65 65 65 65
Mandag - torsdag: 10.00-16.00 Fredag: 10.00-15.00
Kontakt os
Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 65
Få et tilbud

Find din rejse her

Vi søger efter rejser til dig...

Safari i Makgadikgadi

Forestil jer et område på størrelse med Portugal og stort set ubeboet af mennesker. Det nøgne, flade og noget karakterløse landskab strækker sig nærmest uendeligt og mødes i horisonten af den dybblå himmel.

Dette er Makgadikgadi, som er en del af Kalahari ørkenen og med sine 12.000 km2 en af de største saltsletter i verden.

Store dele af året er her ekstremt tørt, varmt og med stort set ingen vand. Derfor holder de store pattedyr sig borte i den periode. Men dette ændrer sig radikalt i regntiden, hvor den store saltslette og især de to største saltbækkener, Sowa i øst og Ntewtwe i vest, fyldes med og tiltrækker et stort antal vilde dyr som zebraer og gnuer på de flade græsstepper og ikke mindst masser af flamingoer.

Antallet af flamingoer kan være overvældende og kan tælles i mange tusinder.

 

Ikke blot én stor saltslette, men flere mindre

Makgadikgadi er ikke én stor slette men består faktisk af flere mindre saltsletter, hvoraf  Sowa og Ntwetwe er de største. Nord for disse to større saltsletter ligger Kudiakam sletten, Nxai sletten og Kaucaca sletten. Mellem alle de flade saltsletter finder man sanddyner, klippeformationer,små øer og barsk ørkenlandskab.

Intet kan gro på den saltede overflade, men randområderne er dækket med græssteppe. Ligeledes i randområderne til sletterne findes der rigtig mange Baobab træer, og disse træers karakteristiske silhuetter står smukt mod den flammende horisont, når solen er på vej ned.

Makgadikgadi Pans Game Reserve dækker over et 3.900 km2 stort område og omfatter den vestlige del af Ntwetwe saltsletten. Her findes udstrakte græsstepper og skovstrækninger med akacietræer. Nordpå grænser det op til Nxai Pan National Park

I den regnfulde tid kan man i dette Game Reserve se masser af vildt, særligt store flokke af zebraer og gnuer, som i den perioden begynder deres vildtvandring til Boteti området. Af andre dyr kan man se masser af bukke, elands, kuduer, antiloper, giraffer, ja selv elefanter, ledsaget af de vanlige rovdyr inklusive den sjældne, brune hyæne.

 

Nxai Pan National Park

En del af Makgadikgadi Pans National Park er dedikeret til den mindre Nxai Pan National Park, som dækker over et areal på 2.100 km2. Denne park rummer flere større saltsletter Nxai Pan, Kgama-Kgama Pan og Kudiakam Pan, som tidligere var en del af en større saltsø.

Disse saltsletter er nu mere græssletter og har spredte øer med akacie træer samt mindre saltsletter der fyldes med vand i regntiden og skaber forudsætning for tilstedeværelsen af vilde dyr.

At spotte vilde dyr her er meget sæsonbetonet og helt afhængig af om og hvornår regnen kommer og hvornår dyrere migrerer. Der er flere kunstigt skabte vandhuller og den bedste tid for at spotte vildt er i perioden december til april.

Her er mulighed for at se mange forskellige dyr: Zebra, gnu, springbuk, impala, oryxantiloper, koantiloper, giraf, løve, gepard, vilde hunde, brune hyæne, øreræv og nogle gange elefanter og bøfler.

Nxai Pan National Park er en af de mere tilgængelige parker og derfor også en af de mere besøgte områder i Makgadikgadi Pans National Park

 

Makgadikgadi og San-folket

Mennesket har levet og overlevet i disse ubørhørlige omgivelser siden Jernalderen og har på fornemste vis tilpasset sig til geografiske og klimatiske forandringer, som de er opstået. Makgadikgadi er således, udover at være et naturmæssigt skatkammer, også et arkæologisk skatkammer for diverse vidnesbyrd om menneskets liv og levevis her.

Trods de vanskelige klimatiske betingelser bor her stadig mennesker og der findes en række landsbyer i randområderne til saltsletterne, hvor der er mest frodigt: Mopipi, Mmatshumo, Nata, Gweta og Rakops.

 

Fakta om parken:

Parkens størrelse:  Totalt 12.000 km2. Game Reserve 3.900 km²

Beliggenhed: Den nordlige del af Botswana mellem Kalahari og Chobe National Park

Bedst at besøge: Det store saltslette område er generelt kun muligt at besøge i den tørre sæson fra juli – midten af oktober. De to store saltsletter, Sowa og Ntwetwe, er bedst at besøge i perioden januar – marts, hvor der er mange dyr og hvor man kan iagttage vildtvandringen her.

Særligt ved parken:  Øde saltsletter, store dyreflokker i perioden januar – marts herunder vildtvandringen. Forhistoriske fund af menneskelig aktivitet. San-folket og dets unikke levevis

Vi er altid klar til at hjælpe jer med at skræddersy jeres drømmeferie i Makgadikgadi. Kontakt en af vores rejseeksperter og start planlægningen.

Læs mere om vores safarirejser i Botswana her. 

 

San-folket
San-folket
Makgadikgadi
Makgadikgadi
Løver i Makgadikgadi
Løver i Makgadikgadi
Oplev de mange arter i Makgadikgadi
Oplev de mange arter i Makgadikgadi
Se de store saltsletter i Makgadikgadi
Se de store saltsletter i Makgadikgadi
Rejseekspert Patrick kan hjælpe dig med at skræddersy din rejse til Botswana

Interesseret i en rejse til Botswana?

Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse til Botswana!

Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: