Denne rejse har fast afgang, og du rejser sammen med andre danskere. Kontakt os, hvis du vil høre mere!
Kom med på et naturskønt krydstogt til det fjerneste fjerne nord. Turen starter i Hamborg i Tyskland og går langs med Norges smukke kyst op til Europas nordligste punkt (på fastlandet): Nordkap.
Undervejs går I i land i fem forskellige norske kystbyer, der hver især byder på norsk charme med fiskeri, farverige træhuse og historiske seværdigheder. Højdepunktet er stoppet i Honningsvåg, hvor I kan opleve midnatssol og komme op på Nordkap-klippen.
Rejsen foregår ombord på MSC Preziosa, der danner rammen om en behagelig tur med masser af faciliteter og underholdning til timerne på havet.
Bemærk: Vi har en næsten identisk tur med afrejse 20. august 2023.
Dagsprogrammet for denne rejse ligger fast. Vi tager dog forbehold for justeringer i programmet, som kan foretages både før og efter afrejse. Disse kan ske på baggrund af vejrforhold, flyændringer, ændringer i sejlplan (ved krydstogt) e.l.
Jeres tur mod det nordligste Norge begynder i Hamborg, hvor MSC Preziosa - jeres hjem de næste 12 dage - afgår kl. 19.00. Allerede fra ca. kl. 13.00 er det muligt at tjekke ind på skibet og blive indkvarteret. På den måde kan I nyde jeres første frokost ombord og have god tid til at finde jer til rette.
Kl. 19.00 er der afsejling, og MSC Preziosa sætter op gennem Nordsøen på vej mod den norske by Måløy. I når frem til Måløy i overmorgen efter en hel dag på havet.
Måltider inkluderet: Helpension på skibet
Indkvartering: MSC Preziosa
Bemærk: Vi kan hjælpe jer med at arrangere togrejse til/fra Hamborg.
Lad mig hjælpe med at booke din næste rejse!
Denne rejse har fast afgang, og du rejser sammen med andre danskere. Kontakt os, hvis du vil høre mere!