65 65 65 65
Mandag - torsdag: 10.00-16.00 Fredag: 10.00-15.00
Kontakt os
Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 65
Få et tilbud

Find din rejse her

Vi søger efter rejser til dig...

Rejser til Østkysten i USA

Østkysten af USA er kendetegnet ved masser af historie med rødder i kolonitiden, smukke klippekyststrækninger og gode sandstrande, men også ved nogle af USA’s største og mest spændende storbyer som New York, Boston og Washington D.C.

På et roadtrip på Østkysten i USA kan I opleve kystnære Arcadia National Park i Maine, et af New Englands smukkeste naturområder, se Boston, en amerikansk storby med en følelse af europæisk hygge og charme og opleve Cape Cod, hvor Kennedy-familien har deres sommerresidens. I kan sætte sejl i sejlbådsglade Newport eller køre ad Connecticut State Route 169 gennem et af de sidste uspolerede områder i det nordøstlige USA. Hvem drømmer ikke om at gå mellem ikoniske bygninger i New York og se et show på Broadway, nyde kasinoer, promenaden og stranden i Atlantic City samt føle magten og blive imponeret af monumenter og museer i Washington D.C.?

I kan bl.a. besøge de amerikanske delstater Maine, New Hampshire, Massachusetts. Rhode Island, Connecticut, New York og New Jersey, samt hovedstads-distriktet Washington D.C., hvis I vælger en kør-selv-ferie på Østkysten i USA.

 

Storbyferie i New York City

New York City er fyldt med ikoniske bygninger som Empire State Building, Rockefeller Center og Solomon R. Guggenheim Museum, der bedst opleves, og virker mest imponerende, på en tur til fods. I SoHo-bydelens snævre gader med toppede brosten kan I kigge på små indtagende designerbutikker med et uimodståeligt udbud af tøj og sko, I ikke ser andre steder.

Med udsigten fra Battery Park på sydspidsen af Manhattan kan I fornemme immigranternes håb om en bedre fremtid, da de fik øje på Frihedsgudinden i indsejlingen til New York. Og med et besøg på Ellis Island kan I komme helt tæt på drømmene om en bedre fremtid, der blev holdt i live eller brast. 

Læs mere om, hvad I kan opleve på en rejse til New York City

 

Rejser til hovedstaden Washington D.C.

En rejse til Washington D.C. er ikke kun en rejse til USA’s hovedstad, men også en rejse til verdens hovedstad for gratis museer. 17 museer, gallerier og en zoologisk have udgør Smithsonian, hvoraf de fleste ligger langs The National Mall, mellem Washington-monumentet og kongresbygningen United States Capitol. Historie, videnskab, kunst og kultur bliver vakt til live på Smithsonians række af gratis attraktioner.

National Mall og Memorial Parks er fyldt med amerikanske ikoner, og området er en del af National Park Service. Der er mere end 100 monumenter og mindesmærker. Blandt de mest besøgte er Vietnam Veterans Memorial, Korea War Memorial, Lincoln Memorial og Martin Luther King Jr. Memorial. Washington D.C. kan være et godt sted at begynde en rejse rundt på Østkysten i USA.

Læs mere om, hvad I kan opleve på en rejse til Washington D.C.

 

Rundrejse i smukke New England

Også uden for storbyerne venter store oplevelser på Østkysten i USA, så det kan anbefales at leje en bil og opleve området på en kør selv-ferie. I kan i nord opleve det fortryllende New England med hvidmalede victorianske træhuse, omkranset af lave hvidmalede stakithegn. Sammen med områdets trækirker med spidse tårne omgivet af trærige områder får I her den mest bedårende indpakning af anglo-amerikansk kultur.

Landskabet i New England er helt specielt smukt, når de rød-gule efterårsfarver slår igennem i oktober måned, og ahorn, ask, birk, bøg, eg, m.fl. skaber en farverig kulisse til de hvide bygninger.

 

Rejser til historiske Boston

Boston er et godt udgangspunkt for en rundrejse på USA's østkyst. Byen er en moderne amerikansk storby, men stadig med historiske kvarterer med snævre gader som Beacon Hill, der har en meget europæisk stemning over sig. Det er på hjørnet af Beacon Street og Brimmer Street, at I finder Cheers, baren der lagde facade til TV-serien med samme navn (på dansk Sams bar), og med Ted Danson i hovedrollen som Sam.

Boston har mange universiteter (Harvard, MIT m.fl.) og dermed mange studerende, som er med til at sætte deres præg på byen. Det betyder, at Boston trods sin tunge amerikanske historie faktisk virker ungdommelig og meget livlig. En undervurderet storby, som man bestemt bør opleve på en rejse til Østkysten i USA.

Læs mere om, hvad I kan opleve på en rejse til Boston

Vi er altid klar til at hjælpe jer med at skræddersy jeres drømmeferie på Østkysten i USA. Kontakt en af vores rejseeksperter, og start planlægningen.

Læs mere om USA her.

Brooklyn Bridge mellem Brooklyn og Manhattan
Brooklyn Bridge mellem Brooklyn og Manhattan
De gule New Yorker-taxier ved Times Square
De gule New Yorker-taxier ved Times Square
The Mall i Washington D.C. med Capitol Hill i baggrunden
The Mall i Washington D.C. med Capitol Hill i baggrunden
Boston skyline
Boston skyline
Acorn Street i Bostons gamle bydel
Acorn Street i Bostons gamle bydel
Bar Harbor, Maine, New England
Bar Harbor, Maine, New England
Portland, Maine, New England
Portland, Maine, New England
Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse til Østkysten i USA!

Interesseret i Østkysten i USA?

Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse til Østkysten i USA!

Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: