Jeg kan hjælpe med at arrangere dit krydstogt over Atlanten!
Vi søger efter rejser til dig...
Der er noget særligt ved tanken om at krydse Atlanterhavet til søs – en rejseform der vækker minder om gamle tiders eventyr og opdagelser. På et transatlantisk krydstogt mærker du virkelig roen sænke sig, mens havets horisont strækker sig uendeligt omkring dig.
Du rejser ikke bare fra én destination til en anden, men tværs over kontinenter, kulturer og klimazoner – fra Europas historiske charme og Caribiens varme paradis til Sydamerikas livlige rytmer eller USA's pulserende storbyer. Uanset hvor du går i land, venter nye og spændende oplevelser.
Det er en rejse, hvor du for alvor kan koble af, slukke for hverdagen og nyde en rytme styret af bølgerne. At krydse Atlanterhavet giver tid til fordybelse og refleksion, mens du nyder faciliteterne ombord. Rejsen er ideel for dig, der vil kombinere afslapning med eventyr, og som vil på en rejse, der både rummer historie og luksus. Tag med og oplev, hvordan rejsen i sig selv bliver en yndet del af turen.
Oplev kontrasten fra europæisk charme til amerikanske storbyer
Nyd afslappende dage på åbent hav med luksus og komfort
Se ikoniske byer som Barcelona, Lissabon, Miami eller Rio de Janeiro
Udforsk eksotiske destinationer i Caribien og De Kanariske Øer
Sejl mellem kontinenter – uden jetlag og flystress
Rejs i fodsporene på opdagelsesrejsende og mærk historiens vingesus
Kombinér strandliv, kultur og havudsigter på én uforglemmelig rejse
Et transatlantisk krydstogt er en unik måde at rejse mellem kontinenter – typisk fra Europa til Syd- og Nordamerika eller omvendt – hvor du virkelig får tid til at nyde livet til søs. Undgå jetlag og trange flysæder, men vågn i stedet veludhvilet op til en ny dag på skibet.
I modsætning til klassiske krydstogter med stop hver dag, har du flere dage i træk på åbent hav, hvor der ikke er noget, du skal nå. Det giver dig mulighed for at koble helt af og virkelig nyde skibets mange faciliteter i dit eget tempo.
Det er perfekt for dig, der elsker havdage, forkælelse og oplevelser ombord – og samtidig vil opleve spændende destinationer på tværs af kontinenter. Og i modsætning til en flyrejse bliver selve overfarten over Atlanten en uforglemmelig del af oplevelsen.
Livet ombord på et transatlantisk krydstogt er noget helt særligt. Du kan nyde flere sammenhængende dage på havet, uden stop undervejs. Du får tid til at komme ned i gear, spejde mod den uendelige horisont og opleve alle faciliteterne, som skibet har at byde på.
Du kan starte dagen med morgenmad på din balkon, tage en tur i spaen, læse en god bog ved poolen eller nyde lækker mad og underholdning om aftenen. Her er tid til dig selv og dem, du rejser med. Ingen stress, ingen transport fra sted til sted – kun havet, horisonten og total afslapning.
Mange skibe tilbyder også lidt ekstra særligt, såsom vin- eller madsmagninger, foredrag, danselektioner eller storslåede shows om aftenen. Det er en social og afslappet stemning ombord, hvor du både kan møde andre rejsende eller trække dig tilbage i en lounge med havudsigt og bare nyde stilheden.
Hvis du leder efter en ferieform, hvor du kan lade op og bare være til stede, så er et transatlantisk krydstogt en oplevelse, du ikke vil gå glip af.
Transatlantiske krydstogter byder på en bred vifte af ruter, hvor du kan krydse Atlanterhavet fra Europa mod Amerika – og omvendt. Mange vælger den klassiske vestgående rute fra Middelhavet til USA eller Caribien, med stop i destinationer som Barcelona, Malaga, Madeira og De Kanariske Øer, før skibet krydser havet mod solrige havne som Miami, Puerto Rico eller de smukke øer i Caribien.
Andre ruter går mod Sydamerika, hvor du kan opleve Brasiliens livlige kystbyer som Recife, Salvador og Rio de Janeiro. Der findes også østgående ruter, hvor skibene vender tilbage til Europa efter vintersæsonen – eksempelvis fra Miami, New York eller Rio til København, via destinationer som Funchal, Southampton, Le Havre eller Spanien.
Uanset hvilken rute du vælger, får du en rejse fyldt med kulturelle kontraster, eksotiske oplevelser og uforglemmelig sejlads over Atlanten.
Sejladsen i Europa byder på charmerende og historiske byer. Typiske havne inkluderer Barcelona, Marseille eller Lissabon, og mange ruter går via solrige destinationer som De Kanariske Øer – f.eks. Tenerife eller Gran Canaria – inden krydstogtet fortsætter ud over Atlanten.
Undervejs kan du opleve alt fra kunst og kultur i Spanien og Frankrig til smukke kystbyer i Portugal, hvor charmen fra gamle dage stadig lever. I Frankrig kan du f.eks. gøre stop i Le Havre med adgang til både Paris og Normandiets historiske kyst, mens Cádiz i Spanien lokker med autentisk andalusisk stemning.
Glæd dig til af få både kultur, natur og kulinariske oplevelser med i bagagen.
Transatlantiske krydstogter, der går via eller ender i Syd- og Nordamerika, byder på en verden af kontraster og farverige oplevelser. Mange sejladser går mod ikoniske byer som Miami, hvor skyskrabere møder palmestrande. I Caribien venter eksotiske stop som Puerto Rico, St. Maarten og Barbados, hvor du kan dase på kridhvide strande, snorkle i krystalklart vand eller udforske charmerende kolonibyer.
I Sydamerika er Rio de Janeiro en af de mest eftertragtede destinationer – kendt for sin spektakulære natur, ikoniske seværdigheder som Kristusfiguren og den livlige atmosfære på Copacabana. Buenos Aires i Argentina lokker med tango og livlig latinamerikansk stemning.
Med både caribiske øer, sydamerikanske rytmer og kulturelle storbyer i USA får du det bedste af alle verdener. Her er der tid til både afslapning og autentiske kulturelle indtryk.
Når du går ombord på et transatlantisk krydstogt, venter moderne faciliteter og høj komfort fra start til slut. Skibene er som flydende luksusresorts – med alt fra elegante kahytter med balkon til store spaområder, pools og gourmetrestauranter. Her er tænkt på hver detalje, så du kan slappe af og nyde rejsen i stil. Forkæl dig selv med massage, nyd udsigten fra en infinitypool eller se film under stjernerne.
Vi samarbejder med de bedste rederier, så du kan forvente komfort i topklasse og et højt serviceniveau. Det hele kombineres med den unikke oplevelse af at krydse Atlanterhavet i ro og mag – langt fra hverdagens stress. Her er der plads til at nyde både havets ro og oplevelser på skibet.
De første transatlantiske rejser var alt andet end fornøjelige. I 1800-tallet sejlede man over Atlanterhavet primært for at udvandre, arbejde eller handle – ikke for at nyde. Skibene var ofte overfyldte, og komforten minimal. Men med dampskibets fremkomst i midten af 1800-tallet blev overfarten både hurtigere og mere stabil, og rejsen mellem Europa og Amerika åbnede for en ny æra.
I starten af 1900-tallet blev sejladsen over Atlanten et symbol på status og elegance – især med rederier som Cunard Line og White Star Line, der konkurrerede om at tilbyde den mest luksuriøse overfart. Det at krydse Atlanten begyndte at anses som noget storslået og stilfuldt – og det kulminerende med berømte skibe som Titanic, Mauretania, Lusetania, Queen Mary og Queen Elizabeth.
I dag handler transatlantiske krydstogter ikke længere om at komme frem – men om at nyde selve rejsen. De moderne skibe er fyldt med komfort, men bærer stadig historien med sig. Når du sejler ud over det åbne hav, følger du i kølvandet på millioner af mennesker, der satte kurs mod en ny verden.
Ikke langt tid efter de første skibe begyndte at sejle, begyndte en konkurrence om at sejle hurtigst over Atlanten. Dette resulterede i etableringen af The Blue Riband Award, som blev givet til det skib, der hurtigst sejlede over Atlanten. I 1936 blev prisen legemliggjort af en over 1 meter høj guld og sølv statue.
Prisen var meget eftertragtet for rederierne, og bl.a. White Star Line, der havde Titanic i sin fold, efterstræbte prisen voldsomt. Så meget at rygtet går, at Titanics kaptajn afviste at sænke farten i det isfyldte farvand i bestræbelsen på at sætte rekorden og få The Blue Riband Award.
Det første skib, der fik prisen var det amerikanske dampskib Sirius i 1838, og det sidste skib, der fik prisen var også amerikansk, SS United States, der i 1952 krydsede Atlanten på 3 dage, 10 timer og 40 minutter. Statuen kan ses på The American Merchant Marine Museum i King's Point i New York.
Det bedste tidspunkt at tage på et transatlantisk krydstogt er oftest om foråret (april–maj) eller efteråret (oktober–november), hvor skibene skifter sæson mellem Europa, USA og Caribien. Disse perioder byder ofte på milde temperaturer, roligere hav og færre turister – og en mere afslappet oplevelse ombord.
Om foråret sejler skibene typisk fra USA mod Europa, mens efteråret er ideelt, hvis du vil krydse Atlanten mod varmere himmelstrøg som Florida, Caribien eller Sydamerika. Vejret varierer naturligvis undervejs, men du kan som regel forvente lune dage på dækket.
Uanset hvilken retning du vælger, får du mulighed for at kombinere en afslappet sejlads med spændende stop undervejs. BENNS' rejseeksperter kan hjælpe dig med at finde den perfekte afgang for dit næste transatlantiske krydstogt.
Læs mere om alle vores krydstogtrejser her.
Se også vores krydstogter gennem Panamakanalen her.
Interesseret i et krydstogt?
Jeg kan hjælpe med at arrangere dit krydstogt over Atlanten!