65 65 65 65
Mandag - fredag kl. 08.30 - 17.00
Kontakt os
65 65 65 65
Få et tilbud

Det er oplagt at rejse til Melbourne, når man er i Australien. Med 3,5 mio indbyggere er Melbourne den næststørste by i Australien. Melbourne ligger i bunden af den store Port Phillip Bugt og byder på afslappet stemning, fascinerende historie, smart mode, topsport og fornem madkultur. Floden Yarra bugter sig smukt gennem Melbourne og frister til en kajaktur.

Centrum af Melbourne

Floden Yarra River strækker sig gennem hele byen og er stort set omgivet af frodige og grønne områder alle steder. Centrum af Melbourne er relativt enkelt at få overblik over, med sit nærmest gitterformede vejmønster. Det er nemt at komme rundt til de mange bydele, og gadebilledet prydes af den ikoniske sporvogn. 

Ønsker man udsigt over byen anbefales det at tage en tur op i Eureka Tower, Australiens næsthøjeste bygning med sine 297 meter. Her kan man se helt til Port Phillip Bay, de omkringliggende bjerge og ikke mindst få en smuk udsigt over byen.

Old Melbourne Gaol er byens gamle fængsel fra 1845, som i dag er lavet om til et museum. En gang i tiden sad landevejsrøveren Ned Kelly, som var Australiens svar på Robin Hood, til fange her.

Fitzroy Gardens og Royal Botanic Gardens

I Fitzroy Gardens ligger Cook's Cottage, som var James Cooks fødested. I 1934 blev det flyttet fra Yorkshire i England til Melbourne. Huset er en lille stenhytte midt i den hyggelige park, hvor man sidst på dagen også kan se possums, et pungdyr på størrelse med en kat, kravle rundt i trærne.

Melbourne har mange fine parker, og man bør heller ikke gå glip af Royal Botanic Gardens. Parken er perfekt til gåture, og hver weekend tager mange af Melbournes indbyggere på udflugt til parken. Australierne elsker at grille, og langs Yarra Rivers findes der flere gasgrill med møntindkast.

Albert Park er Melbournes store sportspark, som er slået sammen med en stor almindelig park. Her kan man også gå tur og her finder I også en sø. Rundt omkring søen ligger der små sportsanlæg og en lille sejlklub. En uge hvert år i marts bliver den asfalterede vej omkring søen lukket og brugt til Formel-1 løb.

St. Kilda Beach

Vil man en tur på stranden er den mest populære strand St. Kilda Beach. Selve St. Kilda er en hyggelig jødisk bydel med små caféer som er kendt for gode kager. Hver søndag holdes St. Kilda Esplanade Market og derudover er der mange lokale, der tager ud på de mange caféer. Så ønsker man liv i gaderne er St. Kilda den rette bydel på en søndag. Lige i nærheden ligger også den lille, charmerende forlystelsespark Luna Park.

Victoria Market og South Melbourne Market

Melbourne er især kendt for sine hyggelige markeder. Det største er Victoria Market i Victoria Parade, beliggende i den nordvestlige del af centrum. Hver søndag er der loppemarked, og på tirsdage, fredage og lørdage er der grønsagsmarked. I den lidt luksuriøse bydel South Melbourne ligger South Melbourne Market, lidt mindre end Victoria Market, men desto mere charmerende. Lokalbefolkningen tager ofte hertil for at købe kød, fisk, frugt og grønt og ikke mindst spise frokost på en af de mange "street food"-cafeer.

Dagsture fra Melbourne

  • Great Ocean Road, en af verdens smukkeste kystruter inklusive de imponerende 12 apostle klippeformationer
  • Phillip Island med den berømte Pingvinparade i aftenskumringen

Phillip Island

Phillip Island er kun 26 kilometer lang og ni kilometer bred, og forbundet med en træbro til fastlandsbyen San Remo.

Dyrelivet på Philip Island

Phillip Island byder på noget, som de fleste af os drømmer om at opleve. Nemlig pingviner. På øen 130 km. sydøst for Melbourne kan man hver aften se pingviner i deres naturlige færd. Når mørket falder på, vrimler stranden med små pingviner, der efter en lang dags togt i havet vender tilbage til deres unger, som står på stranden og venter på dem.

Pingvinparaden er køreturen fra Melbourne værd, og inden man får set sig om, vrimler det med flere hundrede pingviner overalt på stranden. 

På den vestlige del af øen lever der en stor koloni af sæler – faktiske Australiens største samling og sæler. Foruden de mange pingviner, der kan tage pusten fra de fleste, findes der også en koalapark, hvor man siden 1890 har opdrættet koalaer.

Dyrelivet på Phillip Island vil ingen ende tage, da turister kan opleve stort set alle de kendte australske dyr. Udover de nævnte kan du få en unik oplevelse ved at fodre kænguruer med hænderne.

 

Vi i BENNS er altid klar til at hjælpe jer med at skræddersy jeres drømmeferie til Melbourne. Kontakt en af vores rejseeksperter og start planlægningen.

Læs mere om Australien her.

Melboune om aftenen
Melboune om aftenen
Tag en tur til St. Kilda og tag på stranden
Tag en tur til St. Kilda og tag på stranden
Besøg den botaniske have i Melbourne
Besøg den botaniske have i Melbourne
Shrine of Remembrance
Shrine of Remembrance
Besøg Philip Island
Besøg Philip Island