65 65 65 65
Mandag - fredag kl. 08.30 - 17.00
Kontakt os
65 65 65 65

Find din rejse her

Klik her for tilbud

Samburu National Reserve er et af de mindre kendte safariområder i Kenya og ligger 325 km nord for Nairobi. Samburu-reservatet er en del af et større sammenhængende reservatområde, som består af Samburu (165 km2), Buffalo Springs (131 km2) og Shaba (280 km2) reservaterne.

Old Africa stemning i Samburu

Reservaterne danner tilsammen et meget stort sammenhængende bush-område, hvor man får fornemmelsen af 'Old Africa' tydeligere end mange andre steder. Samtidig er her et så rigt dyreliv, at få andre parker i Kenya kan følge med.

Naturskønheden er i særklasse her med stejle slugter, bløde bakker og store sletter med en blanding af skov og græsklædt savanne.

Livsnerven Ewaso Ngiro-floden

Livsnerven i området er Ewaso Ngiro-floden, der flyder midt igennem det store område, og sørger for frodig bevoksning med bl.a. paraplyakacier og doum-palmer. De mange træer langs floden er således hjemsted for et særdeles livligt fugleliv! Floden er en permanent vandkilde for dyrene i området.

Samburus Big5 - endemiske dyr

Området er kendt for at huse flere dyrearter, som sjældent ses andre steder end her i det nordlige Kenya bl.a. den fintstribede Grevy zebra, netgiraffen, somalistrudsen, girafgazellen og oryxantilopen. Ofte refereret til som Samburus Big 5.

De andre dyr, som trækker safarigæster hertil gang på gang, er naturligvis rovdyrene - løver, leoparder, og geparder. Også elefanten er repræsenteret samt et spændende fugleliv med mere end 450 forskellige arter

Stammefolk

Flere stammefolk lever i området, og også her er der mulighed for et besøg. Samburu-stammerne er nært beslægtede med Masai-stammerne.

Fakta om parken:

Samlet størrelse: 872 km2 i 800-1300 m højde
Parkens beliggenhed: 325 km nord for Nairobi
Bedst at besøge: Kan besøges hele året men bedst i perioden november-marts, hvor dyrene samles ved Ewaso Ngiro floden

Særligt ved parken:

  • Skønheden og flere endemiske dyr og fugle for parkerne her.
  • Færre turister end de mere kendte parker.
  • Et af de bedste steder at se elefanter.

Vi i BENNS er altid klar til at hjælpe jer med at skræddersy jeres drømmeferie i Samburu. Kontakt en af vores rejseeksperter og start planlægningen.

Læs mere om vores safarirejser i Kenya her. 

Samburu-folket i Samburu National Reserve
Samburu-folket i Samburu National Reserve
Løver i Samburu National Reserve
Løver i Samburu National Reserve

Udvalgte hoteller

Der er flere hoteller end vist. Kontakt os for mere information.
  • Ashnil Samburu Camp

    Ashnil Samburu Camp er en nyåbnet luksus safari-camp beliggende i Samburu/Buffalo Springs reservatet, i skyggen af høje Doum palmer og akacietræer ved bredde...

    Læs mere
Vis resultater for: