REJSETIDSPUNKT
New Zealand har en kort campingsæson som strækker sig fra november til marts. Det er i denne periode, at de fleste foretrækker at campere.

BAGAGE
Vi anbefaler bløde tasker, der ikke fylder så meget, når de er tomme. Det gør det nemmere at opbevare dem i autocamperens bagagerum.

RESERVATION AF CAMPINGPLADSER
Det kan være en god ide at booke de første campingpladser hjemmefra. Skal I rejse i højsæson, bør I booke alle campingpladser hjemmefra i god tid. Mange campingpladser har i dag trådløst Internet, så har I en bærbar computer, en tablet (iPad) eller mobiltelefon med, kan I booke flere campingpladser undervejs.

KØREKORT
Det er et krav at medbringe et internationalt kørekort. Det kan bestilles hos Borgerservice.

AFHENTNING AF AUTOCAMPER
Det er nemt og hurtigt at afhente en autocamper. Når I ankommer til udlejningsstedet, er der lidt papirarbejde, der skal laves, så I er rigtigt registret og har styr på jeres forsikring. Husk at have jeres pas, kørekort og kreditkort klar ved ankomst. Selvom I har betalt for det hele hjemmefra, skal udlejningsdepotet bruge en kopi af jeres kreditkort som deres sikkerhed.

Vi anbefaler, at I giver jer god tid til at få gennemgået autocamperen. Det er nemmere at spørge og få svar, inden I kører afsted.

AFLEVERING AF AUTOCAMPER
Det er også hurtigt og nemt at aflevere autocamperen igen. Husk på, at autocamperen skal leveres tilbage i pæn og ren stand. I skal ikke gøre hovedrent, men den skal se ordentlig ud. Når I afleverer autocamperen går en af de ansatte hurtigt igennem autocamperen, inden I forlader stedet. Det passer med, at man bestiller en taxa, når man kommer til udlejningskontoret, og så er man færdig med gennemgangen, når taxien kommer.

FØRSTE INDKØB
Brug ekstra god tid, når I handler ind første gang i et supermarked og vær godt forberedt hjemmefra med en veludført indkøbsliste. Selv ting som salt og peber skal I tænke med.

KRAV TIL CHAUFFØR
Chaufføren skal være minimum 21 år og have et gyldigt dansk EU-kørekort samt internationalt kørekort. Alle chauffører skal medbringe pas og kørekort og indskrives i kontrakten ved afhentning af autocamperen. Der opkræves ikke ekstra for ekstra chauffører.

FRIDAGE
Når I rejser rundt, er det vigtigt at I tager nogle fridage. I kan sammenligne det at opleve med at arbejde. I får behov for at hvile hovedet, så oplevelserne kan falde på plads. Tag derfor en fridag i ugen, hvor I bare kan slappe af på en god campingplads. Benyt en god campingplads til jeres fridag, hvor der er mange gode faciliteter.

FEJL OG DEFEKT
I tilfælde af fejl og defekt på køretøjet, skal selskabets servicenummer kontaktes for yderlig instrukser til at løse fejlen.