Verdens bedste strande
En rejse til Det Indiske Ocean giver jer en unik mulighed for at bade fra nogle af verdens bedste strande i det tredjestørste havområde på Jorden og bo på vandet. Få en uovertruffen badeferie på kridhvide sandstrande og i krystalklart varmt vand, og nyd dejlige lune temperaturer omkring de 30 grader året rundt. Hvad enten det er en bryllupsrejse eller en luksus badeferie har vi nøje udvalgt de bedste områder og hoteller for, at I kan få udlevet jeres rejsedrømme, når I tager på ferie i Det Indiske Ocean.
Mere end badeferie
I kan lave øhop og opleve flere øer i Det Indiske Ocean eller nyde et ophold (næsten) helt alene på jeres favoritø. I kan også kombinere med safari i Afrika. Vi har stor erfaring med at skræddersy rejsen til netop jeres behov. På en rejse til Det Indiske Ocean kan I få mere end afslapning og badeferie. Øerne gemmer på en vild, farverig og frodig natur, hvor I bl.a. kan opleve vild kanel, vanilje-orkidéer og den 30 kg tunge nød Coco de Mer samt flere UNESCO bevaringsværdige områder. Oplev et rigt udvalg af dyrearter fra kæmpeskildpadder til lemurer, kamæleoner og utallige fuglearter - flere helt unikke - bl.a. den sorte papegøje. Glæd jer også til at opleve forskellige kulturer og eksotiske kulinariske oplevelser på øerne i Det Indiske Ocean.
Seychellerne
Beliggende lige på Ækvator finder I Seychellerne, som består af 115 øer drysset udover Det Indiske Ocean. Her får I nogle af verdens smukkeste strande – og hvis I er heldige, kan I have dem helt for jer selv. På øerne finder I et spændende lokalliv med en afslappende atmosfære og kan nyde aftener med spændende kulinariske oplevelser og uforglemmelige solnedgange. Her får I mulighed for at opleve de største øer Mahé, Praslin, Silhouette og La Digue samt den private ø Denis Island. Der er frodigt på øerne og I vil derfor kunne kombinere badeferien med en oplevelsesrig tur i regnskoven. Nationalparken Vallée de Mai er på UNESCOS bevaringsliste og et must at besøge. Her møder I en nærmest mytisk urskov med palmer i op til 35 meters højde og med 10 meter lange blade, endemiske dyr og planter - og ikke mindst Coco de Mer-nødden, som kan veje op til 30 kg.
Mauritius
På Mauritius, øst for Madagaskar, midt i Det Indiske Ocean møder I en gæstfri, multikulturel befolkning, der lever i fredelig sameksistens. Især inderne og franskmændene har sat deres tydelige præg på øens liv og restauranternes eksotiske køkkener og fine gastronomi. Mauritius er en sand farvesymfoni. Fra strandenes lyse farver til havets blå nuancer og et grønt majestætisk bjerglandskab. Der er i dag ingen aktive vulkaner, men I kan opleve den vulkanske jord lyse i alle regnbuens farver. En af de største attraktioner på Mauritius er en botanisk have, som er en af de ældste på den sydlige halvkugle samt en nationalpark, som rummer adskillige endemiske planter og dyrearter bl.a. den flyvende hund. I kan vælge mellem en række udvalgte tophoteller rundt om på øen – nogle af dem med spa-faciliteter og egen golfbane.
Maldiverne
I skal vælge Maldiverne, når I vil forkæle jer selv med den ultimative bountyoplevelse, og I vil have en badeferie udover det sædvanlige. Maldiverne ligger i den nordlige del af Det Indiske Ocean og er kendt for sine atoller, som er ringformede koraløer. Her er der garanti for kridhvidt sand og krystalklart vand og en oplevelse, I sent vil glemme. Vi har udvalgt nogle helt specielle steder i Maldiverne, så I kan holde ferie med høj standard og få mest muligt for pengene. I bor på stranden eller ude i lagunen, hvor I kan springe direkte i vandet. I får absolut de bedste overnatningssteder, med den bedste beliggenhed i de rette laguner og med fin sandbund, lavt vand og kulinariske oplevelser, der matcher alle de andre goder på Maldiverne.
Madagaskar
Velkommen til Jordens 4. største ø midt ude i Det Indiske Ocean. Her får I en autentisk oplevelse og øen er mindre turistet, da de fleste taler fransk eller malagassisk og i mindre grad engelsk. En god grund til at tage til Madagaskar er det rige og unikke natur og dyreliv. I kan møde spændende dyr som bl.a. 60 forskellige arter af lemurer, stråleskildpadder og farverige kamæleoner og utallige fuglearter. Der er mulighed for at få nogle meget forskelligartede oplevelser fra ørken til regnskov i kombination med de mange lækre sandstrande for ikke at nævne vandfald og baobabtræer.
Zanzibar
Knap 50 km fra Tanzanias fastland dukker Zanzibar op i Det Indiske Ocean med skønne strande, regnskov, plantager med krydderier, markeder i Stone Town og fortrinlig snorkling og dykning. Den lokale befolkning er en smeltedigel af afrikansk og arabisk kultur. En rejse til Zanzibar er derfor oplagt for dig, der gerne vil kombinere kultur og afslapning. Beliggenheden gør, at mange vælger at kombinere turen til Zanzibar med en safari i Kenya eller Tanzania. Den perfekte måde at tage alle indtrykkene ind efter en safari og nyde den afslappende stemning på øen og ved strandene.
Sri Lanka
Sri Lanka ligger i den nordlige del af Det Indiske Ocean, og hele otte steder på Sri Lanka er således optaget på UNESCOs verdensarvsliste. På rejser til Sri Lanka oplever I en unik kultur med storslåede templer, betagende kongebyer og en fantastisk historie. Samtidig kan I nyde lange strande og safari med vilde elefanter og - hvis I er heldige - leoparder. Læg hertil magiske udsigter over uendelige teplantager i bølgende landskaber. Vælg Sri Lanka, hvis I vil have en spændende rundrejse. I kan nemt kombinere med Maldiverne en kort flyvetur derfra.