Der er ankomst til sprudlende Rio de Janiero kl. 9.00 og i sejler ikke videre før kl. 19.00 i aften, så sørg for, at få mest muligt ud af jeres tid i denne mindeværdige by.
Rio de Janeiro gennem historien
Rio er en verdens smukkeste byer, idyllisk placeret mellem skønne hvide sandstrande og regnskovsbeklædte bjergtoppe. Byens unikke beliggenhed har fortjent givet den en plads på UNESCOs liste over "bevaringsværdige kulturelle landskaber".
Rio de Janeiro ligger på Atlanterhavskysten ved Guanabarabugten, og portugiserne var de første vesterlændinge, som ankom hertil den 1. januar 1502, ligesom det var portugiserne, der grundlagde Rio de Janeiro i år 1565. Portugiserne opdagede en overflod af diamanter og guld i området - en opdagelse der medførte, at byen og dens økonomi blomstrede, og i 1763 blev Rio hovedstad i den portugisiske koloni i stedet for Salvador.
Denne status havde Rio de Janeiro indtil 1808, hvor den portugisiske kongefamilie måtte flygte fra hjemlandet på grund af Napoleons invasion. Dette betød, at Rio nu var hovedstad i Portugal, den eneste europæiske hovedstad udenfor Europa.
Byen forblev Brasiliens hovedstad efter Kong Pedro 1. erklærede landets uafhængighed i 1822. Denne titel havde byen indtil 1960, hvor hovedstaden blev flyttet til den dertil anlagte by, Brasilia.
Rio de Janeiro i dag
I dag er Rio kendetegnet af en afslappende atmosfære, hvor hverdagen består af strandliv, fodbold, farverige karnevaler og samba. Byens hjerte og samlingspunkt er de smukke strande, hvor både lokale og besøgende, unge som gamle, fattige som rige, nyder de solrige dage ved vandet.
Brug dagen i dag på at opleve nogle af byens mest kendte og ikoniske attraktioner som f.eks. Corcovado-bjerget med den store Kristus-figur eller Sukkertoppen. Begge kan besøges med kabelbane. Herfra får I desuden storslåede udsigter over hele byen og det omkringliggende område. I kan også nyde det brasilianske strandliv på byens ikoniske strande, Copacabana og Ipanema.
Vi kan også anbefale en tur forbi de farverige nabolag Lapa og Santa Teresa eller et besøg på det legendariske fodboldstadion, Maracana, som også ligger her i Rio.
Udover de gængse attraktioner kan vi også anbefale at besøge:
- Paco Imperial, residensen for de portugisiske guvernører under kolonitiden
- Cadelária kirken
- Klostrene Santo Antonio og Sao Bento
- Rios moderne beton katedral (flot om aftenen især pga. lyset)
- Bygninger fra byens Belle Époque periode bl.a. Municipal Theatre og National Library Building
- Museerne Museu Nacional de Belas Artes og Museu Historico Nacional
- Passeio Publico, Rios ældste park fra 1779
- Gaderne Rua do Ouvidor og Uruguayana, som er fra kolonitiden og i øvrigt bilfrie områder
- Har man lyst til en svingom, så prøv byens Bossa Nova
- Den imponerende Botanical Garden
Tjek gerne rederiets udflugtsprogram i Rio, da der er så mange ting at opleve her. I rejser videre mod næste brasilianske destination kl. 19.00.
Måltider inkluderet: Helpension ombord på skibet
Overnatning: Costa Fortuna