65 65 65 65
Mandag - fredag kl. 08.30 - 17.00
Kontakt os
65 65 65 65

Find din rejse her

Klik her for tilbud

På overfladen tegner der sig I medierne ikke et rosenrødt billede af Zimbabwe, men spørger man mange turister får man en anden version. Nemlig at Zimbabwe er et af de mest sikre, venlige og mest spektakulære lande i det sydlige Afrika.

En rejse i Zimbabwe tager gennem et klæde af forskellige landskaber, lige fra højlandsplateau, massive klippeformationer og det karakteristiske rødbladede Msasa træer til de byerne med den afslappede atmosfære, de frodige bjergområder og de livgivende floder i den nordlige del af landet.

På en rejse til Zimbabwe kan man få fantastiske oplevelser af enhver art lige fra fremragende safarioplevleser med bl.a. The Big Five i dets nationalparker, masser af kulturelle oplevelser i UNESCO beskyttede, arkæologiske områder og ikke mindst den vanvittige fornemmelse, når man står på kanten af et af verdens helt store naturvidundere, Victoria Falls.

I sandhed en kombination af oplevelser, som ikke mange lande kan hamle op med, og som rundes af med mødet med en fantastisk imødekommende og venlig befolkning, der trods de senere mange års lidelser, stadig har håbet og glæden intakt.

Zimbabwe rummer mange unikke attraktioner og her skal vi nævne de væsentlige, hvoraf hele 5 er UNESCO-beskyttede områder:

  • Safariparken Hwange
  • Matobo Hills & National Park (UNESCO beskyttet siden 2003)
  • Great Zimbabwe National Monument (UNESCO beskyttet siden 1986)
  • Det østlige højland
  • Harare, hovedstaden
  • Victoria Falls (UNESCO-beskyttet siden 1989)
  • Mana Pools National Park (UNESCO beskyttet siden 1984))
  • Khami Ruins National Monument (UNESCO-beskyttet siden 1986) 

Great Zimbabwe

The Great Zimbabwe Ruins er en af Zimbabwes allerstørste attraktioner, og er et UNESCO beskyttet nationalmonument. Ruinerne, overleveringerne siger Dronnings Shebas hovedstad, er en unik bevisbyrde om Bantu civilisationen mellem det 11. og det 15. århundrede. Byen, som dækker ca 1 km2, var et betydeligt handelscentrum og var kendt fra Middelalderen og frem.

Dette store nationalmonument ligger 30 km fra Masvingo og beliggende på en græsslette i  et sparsomt befolket område i 1.100 m højde. Ruinerne er grundlæggende fordelt på: ’The Hill Ruins’, ’the Great Enclosure’ og ’the Valley Ruins’. The Hill Ruins påkalder sig ofte størst opmærksomhed med den ophøjede beliggenhed. Dette område benævnes ofte som ’den kongelige by’ og antages at have været hjem for adskillige høvdinge/konger.

Ruinerne er som hovedregel bygget af mursten, bestående af en blanding af granitsand og ler. Dette ses tydeligt ved ’The Great Enclosure’, hvis store elipseformede mure stadig står ganske velbevarede. Det, som er det mest imponerende, er, at de op til 5m høje mure er bygget helt uden mørtel. Ruinerne var også hjemsted for de 8 fedtstensfugle, som er en integreret del af Zimbabwes flag.

Matobo National Park

Parken er en del af de storslåede Matobo Hills, som er et landområde præget af distinkte kopjer, som er små afrundede bjergtoppe af granit. Nationalparken er landets ældste. Det er et af de steder i det sydlige Afrika, som har den tætteste koncentration af klippemalerier fra stenalderen. Malerierne viser mennesker i bevægelse, som jægere, dansere, legende og løbende. Arkæologiske udgravninger i området har afdækket genstande, som er over 35.000 år gamle.

For Matabelefolket er Matobo Hills en helligdom. Mzilikazi, som grundlagde Ndebeleriget, gav stedet dets navn, amaTobo – de skallede hoveder. Hans grav findes i området, men også Cecil John Rhodes, grundlæggeren af først Rhodesia, nu Zimbabwe, er begravet her. Den anden Matabelekrig blev udkæmpet her.

Matobo Hills-området er mere end 3.000 km² stort, og UNESCO verdensarvsområdet udgør de 2.050 km².
Matobo Hills er opdelt i 2 parker: Den arkæologiske og historiske del – den med Cecil Rhodes, og safaridelen.

Safaridelen rummer måske den største koncentration af vilde dyr i sammenligning med bl.a. Hwange, men den er alligevel en af de bedste parker til at spotte det hvide og det sorte næsehorn. Her finder I også de fleste leoparder i Zimbabwe, men de er meget sky og svære at få øje på. Som noget meget karakteristisk er parken hjemsted for rigtig mange, heriblandt mange sjældne, ørne, som bl.a. sorte ørne, afrikansk høgeørn og den sjældne kaphornugle.

Khami Ruinerne

Khami ruinerne er de næststørste stenmonumenter i Zimbabwe. Stedets historiske betydning ligger i stedets position mellem Great Zimbabwe og den senere Zimbabwe periode. Det er et af de få steder i Zimbabwe, der er ikke er blevet ødelagt af skattejægere, og Khami ruinerne har givet vigtig viden om landets historie.

Stedet var hovedstad i Torwa dynastiet, som rejste sig fra asken af Great Zimbabwe kongeriget, der blomstrede i perioden 1450 - 1650. 

Bedste tidspunkt for rejser til Zimbabwe

Bedste tidspunkt er i perioden juli - oktober, hvor det er tørt og med behagelige temperaturer.

Vi er altid klar til at hjælpe jer med at skræddersy jeres drømmerejse i Zimbabwe. Kontakt en af vores rejseeksperter og start planlægningen.

Læs mere om Afrika her.

Se alle vores rejser med safari i Zimbabwe

Victoria Falls set fra oven - Rejser til Zimbabwe
Victoria Falls set fra oven - Rejser til Zimbabwe
Elefanter i Hwange National Park
Elefanter i Hwange National Park
Vildsvin med unger - Rejser til Zimbabwe
Vildsvin med unger - Rejser til Zimbabwe
Giraffer i Hwange National Park
Giraffer i Hwange National Park
Matobo National Park
Matobo National Park
Imponerende Victoria Falls i Zimbabwe
Imponerende Victoria Falls i Zimbabwe
Nyd de fantastiske solnedgange - Rejser til Zimbabwe
Nyd de fantastiske solnedgange - Rejser til Zimbabwe
Dyreliv på savannen - Rejser til Zimbabwe
Dyreliv på savannen - Rejser til Zimbabwe
Victoria Falls - Rejser til Zimbabwe
Victoria Falls - Rejser til Zimbabwe
Vis resultater for: