65 65 65 65
Mandag - torsdag: 10.00-16.00 Fredag: 10.00-15.00
Kontakt os
Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 65
Få et tilbud

Find din rejse her

Vi søger efter rejser til dig...

Oplev skønne Bali på din egen måde

Rejser til Bali kaldes ofte for rejser til Gudernes Ø, og det er der mange grunde til. En af årsagerne, til at Bali-rejser stadig er enormt populære, er blandt andet øens fantastiske landskaber, himmelske mad og den gæstfrie befolkning.

Hos BENNS hjælper vi dig gerne med at se for dig selv, hvorfor Bali år efter år tiltrækker rejsende fra hele verden. Vi er eksperter i rejser til Bali, og derfor kan vi også tilbyde dig helt unikke rejseråd og tips, så du kan få endnu mere ud af din rejse. Uanset om du gerne vil have anbefalinger til spændende aktiviteter, farverige markeder eller fantastiske strande, så står vi klar til at guide dig.

Der hersker en særlig åndelighed og spiritualitet på øen, som gør Bali så unik
Der hersker en særlig åndelighed og spiritualitet på øen, som gør Bali så unik
Ofringer er en del af den balinesiske kultur, som du kan opleve på rejsen
Ofringer er en del af den balinesiske kultur, som du kan opleve på rejsen

Derfor skal du rejse til Bali

  • Få det bedste af oplevelser og afslapning inden for korte distancer
  • Besøg imponerende templer som Tanah Lot, Uluwatu eller Pura Luhur Batukaru
  • Oplev balinesisk kunst og de mange lokale butikker i Ubud
  • Udforsk rismarkerne i Balis højland på en gå- eller cykeltur
  • Oplev kulturelle ceremonier, såsom ofringer af små blomsterkurve
  • Besøg en af de 40 vulkaner på øen
  • Tag en afstikker til Nusa Penida, og få en bid af Balis autentiske side

Rundrejse på Bali eller strandferie – valget er dit

Rejser til Bali byder på et overvældende udbud af oplevelser og attraktioner. Her kan du se frem til alle former for ferie. Vi er specialiserede i rundrejser på Bali, hvor du både får en kulturel oplevelsesferie og nogle afslappende dage ved stranden.

Hos BENNS har vi tilbudt skræddersyede Bali-rejser i mange år, så vi ved, hvad det drejer sig om. Det kan komme dig til gode, når ferien skal planlægges. Vores ekspertise gør nemlig, at vi kan guide dig hele vejen fra de første overvejelser til den endelige rejse. Vi hjælper med at finde de bedste hoteller og vejleder dig til de bedste oplevelser alt efter dine ønsker og behov. På den måde bliver din ferie skræddersyet til at leve op til netop dine forventninger.

En rejse til Bali skal næsten indeholde tid ved stranden, f.eks. her i Sanur
En rejse til Bali skal næsten indeholde tid ved stranden, f.eks. her i Sanur
Er du frisk på en fysisk udfordring, kan du vandre til toppen af vulkanen Mount Batur
Er du frisk på en fysisk udfordring, kan du vandre til toppen af vulkanen Mount Batur

Se frem til naturskønne oplevelser på Bali

Rejser til Bali byder landskabsmæssigt på et væld af fantastiske syn såsom:

  • Majestætiske vulkaner og bjerge
  • Robuste kystlinjer
  • Sorte og hvide sandstrande
  • Frodige risterrasser og regnskov

I tillæg kan rejser til Bali byde på surfer- og dykkersteder i verdensklasse, samt et stort udvalg af aktiviteter på land. Du kan f.eks. komme på vandreture, scooterture eller guidede ture og opleve naturen på nært hold. Rejser til Gudernes Ø i Asien har noget at tilbyde alle og enhver, lige fra unge backpackere til mere modne flashpackere.

Det sydlige Bali

En ferie i det sydlige Bali er ensbetydende med luksuriøse hoteller og lækre strande. Du vil blive fløjet ind i Denpasar, hvorfra du nemt kan komme videre til din destination. Kører du eksempelvis cirka 20 minutter nord for Denpasar, finder du et af Balis kendte strandområder, Sanur. Her kan du opleve børnevenlige strande, luksuriøse hoteller og resorts – ofte med smukke frodige haver og direkte ud til stranden.

Dog er det værd at nævne, at mange af Balis strande ikke er at forveksle med eksempelvis strandene i Thailand. Det betyder, at selvom du sagtens kan nyde en hyggelig dag ved stranden, så kan du forvente grovere sand og muligvis køligt vand.

Templer er at finde alle vegne på Bali. På den sydlige kyst er det især to templer, der tiltrækker sig opmærksomhed, og som vi anbefaler, at du skal se på din ferie på Bali. Det første er klippetemplet Uluwatu, som ligger syd for Kuta. Det andet er Tanah Lot-templet, der ligger på en klippeformation ude i havet nord for Kuta. Tanah Lot er et landemærke for Bali og helt sikkert et besøg værd.

Uluwatu-templet er en af mange fascinerende, kulturelle oplevelser på Bali
Uluwatu-templet er en af mange fascinerende, kulturelle oplevelser på Bali
De berømte rismarker er et must at opleve på ferien til Bali
De berømte rismarker er et must at opleve på ferien til Bali

Det centrale Bali

På din ferie på Bali skal du naturligvis opleve det centrale Bali, som især er kendt for de fantastiske rismarker. Her ligger Ubud, ofte omtalt som Balis kulturelle og kunstneriske hjerte. Ubud ligger smukt placeret blandt grønne rismarker, små bondegårde, stejle bjergsider, frodige regnskov og åndelige templer.

Et berømt tempel i nærheden af Ubud er Pura Gunung Kawi, der er et tempel fra det 11. århundrede, som rummer gravsteder fra gamle balinesiske konger. Templet ligger smukt i bunden af en floddal, og i tilknytning til dette tempel ligger templet Tirta Empul. Her vil I kunne se hinduerne bade i det hellige vand i templets bassiner. 

Besøg Ubuds unikke charme

Byen Ubud har med sine 30.000 indbyggere en helt særlig afslappet livsstil, som du helt sikkert kan mærke med det samme. Du vil også bide mærke i den kunstneriske åre, der findes i byen, når du udforsker de små butikker med lokalt håndværk.

Ubud er med sin romantiske beliggenhed også hjemsted for særdeles luksuriøse hoteller, der ligger helt unikt placeret i de frodige og grønne omgivelser.

En populær attraktion i Ubud, der kan give dig en helt særlig og unik oplevelse, er Monkey Forest. Her er der gamle hinduistiske templer og statuer, du kan udforske og blive betaget af – alt imens at du er omgivet af hundredvis af makakaber.

Ubud Monkey Forest er en populær attraktion, som de fleste besøger, når de rejser til Bali
Ubud Monkey Forest er en populær attraktion, som de fleste besøger, når de rejser til Bali
Besakih-templet med Mount Agung i baggrunden er et fantastisk syn
Besakih-templet med Mount Agung i baggrunden er et fantastisk syn

Den østlige del af Bali

Balis nordlige og østlige del betegnes ofte som Balis mere autentiske områder. På Balis østkyst ligger Amed, en kystlinje, der strækker sig gennem syv landsbyer. Dette er et af de mest populære dykke- og snorkelsteder på øen. Her finder du ikke blot masser af farverige fisk, men også et amerikansk skibsvrag fra 2. verdenskrig. Det østlige Bali er ligeledes et fint område for vandreture, hvis du ønsker en aktiv ferie.

I området ved Balis højeste vulkan, Mount Agung, kan du også finde det største og helligste tempel på Bali, Besakih-templet, der ofte betegnes som The Mother Temple. Templet er mere end 1.000 år gammelt og ligger i 1.000 meters højde på Mount Agung bjergside. 

Tager du mod Candidasa, kan du opleve et af områdets helt store kendetegn – nemlig deres lotus lagune. Selve området byder på masser af afslapning og hygge langs vandet, hvor du har mulighed for at snorkle eller dykke.

Den nordlige del af Bali

På det nordlige Bali finder du Lovina-området, der strækker sig over rolige kystlandsbyer, sorte sandstrande og smukke koralrev. Her kan du også besøge den tidligere hovedstad, Singaraja, hvor du blandt andet kan tage med en af fiskerbådene ud om morgenen og spotte delfiner. Du kan også tage turen til Balis største månekloster, Brahma Vihara Avama, og buddhisttemplet Banjar.

Den nordlige del huser også nogle af Balis mest billedskønne søer, Buyan og Beratan. Du kan enten tilbringe tid langs søernes kyster, eller du kan gøre din ferie lidt mere aktiv ved at tage på cykeltur rundt langs vandet eller sejle kano. Langs Lake Beratan finder du det kendte Ulun Danu tempel, hvis høje tårn rejser sig over vandet og spejler sig smukt i overfladen.

Ud fra Lovina på nordkysten kan du opleve delfiner helt tæt på
Ud fra Lovina på nordkysten kan du opleve delfiner helt tæt på
Du kan godt rejse til Bali i regntiden, da regnskyllene ofte er intense, men hurtigt overståede
Du kan godt rejse til Bali i regntiden, da regnskyllene ofte er intense, men hurtigt overståede

Hvornår er det sæson for rejser til Bali?

Bali har et tropisk klima, og gennemsnitstemperaturen ligger mellem 24 og 28 grader hele året rundt. Hos BENNS anbefaler vi, at du planlægger din rejse til Bali mellem april og oktober, men du kan sagtens rejse hele året – og vi hjælper dig gerne uanset dit ønskede rejsetidspunkt. Du skal blot være opmærksom på, at regntiden på øen ligger fra december til februar, men som altid i troperne er der ikke tale om vedvarende regn. I stedet byder regntiden på korte, heftige regn- og tordenbyger, hvorefter det klarer op igen.

Generelt skal det nævnes, at regntiden ofte kan være et udmærket tidspunkt at rejse til Bali og Østen på. Der vil være masser af sol, og naturen vil være grøn og frodig. Ofte vil det være havet, som er anderledes og ikke altid til at bade i på grund af strømme og lignende. Er du dog ikke interesseret i en badeferie, behøver havet ikke påvirke din beslutning. Så længe du er forberedt på hyppigere byger end normalt, kan en rejse i regntiden være et alternativ til de store mængder af turister i højsæsonen.

Kombiner Bali med resten af Asien

Hos BENNS er vi altid klar til at hjælpe dig med at skræddersy din drømmeferie på Bali. Vi er stolte over vores ekspertise, der stammer fra selv at have besøgt vores destinationer. Du kan derfor forvente, at du bliver vejledt af en rejsekonsulent, der har oplevet Bali på egen krop og selv besøgt de seværdigheder og hoteller, du får anbefalet. Det samme gælder naturligvis, hvis du vil kombinere din rejse til Bali med andre asiatiske destinationer såsom:

Du kan også kombinere Bali med en rejse "down under" til Australien eller New Zealand.

Er du klar til at planlægge din næste ferie fyldt med spændende og fremmede oplevelser fra mad til kultur? Så tøv endelig ikke med at kontakte os. En af vores rejseeksperter vil i samarbejde med dig skræddersy den ferie, der lever op til netop dine ønsker.

Kan du ikke vælge, om du skal rejse til Bali eller Thailand? Du kan også kombinere de to
Kan du ikke vælge, om du skal rejse til Bali eller Thailand? Du kan også kombinere de to

Udvalgte hoteller

Der er flere hoteller end vist. Kontakt os for mere information.
  • Nusa Dua Beach Resort & Spa, Bali

    Nusa Dua Beach Hotel & Spa ligger på den lille halvø ved Balis sydøstlige hjørne, blot 15 min. kørsel fra Balis internationale lufthavn. Hotellet ligger...

    Læs mere
  • Alaya Resort

    Alaya Resort er et lækkert og stilfuldt hotel. Alaya er kendt for stor gæstfrihed og et højt serviceniveau. Hotellet emmer af ro og afslapning, og er samtidi...

    Læs mere
  • Aston Beach Resort

    Aston Sunset Beach Resort er en skøn oase direkte ved en skøn sandstrand. Hotellet er kendetegnet høj komfort, god betjening og afslappet stemning. Ud over e...

    Læs mere
  • Alila Manggis

    Alila Manggis er et charmerende og stemningsfuldt hotel som ligger direkte ved havet.  Bag hotellet ligger de smukke, frodige, grønne bjerge. Østbali er smuk...

    Læs mere
  • Segara Village, Bali

    Segara Village er et meget chamerende hotel, som arkitektonisk har en balinesisk landsby som model. Her finder i et resort, der er bygget op omkring små bygn...

    Læs mere
  • Taksu Sanur, Bali

    Taksu Sanur er et rigtig godt og hyggeligt hotel med en 'hjemlig' atmosfære. Her får I gode, rummelige værelser med al moderne komfort og et hotel med masser...

    Læs mere
  • Ubud Wana Resort

    Ubud Wana Resort er et rigtigt hyggeligt hotel med 73 værelser, hvoraf 68 er almindelige værelser i forskellige størrelser, 2 Honeymoon suiter og 3 familiesu...

    Læs mere
  • Mahamaya Gili Meno

    Fra det øjebilk i sætter fødderne i det hvide koralsand ved Mahamaya Resort på Gili Meno, bliver der taget godt hånd om jer for at sikre en så god oplevelse...

    Læs mere
  • Grand Whiz Hotel Nusa Dua

    Grand Whiz hotel nusa Dua ligger i det berømte og eksklusive område i Nusa Dua med masser af gode restauranter, barer, fine butikker og ikke mindst gode stra...

    Læs mere
Rejseekspert Kim kan skræddersy din rejse til Indonesien

Få skræddersyet rejsen til Indonesien

Hej! Jeg kan hjælpe med at skræddersy din rejse til Bali.

Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: