65 65 65 65
Mandag - fredag kl. 08.30 - 17.00
Kontakt os
65 65 65 65
Få et tilbud

På både over- og underfladen virker Dubai meget materialistisk, og byen vil med garanti overgå de fleste besøgendes fantasi og drømme. I Dubai vil I blive behandlet som VIP på de luksuriøse hoteller og under jeres ophold tilbringe tiden som en VIP.

Dubai er luksus på førsteklasse

I Dubai møder I en moderne storby, førsteklasses shopping, strand og kulturelle oplevelser. Der bliver brugt mange penge i denne millionær-by – rigtig mange penge. Men det er hele ideen med Dubai. Vi taler om en by, der stort set opfandt ”shopping-festival” (Dubai Shopping Festival, eller DSF). Den simple logik var at få folk til at rejse til Dubai og bruge penge. Med utallige indkøbscentre, flamboyante hoteller, et svimlende udvalg af spisemuligheder og hotte klubber og barer, er det hele bare for nemt.

Byen, som er drevet af Sheikh Mohammed, en leder der ikke forstår ordet "nej", lokker besøgende og potentielle beboere til denne Mellemøstlige metropol med et løfte om, at Dubai ikke er som nogen anden by på jorden. Og Sheik Mohammed leverer helt klart varen og holder sit ord.

Uanset hvad jeres forhold til Dubai måtte være eller blive, vil I uden tvivl finde byen tillokkende og fascinerende på din rejse, og I vil med garanti ikke kunne sammenligne din rejse til Dubai med en anden rejse.

Omringet af ørkensand og den Persiske Golf ligger Dubai som en perle, der om natten lyser op midt i mørket med det fantastiske Burj al Arab hotel flot tronende ud fra kysten. Dubai er en af verdens hurtigst voksende storbyer med et nærmest ubegrænset udbud af elegante restauranter, shoppingcentre, luksus yachts og imponerende bygninger med fascinerende arkitektur. Når det kommer til størrelse af bygninger, shoppingcentre m.m. har Dubai flere af verdens største komplekser!

Dubai er en kosmopolitisk by, og I kan derfor klæde dig som I vil. Men alligevel bør I udvise respekt for den lokale kultur og traditioner, hvorfor det ikke anbefales at gå i for korte kjoler, shorts og lignende i byen.

Der er mange smukke steder at fotografere i Dubai, og ”turistfotografer” er accepteret, men tag ikke billeder af: Regeringsbygninger, militær, havne og lufthavne. Som alle andre steder så spørg først inden I fotograferer personer. Det betragtes som stødende at fotografere muslimske kvinder.

Det må I ikke gå glip af i Dubai

Jumeirah Moskeen

Oplev denne smukke moske, som er en af de eneste med adgang for ikke muslimer. Moskeen kan kun besøges på organiserede ture.

Bastakiya

”Old Dubai” med de smalle gader og smukke sandfarvede stenhuse. En sand autentisk stemning.

Indendørs ski

Sol, strand og SNE! Et 22.500 m2 stor anlæg byder på rigtig sne og 5 baner, hvoraf den længste er 400 meter – meget mere kan man næsten ikke forlange af en indendørs skibane! Banen er regnet for en af verdens bedste – og perfekt, hvis I ønsker en pause fra den bagende sol eller lige skal prøve formen af!

Mall of the Emirates

En af verdens største shoppingcentre – her ligger også en af verdens største indendørs skibaner. 

Fakta om Dubai

Visum

Ved ankomst til Dubai udstedes et turistvisum mod fremvisning af gyldig returbillet. Vær opmærksom på, at jeres pas skal være gyldigt 6 måneder efter indrejse, og der må ikke være israelske stempler i passet.

Valuta

Møntfoden i Dubai hedder Emirati Dirham (AED). Dog kan alle former for kreditkort benyttes, og der findes hæveautomater mange steder. Dog vil det være en god ide at undersøge med din bank, hvad det vil koste at hæve. I kan også medbringe euro eller US-dollars og veksle disse.

Toldregler

Shopping er en af Dubais store fristelser, og det er ikke ualmindeligt, at der ryger en del luksusvarer med hjem. Vær dog opmærksom på, at der er visse regler omkring indførelse af varer til Danmark til eget brug. I kan læse mere om toldregler generelt her!

Prut om prisen

Som så mange andre steder er der faste priser på varerne i de helt store shoppingcentre, mens det er tilladt at prutte om prisen i suq`erne. Dog er priserne i shoppingcentrene heller ikke mere faste, end de også godt kan pruttes ned, hvis I har mod på at indlede en forhandling. Konkurrencen er stor, og selv luksusvarer kan efterhånden pruttes ned.

Rejseforsikring

Det gule sygesikringsbevis dækker ikke i Mellemøsten. Vi anbefaler derfor at I tegner en rejseforsikring.

Transport

Taxa er den mest almindelige og selvfølgelig også den nemmeste måde at komme rundt i Dubai. Der er taxaer overalt og det koster kun en femtedel af prisen herhjemme at køre med taxa i Dubai. Men husk at taxaen skal betales med kontanter, da de ikke tager i mod kreditkort!

Klima

Dubai har et subtropisk og tørt klima med svingende temperaturer fra ned til 10 grader om vinteren og op til 48 grader om sommeren. Der regner kun omkring fem dage om året, hvor der i gennemsnit falder 13 cm regn.

Vi, i BENNS, er altid klar til at hjælpe jer med at skræddersy jeres drømmeferie til Abu Dhabi. Kontakt en af vores rejseeksperter og start planlægningen.

Læs mere om Emiraterne her.

Læs mere om Mellemøsten her.

Det er oplagt at besøge ørkenen på en rejse til Dubai
Det er oplagt at besøge ørkenen på en rejse til Dubai
Palmen - Rejser til Dubai
Palmen - Rejser til Dubai
Slap af på stranden - Rejser til Dubai
Slap af på stranden - Rejser til Dubai