Nyd morgenmaden på hotellet, inden en spændende hel dag er i vente i et område og en kultur, så uendelig langt fra vores egen. I skal besøge flere af de attraktioner, som gør Toraja-området helt unikt. Først besøger I klippegravene i Lemo, som er en oplevelse som næsten ikke kan beskrives. Stilheden er for det første slående, og for det andet er synet af de små trædukker, kaldet 'Tau-Tau', der repræsenterer de afdøde, stående på udhuggede 'balkoner' i klippen, helt surrealistisk. En særegen levendegørelse af stedet. De afdøde ligger begravet i klipperne bag. Et meget åndfuldt sted, som er meget karakteristisk for Toraja-folket.
Efter Lemo følger et lignende og om muligt endnu mere berømt sted, Londa. Londa er ligeledes en gammel, ceremoniel gravplads
Londa gravpladsen
"I klippevæggene på en stejl bakke, hænger kister i revner i klippen. Livagtige træfigurer, Tau-tau, komplette med tøj og ofte meget vellignende, står i pæne rækker i udhulninger i klippen, meget som vinduer i eller balkonen på et hus. Disse figurer repræsenterer de døde, som er begravet her. Ikke langt fra de hængende grave findes en enorm grotte med mange flere begravede, hundreder af år gamle. Londa er et sted, der altid har tiltrukket mange turister fra hele verden. Londa er et must at besøge, når man er i Tana Toraja." Londa er et sted, der på en gang er præget af mysticisme og vidunderlig skønhed.
Kisternes placering i klippevæggen er udtryk for, hvor vigtig personen har været. Jo højere oppe på klippen, jo vigtigere en person. Toraja-folket tror på, at de døde kan tage værdigenstande med sig ind i livet efter døden. Så en årsag til at placere kisterne højt oppe er at forhindre gravrøvere. En anden er, at man tror på, at jo højere den døde er begravet, jo kortere er vejen til Nirvana.
Ved foden af klippen vil I måske kunne se skeletdele ligge på jorden, formodentlig faldet ud af en en kiste, der er rådnet op. Skeletdelene kan begraves igen, men det vil koste familien store summer, da det igen kræver et kostbart ritual (Rambu Solo).
Rambu Solo
Rambu Solo er en urgammel begravelsestradition for døde adelsmænd. For at kunne afholde ceremonien, ofrer familien fra 24 - 100 bøfler (for topadelen), mens middelklassen kan nøjes med 8 bøfler og 50 grise. Det er ikke usædvanligt, at det kan tage måneder/år for familien at samle nok penge til at kunne afholde begravelsen. Så længe ritualet ikke er afholdt, betragtes personen ikke for helt død endnu, og opbevares, balsameret, i et Tongkonan hus, indtil det sker. Mens personen ligger her behandles liget som en levende person og får mad, drikke, cigaretter mv.
Efter det fascinerende indblik i Toraja-folkets kultur, traditioner og skikke, køres der mod landsbyen Ke'te Ke'su, som er et af de ypperste eksempler på en Toraja-landsby. Denne landsby er optaget på UNESCOs verdensarvsliste, og man forstår hvorfor, når man er her.
Ke'te Ke'su
Ke'te Ke'su er en tidslomme og hjemsted for 20 familier. Her finder I 8 majestætiske og historiske Tongkonan huse, hvoraf 1 er gjort til museum, komplet med tilhørende riskamre, og en stor åben plads til begravelsesritualerne. Ikke langt bag Tongkonana husene rejser bautastenene sig i rismarkerne og viser vej til den 'uhyggelige' bakke Bukit Buntu Ke’su. Bukit Buntu Ke’su er en urgammel begravelsesplads og er over 700 år gammel. Her finder I et begravelsessted, der ligner Londa. Indbyggerne er kendte for at være dygtige håndværkere, og man kan købe deres produkter, typisk lavet i bambus eller sten. Man kan også købe Tau-tau og traditionelle våben.
Efter besøget i Ke'te Ke'su er det tid til frokosten, som nydes i Toraja-områdets hovedby, Rantepao. Efter frokosten returneres til hotellet, hvor resten af dagen, indtil middagen i aften, er på egen hånd. Nyd middagen på hotellet.
Måltider inkluderet: Morgenmad, frokost og middag
Indkvartering: Misiliana Hotel