Fantastiske New Zealand kan tilbyde sine gæster noget af det hele, men landet er nok især kendt for sin spektakulære og forskelligartede natur. New Zealand har hele 13 nationalparker fordelt over 30.000 km2, hver med deres karakteristika og særpræg, der gør hver og én interressant og besøgsværdig.

Nationalparken som begreb blev etableret i New Zealand i 1800-tallet med Tongariro National Park som den første i 1887. I takt med at flere og flere parker blev etableret, kom der vandrestier og overnatningssteder til, så alle naturinteressede kan opleve parkerne på allernærmeste hold. Nationalparkerne rummer på mange måder landets DNA, og er en mægtig oplevelse, som kun kan berøre en helt ind i sjælen.

Mount Egmont, Egmont National Park
Mount Egmont, Egmont National Park

New Zealands mægtige natur minder for os danskere på mange måder om den ligeså fabelagtige natur hos vore naboer i Norge, Men det som for alvor adskiller New Zealand fra Norge naturmæssigt er det store variation i naturen, som I finder her. Her er alt lige fra vulkaner, regnskov herunder den særegne bregneskov, og palmer til gletsjere, varme kilder og gejsere. På mange måder føler man, at i New Zealand og på landet 2 øer er hele klodens mange forskellige naturfænomener samlet.

Tongariro National Park
Tongariro National Park

Der ligger 3 nationalparker på Nordøen og hele 10 nationalparker på Sydøen. I kan læse mere om de forskellige nationalparker ved at klikke på på nedenstående links:

Nordøen:

Sydøen:

Oparara Basin, Kahurangi National Park
Oparara Basin, Kahurangi National Park

Der er mange måder, som man kan udforske nationalparkerne på, men en fællesnævner for alle parkerne er de særdeles gode muligheder, man har for at vandre. Der er et helt professionaliseret system af vandreruter, som kaldes 'New Zealands Great Walks', som er de vandreruter, hvor I får oplevet naturen på den bedste vis. Vandreruterne vedligeholdes af landets 'Department of Conservation', så de altid er farbare. Disse vandreruter svinger i længde mellem 32 km og 82 km og tager gennemsnitligt mellem 3 og 5 dage at gennemføre. 

Hooker Valley Mount Cook National Park | Credit: 100% Pure New Zealand
Hooker Valley Mount Cook National Park | Credit: 100% Pure New Zealand

Dyrelivet er også flot, omend ikke i samme topklasse som naturen. New Zealand var ubeboet indtil Maorierne kom til øen for ca. 1.000 år siden, og sammenholdt med landets afsondrethed i tusindvis af år og dermed mangel på påvirkning udefra har en stor del af dyrelivet udviklet sig i en egen retning. Der er ingen oprindelige pattedyr tilbage bortset fra to flagermustyper. Her er til gengæld masser af fugle, herunder de endemiske kiwier, kakapooen og rigsfuglentakahe. De fleste fugletyper, som I vil støde på under jeres besøg i nationalparkerne, er dog indførte af europæerne i 1800-tallet.  

Kea, Arthur's Pass National Park
Kea, Arthur's Pass National Park

Vi sidder klar til at hjælpe jer med at skræddersy jeres drømmerejse til New Zealand. Ring til os på tlf. 65 65 65 65 eller send os en mail på [email protected], om hvilke ønsker I har.