65 65 65 65
Mandag - fredag kl. 08.30 - 17.00
Kontakt os
65 65 65 65
Få et tilbud

Den store belønning ved en safarirejse i Zambia er fornemmelsen af en øde, nærmest hypnotiserende vildmark så fuld af vilde dyr at resten af det sydlige Afrika nærmest blegner.

En rejse i Zambia vil føre jer dybt ind den afrikanske 'bush', hvor dyrene, både rovdyr og deres bytte, vandrer gennem uindhegnede lejre, hvor aftenen tilbringes rundt om lejrbålet med  at fortælle historier og hvor det menneskelige fodaftryk næsten ikke kan spores. En rejse i Zambia er også en sejltur i kano ned ad en rivende flod den ene dag og rafte ned af de rivende strømme nær Victoria Falls den næste.

Selv om Zambia ikke har adgang til havet, er det alligevel vand, der har spillet og spiller en stor rolle for landet. Tre store floder flyder gennem landet: Kafue, Luangwa og mægtige Zambezi, og er med til af definere landets geografi og livet og livsrytmen for mange af landets indbyggere.

En rejse i Zambia er ikke uden udfordringer, da infrastrukteren er mangelfuld og mange steder decideret vanskelig, men for de der har tiden og tålmodigheden er der uberørt natur, fantastisk natur og fascinerende kultur i vente - og helt uden de store turiststrømme. 

Zambia er Safari og Victoria Falls

Zambia er et først og fremmest et fremragende safariland med meget fine bestande af elefanter, bøfler, løver og leoparder samt en række mindre kendte, men spændende antiloper og cirka 740 fuglearter.

De største vildtmængder finder man i dalene omkring floderne Zambezi, Luangwa og Kafue. Her er nogle nogle af Afrikas største og bedste nationalparker og reservater oprettet.

Uovertruffen Game Viewing kan således opleves i nationalparkerne: Lower Zambezi nationalpark, South Luangwa nationalpark og Kafue nationalpark.

Safari er enestående men om muligt endnu mere imponerende er Zambia bjergtagende og majestætiske vandfald på grænsen til Zimbabwe og Botswana, Victoria Falls. Victoria Falls er optaget på UNESCOs liste over verdensarv.

Victoria Falls

Grænselandet mellem Zimbabwe og Zambia er hjemsted for en af Afrikas, ja måske verdens, mest berømte attraktioner - Victoria Falls - stedet, hvor den mægtige Zambezi flod styrter 108 meter ned og udgør det berømte vandfald.

Victoria Falls er ikke blot et imponerende syn - enten fra landsiden, vandsiden eller fra luften - året rundt, men byder også på en række mere eller mindre adrenalinpumpende aktiviteter som rafting, bungee jumping, elefantridning og meget andet. Mere afslappende aktiviteter som sejlads på Zambezifloden, traditionel safarikørsel og safari til fods, Walking Safaris, er også mulige.

Læs mere om Victoria Falls.

Udover Victoria Falls, der taler for sig selv, er Zambias førende seværdigheder disse tidligere nævnte nationalparker:

South Luangwa National Park

Et af Afrikas bedste steder til "Walking Safaris" selvom den "traditionelle" safari i køretøjer naturligvis også tilbydes. Parken har en overflod af vildt herunder leoparder, løver og elefanter.

South Luangwa er en af de bedste parker i Zambia, en af de mest majestæriske i hele Afrika og byder på imponerende natursceneri, masser af forskellige dyr og store mængder af dem.

Her ser I masser af impalaer, puku-vandbukke, giraffer og bøfler, der græsser på de åbne græssletter; leoparder, som her er mange, jage i tykke skov- og kratområder; flokke af elefanter, der vader gennem det flade marksland; flodheste der guffer løs af grønt i Luangwa floden og ikke mindst de mere end 400 forskellige fugle, der flyver rundt her.

Parken er især berømt for sine store flokke af bøfler, som forekommer enorme især i den tørre tid, når de samles ved floden for at drikke. Antallet af elefanter er ligeledes højt, omend det har været højere. Løver, leoparder, gnuer og den endemiske Thornicroft giraf er andre bemærkelsesværdige dyr.

Kafue National Park

Kafue er med sine 22500 km2 den største nationalpark i Zambia og en af de største i verden. En meget varieret natur, masser af vilde dyr, og let tilgængelighed transportmæssigt er dyder, der udmærker Kafue parken. 

Kafue udstråler klassisk safariland og byder på masser af forskelligartede oplevelser. I parken allernordligste ende ligger Busanga Plains og minder i udstrakt grad om berømte Serengeti i Tanzania. Her finder I masser af løver, hyæner, bøfler, zebra, gnuer, gaparder og vilde hunde. Som et kuriosum klatrer løverne her op i figentræerne for at slippe for varmen og fluerne!

Lidt sydligere er der fine muligheder for at sejle på Kafue floden i håbet om at spotte flodheste og krokodiller. Dette område er ligeledes fint for at spotte leoparder.

I den sydlige del af parken er vegetationen tykkere og til tider med meget højt græs, hvilket naturligt gør det vanskeligere at se dyrene. Men det er her at chancen for at se elefanter er størst.

I den allersydligste ende af parken finder man masser af antiloper og lechwe vandbukke. Det er også muligt at spotte løver og leoparder i dette område.

Fugleelskere vil elske Kafue. Her er registreret over 500 forskellige fuglearter.

Lower Zambesi National Park

Lower Zambesi nationalpark ligger på nordsiden af den store Zambezi-flod og lokker med klassisk afrikansk natur med flad savanne med acacietræer. Parken gennemstrømmes af adskillige mindre floder og afgrænses på nordsiden af en markant bjergkam. På den anden side af Zambezi floden ligger Zimbabwe og safariparken Mana poll National Park. Sammen danner de to parker et af Afrikas fineste områder med vilde dyr.

Det er ved og i nærheden af floden, at man kan se de fleste dyr. Pattedyrene omfatter elefant, puku, impala, zebra, bøffel, leopard, løve, gepard og vilde hunde, Fugle er her masser af med mere end 400 forskellige fugle registreret. 

Den bedste tid at tage på safari her er i perioden maj - oktober. 

Lake Tanganyika

Helt mod nord i Zambia på grænsen til Tanzania og Congo ligger den enorme Tanganyika-sø. Søen dækker over 34.000 km2, har en dybde på 1.500 m som gør den til verdens næstdybeste sø, og rummer ca. 15% af verdens samlede ferskvandsmængde.

Man antager, at søen er 15 mio. år gammel, og søen er en del af det store Great Rift Valley geologiske system. Søen byder på mange fine sandstrande, palmer og krystalklart vand med masser af farverige fisk, som er ideelt til at snorkle i. 

Vi er altid klar til at hjælpe jer med at skræddersy jeres drømmeferie til Zambia. Kontakt en af vores rejseeksperter og start planlægningen.

Læs mere om Afrika her.

 

Krontranen i Zambia
Krontranen i Zambia
Victoria Falls i Zambia
Victoria Falls i Zambia
Hanløve i Zambia
Hanløve i Zambia