Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 65
Få et tilbud

Find din rejse her

Vi søger efter rejser til dig...

Safari i Lake Manyara

Lake Manyara er en af Tanzanias mindste parker, men dyre- og naturoplevelserne opvejer til fulde parkens lidenhed. Fra indgangen til parken snor vejen sig gennem frodig jungleagtig vegetation, hvor hundredvis af bavianer slænger sig dovent i vejkanten.

 

Bavianernes legeplads

De blå aber svinger sig lystigt i mahognitræerne, kratbukke vader rundt i skyggen og næsehornsfuglene skræpper i trætoppene. Når man kommer gennem den tætte vegetation åbner det flade græslandskab sig op med enorme vidder.

 

En scenisk naturjuvel

Lake Manyara strækker sig 50 km langs den 600 m høje Manyara bjergskråning i Rift Valley og er en vaskeægte scenisk juvel, bedst beskrevet af Ernest Hemingway som ‘the loveliest I have seen in Africa’, - bedre anbefaling får man næppe!

Dette kompakte safariområde er i sandhed et mikro-kosmos af den tanzanianske safarioplevelse. Lake Manyara er en lavvandet sodasø, som de fleste andre søer i dalen. Den 320 km2 park er ret lille efter tanzanianske forhold, og to tredjedele er dækket med vand.

Dette skaber forudsætninger for et rigt fugleliv, og der er registreret over 400 arter bl.a. de lyserøde flamingoer, som i perioder flokkes her i store mængder. I luften over søen ses den gulnæbede stork, der svæver graciøst på de termiske opvinde fra Manyara bjergkæden.

 

Træklatrende løver

Lake Manyaras anden helt store attraktion er de træklatrende løver, som har gjort de gamle mahognitræer og de elegante akacietræer til deres hjem i regnsæsonen. De kan dog ofte være svære at spotte i træerne. I tillæg er Lake Manyara hjemsted for den største population af bavianer i hele verden, og det er et mageløst skue, hvis man er så heldig at se en bavian jagte fuglene i søen.

Det øvrige landskab er varieret med skovstrækninger, græssavanne og sump, som er skabt af enorme mængder grundvand, som siver igennem skråningernes klipper.

Her vokser høje figen- og mahognitræer og forskellige former for palmer, mens skråningen er bevokset med baobab- og akacie-familiens gule febertræer.

Man kan altid opleve flodheste i Simba Floden, elefanter i skoven og bøfler på de åbne områder.

 

Fakta om parken:

Parkens størrelse: 320 km2

Beliggenhed: 126 km vest for Arusha

Bedst at besøge:                 

Tørre tid (jul. - okt.) for at se de store pattedyr

Regntid (nov. - jun.) for at se fugle, vandfald, og sejle i kano

Særligt ved parken:

  • Enestående fugleliv ved søen
  • Træklatrende løver
  • Verdens største population af bavianer

Vi er altid klar til at hjælpe jer med at skræddersy jeres drømmeferie til Lake Manyara. Kontakt en af vores rejseeksperter, og start planlægningen.

Læs mere om alle vores safarirejser i Tanzania
Læs mere om alle vores safarirejser i Afrika

 

Bavianer ved Lake Manyara
Bavianer ved Lake Manyara
Løve ved Lake Manyara
Løve ved Lake Manyara
Kingfisher ved Lake Manyara
Kingfisher ved Lake Manyara
Dyreliv ved Lake Manyara
Dyreliv ved Lake Manyara

Udvalgte hoteller

Der er flere hoteller end vist. Kontakt os for mere information.
  • Lake Manyara Serena Safari Lodge

    Placeret højt oppe på klipperne over Manyarasøen, med det imponerende dyreliv, ligger Lake Manyara Serena Safari Lodge. Søen er hjemsted for over 300 forskel...

    Læs mere
  • Planet Lodge

    Planet Lodge ligger i hjertet af Arusha, ca. 2 timer fra Lake Manyara, omringet af Tanzanias fantastiske landskab. Man bor i landsbyinspirerede, autentiske c...

    Læs mere
  • Kirurumu Manyara Lodge

    Kirurumu Manyara Lodge er unikt placeret på kanten af Great Rift Valley med et bjergtagende panorama ud over den østlige del af Lake Manyara, Great Rift Vall...

    Læs mere
Rejseekspert Patrick kan skræddersy din rejse til Tanzania

Interesseret i en rejse til Tanzania?

Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse til Tanzania!

Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: