en central del af rejsen og afspejler både regionen og årstiden. Menuerne er nøje sammensat og giver mulighed for at smage sig gennem Sverige. Frokost og middag nydes i den smukt dækkede spisesal med duge og friske blomster. Vinudvalget er tilpasset de forskellige retter.

Helpension og dagens rytme
Ved ombordstigning serveres der velkomstkaffe. Rejsen inkluderer helpension med morgenbuffet, to-retters frokost og tre-retters middag. Om eftermiddagen er der kaffe – gerne på dækket, hvis vejret tillader det. Når aftenen falder på, kan man nyde en drink i salonen eller på brodækket. En aften i løbet af turen er ekstra festlig med kaptajnsmiddag – måske får man endda kaptajnen som bordherre.

Beklædning
På sejladsen langs Götakanalen tilbringes meget tid udendørs, så det anbefales afslappet og komfortabel påklædning i dagtimerne. Husk at pakke en varm trøje, en vindtæt jakke og gode sko til udflugter – men tag også let sommertøj med til solrige dage på dækket.

Om aftenen vælger mange at skifte til lidt pænere tøj til middagen. Der er dog ingen krav om formel påklædning – et mørkt jakkesæt er ikke nødvendigt. Komfort og hygge går hånd i hånd med den særlige stemning ombord.

Tid til samvær
Mange gæster fortæller, at de har fået varige venskaber om bord. Med typisk 35-40 medrejsende er der gode muligheder for at lære hinanden at kende – hvad enten det er over en kop kaffe på dækket eller ved bordet til måltiderne.

Bagage og plads
Kahytterne har begrænset plads til bagage, så det anbefales at pakke i mindre kufferter eller bløde tasker. Medbringer man en stor kuffert, kan denne opbevares i skibets fælles bagagerum.

Køb af drikkevarer o.a. ombord.
Drikkevarer, barindkøb og souvenirs føres på kahytsnummeret og betales samlet ved rejsens afslutning. De mest almindelige kreditkort accepteres.

Udflugter og daglige informationer
Alle udflugter er inkluderet i prisen, og de fleste af disse foregår til fods. Hver dag afholdes et informationsmøde på svensk, engelsk og tysk, hvor krydstogtsværten præsenterer dagens program og fremhæver interessante steder, herunder historiske seværdigheder, samt giver praktiske informationer. Der er ingen krav om at deltage i udflugterne, og man kan vælge at deltage i de guidede ture eller blot nyde omgivelserne i eget tempo. Udover de planlagte udflugter har man mulighed for at tage på egne små eventyr, f.eks. en tur langs kanalen til fods eller på cykel, som kan lånes ombord, og få oplevelsen af landskabet på nært hold.

Vigtig information!
Selv om skibene emmer af charme, atmosfære og historisk betydning, er de ikke tilpasset moderne krav til plads og tilgængelighed. Trapperne er stejle, gangarealerne smalle, og der findes desværre ikke adgang for kørestole. Det kan derfor være vanskeligt at færdes ombord, hvis man har nedsat mobilitet. Ønsker en bevægelseshæmmet gæst at deltage, bør det ske med ledsagelse af en hjælper og medbringelse af en sammenklappelig kørestol.

Nysgerrig på mere? Læs om vores flodkrydstogter her.

Tag på kulturhistorisk krydstogt på M/S Diana fra 1931
Tag på kulturhistorisk krydstogt på M/S Diana fra 1931
Eksempel på en kahyt i kategori C på hoveddækket
Eksempel på en kahyt i kategori C på hoveddækket
Under turen vil I opleve hyggelige omgivelser, hvor I kan slappe af og nyde den smukke natur
Under turen vil I opleve hyggelige omgivelser, hvor I kan slappe af og nyde den smukke natur
Ombord på M/S Diana venter der lækre kulinariske oplevelser
Ombord på M/S Diana venter der lækre kulinariske oplevelser
De små røde huse langs Götakanalen er et klassisk og idyllisk syn
De små røde huse langs Götakanalen er et klassisk og idyllisk syn
Söderköping er en charmerende, historisk by der emmer af historie og tradition
Söderköping er en charmerende, historisk by der emmer af historie og tradition
Afslut dagen med at nyde den smukke udsigt, når solen går ned over Götakanalen
Afslut dagen med at nyde den smukke udsigt, når solen går ned over Götakanalen
Rejseekspert Charlotte kan skræddersy dit flodkrydstogt

Interesseret i et flodkrydstogt?

Jeg kan hjælpe med at arrangere dit flodkrydstogt!

Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: