Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 64
Få et tilbud

Oplev Tenerife, Lanzarote og Madeira i et roligt tempo til søs

Glæd jer til et krydstogt, hvor oplevelserne begynder i det øjeblik, I går ombord. Med Costa Smeralda som base sejler I mellem De Kanariske Øer og Madeira, hvor vulkanske landskaber, frodige bjergsider og afslappede havnebyer venter.

Rejsen starter i Las Palmas, inden kursen sættes ud på Atlanterhavet. Dagene veksler mellem oplevelser på land og afslapning til søs, med god tid til at nyde udsigten, finde jeres egen rytme og lade rejsen folde sig ud. I får god tid på Tenerife med overnatning i havn, hvilket giver en mere nærværende og autentisk oplevelse. Lanzarote byder på et dramatisk landskab formet af lava og vind, mens Madeira møder jer med grønne bjergsider og en helt særlig atmosfære.

Costa Smeralda er en oplevelse i sig selv med moderne faciliteter og en afslappet stemning, hvor I kan nyde både ro og små øjeblikke undervejs. Her bliver transporten mellem destinationerne en del af rejsens charme.

 

Fra-pris pr. person kr. 8.998,- Derfor skal I vælge denne rejse:
  • Nyd variationen mellem natur og byliv
  • Se Santa Cruz de Tenerifes unikke blanding af moderne byliv og rige kulturarv
  • Udnyt de længere ophold på Tenerife og Lanzarote
  • Udforsk aktive vulkaner og imponerende grotter på Lanzarote
  • Udforsk Funchal på Madeira, indrammet af majestætiske bjerge og natur
  • Book en afslappende massage i Solemio Spa på Costa Smeralda
Få et tilbud Book et møde
BENNS DK Fast Pris Fast Afrejse Website Image 2000X1150

Dagsprogram

Dagsprogrammet for denne rejse ligger fast. Vi tager dog forbehold for justeringer i programmet, som kan foretages både før og efter afrejse. Disse kan ske på baggrund af vejrforhold, flyændringer, ændringer i sejlplan (ved krydstogt) e.l.

  • 29.01.27: Afrejse København - Gran Canaria | Afsejling med Costa Smeralda

    Rejsen begynder tidligt i København, hvor I sætter kurs mod De Kanariske Øer via Lissabon. Undervejs skifter stemningen gradvist fra vinter i Norden til milde temperaturer og havluft i Las Palmas. Ved ankomsten bliver I kørt fra lufthavnen til skibet, så overgangen fra flyrejse til krydstogt bliver så smidig som muligt. Når I har checket ind, kan I finde jer til rette om bord og lade rejsen begynde i et roligt tempo. Om aftenen sejler Costa Smeralda fra Las Palmas, og I har hele krydstogtet foran jer.

    Der er afgang fra København mod Lissabon kl. 06.00. I Lissabon skifter I fly og fortsætter kl. 11.00 videre mod Las Palmas, hvor I har forventet ankomst kl. 13.25.

    Skibet forlader Las Palmas kl. 22.00 og sætter kursen mod den første destination, Tenerife. Men først venter der jer en afslappende dag til søs.

    Aktiviteter inkluderet: Transport fra lufthavnen til havnen med lokal guide
    Måltider inkluderet: Helpension på skibet
    Overnatning: Costa Smeralda

  • 30.01.27: På havet
  • 31.01 - 01.02.27: Santa Cruz de Tenerife, De Kanariske Øer
  • 02.-03.02.27: Arrecife, Lanzarote, De Kanariske Øer
  • 04.02.27: Funchal, Madeira, Portugal
  • 05.02.27: Las Palmas, Gran Canaria | Hjemrejse til Danmark
  • Costa Smeralda | Drikkepakker (tilkøb)
  • Costa Smeralda | Ekstra personer i kahytten (tilkøb)
  • Fast pris, fast afrejse | BENNS' unikke rejsekoncept. Hvad er det?
Funchal på Madeira er bestemt et besøg værd
Funchal på Madeira er bestemt et besøg værd
Costa Smeralda er synonymt med den italienske "La Dolce Vita" - det søde liv
Costa Smeralda er synonymt med den italienske "La Dolce Vita" - det søde liv

Hvad er inkluderet i prisen?

Prisen inkluderer:
  • Fly København - Las Palmas t/r med TAP Air Portugal inkl. indtjekket bagage, skatter og afgifter
  • Bustransfer fra lufthavn til skib i Las Palmas med lokal guide
  • 7 nætters krydstogt med Costa Smeralda
  • Alle måltider i hoved- eller buffetrestauranten ombord
  • Almindelig kaffe, te og isvand ifm. måltider
  • Drikkepenge til skibets personale
  • Shows og underholdning samt stort udvalg af aktiviteter ombord
  • Bustransfer fra skib til lufthavn i Las Palmas med lokal guide
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
  • Reservationsgebyr
Prisen inkluderer ikke:
  • Afbestillings- og rejseforsikring
  • Drikkevarer (drikkepakke kan tilkøbes)
  • Udflugter
  • Vaccinationer (læs mere her)
cta-malene-cut

Lad mig hjælpe med at booke din næste rejse!

Denne rejse har fast afgang, og du rejser sammen med andre danskere. Kontakt os, hvis du vil høre mere!

Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: