6. Shark Beach i Sydney

Vi har undersøgt, hvor de lokale i Sydney foretrækker at nyde solen og vandet, lidt væk fra turiststrømmene. En af byens skjulte strandperler er Shark Beach i Nielsen Park. Bare selve navnet gør, at stranden måske ikke tiltrækker sig megen  opmærksomhed fra omverdenen, men her kan man nu trygt svømme. Shark Beach er perfekt for familier, da vandet her er meget roligere end på eksempelvis Bondi Beach. Nielsen Park ligger i den østlige forstad Vaucluse, ca. 8 km nordøst for centrum.

Shark Beach, Vaucluse. Foto: Destination NSW
Shark Beach, Vaucluse. Foto: Destination NSW

5. Cottlesloe Beach, Perth

En halv times køretur fra Perth i Western Australia ligger Cottesloe Beach, som er en populær strand for både indbyggere og enkelte turister. Her venter der en 1 km. lang sandstrand, som er et af byens aller bedste steder til at svømme, snorkle og surfe. Dette er den perfekte strand til at nyde en picnic og se solen gå ned over Det Indiske Ocean. Er I her i marts måned, kan I opleve Sculpture by the Sea, hvor hele stranden bliver lavet om til et udendørs kunstgalleri af imponerende sandskulpturer!

Cottlesloe Beach, Perth
Cottlesloe Beach, Perth

4. Brighton Beach, Melbourne

Planlægger I en strandferie i Melbourne, anbefaler vi at besøge Brighton Beach, som ligger i en af byens mest velstående forstæder. Stranden er kendt for sine 82 ikoniske strandhytter i forskellige farver, som står i stærk kontrast til det hvide sand. Så her kan I få nogle farverige billeder! Nogle af disse strandhytter blev bygget i Victoriatiden, hvor sømmelighed var den vigtigste dyd. I den tid mente man nemlig, at det var "offentlig umoralsk", hvis kvinder skiftede til badetøj på stranden. Kvinderne måtte derfor skifte i strandhytterne. På Brighton Beach ligger der også flere hyggelige restauranter og butikker.

Farverige strandhytter på Brighton Beach, Melbourne
Farverige strandhytter på Brighton Beach, Melbourne

3. Alexandria Bay i Noosa, The Sunshine Coast

De fleste er nok enige i at strandene i Noosa er i en klasse for sig, men i højsæsonen kan det ofte være sparsomt med plads for dem, som ønsker at boltre sig i vandet og sandet. 

Derfor anbefaler vi jer at gå en tur gennem Noosa National Park og udforske solskinskystens gemte strandperle, Alexandria Bay. Her kan I desuden selv vælge om I vil beholde badebukserne på eller ej - ja I læste rigtigt: Dette er et sted hvor både nudister og påklædte strandløver kommer for at nyde solen i Queensland.  

Alexandria Bay i Noosa National Park
Alexandria Bay i Noosa National Park

2. Wineglass Bay, Tasmanien

Man kan hurtig glemme Tasmanien, når man tænker på Australiens strande. Men når I f.eks. ser et billede af Wineglass Bay i Freycinet National Park, så forstår I hurtigt, at Tasmanien er et besøg værd. Wineglass Bay har fået sit navn fra sin perfekte, vinglasformede bugt og med den kridhvide strand viser det turkisklare vand sig fra sin bedste side. Tag på vandretur til Mt. Amos og se Wineglass Bay fra oven! Det tager ca. 3 timer at køre fra Hobart til Wineglass Bay. Herfra er der desuden ikke langt til nogle af landets bedste vingårde.

Wineglass Bay i Freycinet National Park. Foto: Tourism Tasmania & Supplied Courtesy of Wineglass Bay Cruises
Wineglass Bay i Freycinet National Park. Foto: Tourism Tasmania & Supplied Courtesy of Wineglass Bay Cruises

1. Rottnest Island udenfor Perth

Det er ikke bare strandene på Australiens fastland som bør opleves på en badeferie "Down under". 19 km ud fra kysten ved Perth i Western Australia, ligger der en spændende ø, Rottnest Island. Til trods for sit måske ikke så indbydende navn, som øen har, så har Rottnest Island utallige lækre strande. 

Her kan I vælge og vrage mellem hele 60 smukke strande og 20 bugte, omringet af et farverigt koralrev. Det er umuligt at udvælge én favorit, men højt på listen ligger Pinky Beach, The Basin, Little Parakeet Bay, Little Salmon Bay og Geordie Bay. Der går færger hver dag fra Perth til øen daglig færger fra Perth ud til øen.

Pinky Beach, en af Rottnest Islands skønne strande. Foto: Rottnest Island Authority
Pinky Beach, en af Rottnest Islands skønne strande. Foto: Rottnest Island Authority

Rottnest Island har desuden en helt speciel attraktion, som også er årsagen til øens navn. Her lever de søde pungdyr "quokkas". Da en hollandsk opdagelsesrejsende kom hertil i 1696, troede han at disse skabninge var store rotter og døbte øen "Rotterede". Han tog fejl må man sige.

En quokka på Rottnest Island. Foto: Tourism Western Australia
En quokka på Rottnest Island. Foto: Tourism Western Australia

Se alle vores rejser til Australien her.

 

Vi er altid klar til at hjælpe jer med at skræddersy jeres drømmeferie til Australien. Kontakt en af vores rejseeksperter og start planlægningen.