Hej! Jeg kan hjælpe med at skræddersy din rejse til Botswana.
Vi søger efter rejser til dig...
Botswana er kendt for at have nogle af de fornemste vildmarksområder og bestande af vilde dyr på det afrikanske kontinent. Hele 38% af landet samlede areal er udlagt til nationalparker, reservater og andre vildtområder; i langt de fleste tilfælde uindhegnede områder, der tillader dyrene at passere frit mellem de forskellige parker og reservater.
Når man kører rundt i landet, har man fornemmelsen af, at man kører gennem naturens sande mesterværk. De første – og mest blivende indtryk – er de enorme vidder i vildmarken, den uendelige plads, det utroligt rige dyre- og fugleliv, nætterne med tusindvis af stjerner og overjordisk skønne solnedgange.
Botswana er på størrelse med Frankrig, så plads er her nok af. Lige så stort som landet er, lige så store er landets attraktioner. Botswana er et land fuld af modsætninger, hvilket ses tydeligt på, at landet næsten er delt op i en tør del og en våd del. Kalahari-ørkenens tørre, sandede jorder dækker bl.a. hele 84% af landet. Som modsætning hertil ses det fabelagtige vådområde, Okavango-deltaet, som giver liv til vilde dyr og fugle i den nordøstlige del af landet.
Botswana er som land en sjældenhed i vores eller overbefolkede og overudviklede verden. Utæmmet og utæmmelig er Botswana et af de sidste store refugier for Moder Naturs storslåede forestilling af planetens liv.
Botswana er et af de sidste sikre tilflugtssteder for flere af klodens udrydningstruede dyr som vilde hunde, geparder, brun hyæne m.m.
Botswana byder på unikke attraktioner lige fra den bjergtagende skønhed i verdens største intakte indlandsdelta, Okavango, fra de næsten uforståelige vidder i verdens største vildtreservat, Kalahari, de enorme, øde, ubeboede saltsletter ved Makgadikgadi til det forbavsende rige dyreliv i Chobe National Park.
Safarioplevelserne fylder meget på rejser i Botswana, men landet besidder også en urgammel kultur og historie, der er fascinerende og værd at opleve på nærmere hold. Et besøg i en lokal landsby giver jer et godt indtryk af den rige kulturelle arv, der ligger dybt forankret.
Klimaet i Botswana er for det meste fugtigt og tørt, men der er dog en tydelig regnsæson, som ligger i sommermånederne fra november til marts. Regnmængden er rigelig på den tid og byger falder ofte meget lokalt. Som alle andre steder i troperne klarer det ofte op med solskin efter regnen. Temperaturerne kan være ganske høje i denne periode, helt op til 38 - 44 grader. Det meste regn falder i januar og februar.
Den tørre sæson ligger i perioden maj - august. Her falder der næsten ikke regn, men til gengæld masser af solskinstimer og behagelige temperaturer. Dog kan nattemperaturen i visse dele af landet falde til under frysepunktet.
Perioderne april – begyndelsen af maj og september – oktober er overvejende tørre, men dagen er køligere end om sommeren og nætterne er varmere end om vinteren
Ingen kan spå om vejret, heller ikke BENNS. Vejret i disse år er meget foranderligt over hele kloden, også i Botswana. Så ovenstående er kun vejledende, baseret på historiske observationer.
Når man er Okavango / Chobe området er det for de fleste nærliggende at inkludere et besøg ved Victoria Falls.
Botswana er for den kræsne, kvalitetsbevidste rejsende, der gerne vil give lidt ekstra for ekstraordinære oplevelser på alle planer: Dyreliv, naturen, kulturen, historien og ikke mindst unik indkvartering mange steder.
Vi i BENNS er altid klar til at hjælpe jer med at skræddersy jeres drømmeferie til Botswana. Kontakt en af vores rejseeksperter og start planlægningen.
Få skræddersyet rejsen til Botswana
Hej! Jeg kan hjælpe med at skræddersy din rejse til Botswana.