Hej! Jeg kan hjælpe med at skræddersy din rejse til Tanzania.
Ngorongoro Farm House ligger blot 5 km. fra Ngorongoro Lolduare Gate og med en fantastisk udsigt til Oldeani vulkanen. Ngorongoro Farm House er en mindre, men eksklusiv lodge, der tilbyder i alt 52 hytter, alle med rigtig god plads og indrettet i en stil, som leder tankerne hen på en 'gammel' farm fra kolonitiden. Materialerne brugt er alle rustikke og smukt dekorerede - elementer, der har til hensigt at give gæsten en fornemmelse af en svunden tid.
Stemningen på Ngorongoro Farm House er unik. Ngorongoro Farm House er en tidligere kaffeplantage, så her bør I virkelig nyde de frodige omgivelser. I kan komme på en guidet tur rundt på farmen og se hvordan dagligdagen er på en økologisk farm i Tanzania, se de eksotiske kaffeplanter på tæt hold eller gå en tur rundt i dufthaverne.
Ngorongoro Farm House ligger helt ideelt i forhold til en safari i det nordlige Tanzania, hvor Serengeti og Ngorongoro er de mest besøgte parker.
Alle værelser er moderne indrettede med enten en dobbeltseng eller to enkeltsenge, bad/toilet, balkon eller terrasse med udsigt til haven eller kaffeplantagen.
Fællesfaciliteterne rummer bl.a. en dejlig pool og internetforbindelse.
Læs mere om Ngorongoro.
Få skræddersyet rejsen til Tanzania
Hej! Jeg kan hjælpe med at skræddersy din rejse til Tanzania.