65 65 65 65
Mandag - fredag kl. 08.30 - 17.00
Kontakt os
65 65 65 65

Rejser til New Zealand er for alle, der ønsker at se det sted på jordkloden, hvor naturen udfolder sig på allersmukkeste vis. New Zealand byder på en fantastisk palette af naturoplevelser som majestætiske bjerge, sydende vulkaner, isolerede dale og kilometerlange strande, men dyreriget er heller ikke glemt med masser af endemiske dyrearter og stimer af migrerende hvaler. Her er ingen farlige dyr på grund af New Zealand isolerede beliggenhed. New Zealand er en klar vinder til jeres næste rejse.

New Zealand er delt i 2 øer: Nordøen og Sydøen, hver med deres særegne karakteristika.

Sydøen er adrenalin og ekstremsport

Sydøen er storslået natur, adrenalin og ekstremsport for alle pengene. Det er her at naturen ligner en nordisk nabo, Norge, allermest med isgletsjere, tårnende bjerge, dybe fjorde og klare bjergsøer. Det er blandt andet på Sydøen at man finder den verdensberømte fjord, Milford Sound, som man kan besøge enten til fods eller på vandet i den dybe fjord. Nær Milford Sound ligger den knap så kendte, men måske smukkere fjord, Doubtfuld Sound.

Sydøen er spækket med nationalparker, som virkelig giver jer en naturoplevelse, der går ind under huden, bjergtagende som den er.

Udover naturen er det især byen Queenstown med dens store udbud af adrenalinpumpende aktiviteter i naturen, der er med til at karakterisere Sydøen. Her kan man springe ud i faldskærm, rafte på brusende floder, cykle på mountain bike, vandre eller meget andet i det fantastiske omgivelser. Men man kan også bare sidde på sin balkon på et af de mange, dejlige hoteller og nyde udsigten til bjergkæden The Remarkables, der er rammen om det ikoniske billede af byen.

Sydøen gemmer også på New Zealands højeste bjerg, Mt. Cook, der med sine 3.764 m. er et imponerende syn. I nærheden af Mt. Cook ligger flere af Sydøens smukke bjergsøer som Lake Pukaki og Lake Tekapo, kendt især for det surrealistiske blå vand i søen.

Andre attraktioner på Sydøen kan nævnes:

Nordøen er vulkaner og spruttende gejserer

Nordøen minder på mange måder meget om Island med sine geotermiske områder. Her kam man opleve dampende vulkaner, spruttende gejsere og bade i varme kilder. Det er især i området ved Rotorua at dette fænomen er synligt. I det nærliggende Tongariro område ses flere høje udslukte vulkaner, som man kan vandre imellem i en fantastisk rustik natur. 

Men det er ikke kun boblende varme kilder og gejsere som præger naturen her. På den nordlige del finder I Bay of Islands med masser af dejlige øer med strande og anden smuk natur. Her er også et fascinerende marineliv.

Storbyer og Ringenes Herre

Auckland er den største by på New Zealand og ligger helt ude på spidsen af Nordøen, lidt syd for Bay of Islands. Auckland er en multikulturel storby med mere end 1,4 millioner indbyggere, næsten en tredjedel af landets befolkning på 4,5 mio.

Længst mod syd direkte ud til Cook strædet, der løber mellem Nordøen og Sydøen, ligger landets hovedstad Wellington. Wellington er en overordentlig smuk og charmerende by med træhuse, museer og masser af historiske og kulturelle attraktioner.

Det er her fra Wellington at der er færge over til Sydøen. En færgetur, der tager gennem et af verdesn smukkeste naturområder, Queen Charlotte Sound.

Udover at være en charmerende by i sig selv, er der mange der kommer til Wellington og området i nærheden af byen for at genopleve 'Ringenes Herre'. For det er her i området ved Weelington at mange af optagelserne til den berømte film blev foretaget. Her kan man således komme med på en 'Movie set Tour'. Et stort trækplaster.

Getting around

New Zealand er med sin velordnede infrastruktur et oplagt land at rejse rundt i. Mulighederne er mange og afhænger af om man vil rejse mere på egen hånd eller i selskab med andre. Med BENNS kan i komme rundt i New Zealand på forskelligt vis. Vi tilbyder forskellige former: Rundrejser, kør-selv-ferier og autocamper.

Maorierne, New Zealands urbefolkning

Indbyggerne på New Zealand kaldes populært 'kiwis', opkaldt efter landets nationalfugl. Men New Zealands oprindelige befolkning hedder maorierne, og er kommet til New Zealand fra Polynesien for mange århundreder siden. De fleste regner med at de kom til New Zealand i slutningen af 1200-tallet. Der er mere end 630.000 maorier i New Zealand og det er især området ved Whaitangi, der har kulturel og historisk interesse.

 

Vi, i BENNS, er altid klar til at hjælpe jer med at skræddersy jeres drømmeferie til New Zealand. Kontakt en af vores rejseeksperter og start planlægningen.

Læs mere om Oceanien her. 

Overalt I New Zealand findes smuk natur - Her er Coromandel
Overalt I New Zealand findes smuk natur - Her er Coromandel
Franz Josef Glacier
Franz Josef Glacier
Auckland om aftenen
Auckland om aftenen
Kiwi-fuglen er New Zealands nationalfugl
Kiwi-fuglen er New Zealands nationalfugl
Gejsere i Rotorua
Gejsere i Rotorua
Udsigt over Lake Wanaka
Udsigt over Lake Wanaka