Denne rejse har fast afgang, og du rejser sammen med andre danskere. Kontakt os, hvis du vil høre mere!
Drømmer I om at undslippe vinterkulden og nyde et afslappende krydstogt til solrige himmelstrøg? Vi tilbyder tre unikke krydstogtsafgange – heraf to i skolernes vinterferie, så hele familien kan komme med!
Tag med på et krydstogt til De Kanariske Øer, Madeira og Marokko, hvor I kan opleve dramatiske vulkanlandskaber, farverige markeder og historiske byer. Her smelter eventyr, kultur og afslapning sammen, mens I nyder solen.
Ombord på Costa Fortuna kan I forkæle jer selv med skønne faciliteter, wellness-oplevelser og delikate måltider – alt sammen med panoramaudsigt over det åbne hav. Her kombineres eventyr med ultimativ afslapning, så I både kan udforske og koble helt af.
Tag på et vinterkrydstogt i januar eller februar 2026 og oplev sol, varme og eventyr!
Dagsprogrammet for denne rejse ligger fast. Vi tager dog forbehold for justeringer i programmet, som kan foretages både før og efter afrejse. Disse kan ske på baggrund af vejrforhold, flyændringer, ændringer i sejlplan (ved krydstogt) e.l.
Der er afgang fra København mod Lissabon kl. 06.00. I Lissabon skifter I fly og fortsætter kl. 11.00 videre mod Las Palmas, hvor I har forventet ankomst kl. 13.20.
I lufthavnen venter jeres lokale guide på jeres ankomst. Når alle er ombord på bussen, kører I til havnen, hvor Costa Fortuna venter. Ved ankomsten til krydstogtsterminalen er der tid til check-in, ombordstigning og indkvartering i jeres kahytter.
Skibet forlader Las Palmas kl. 22.00 og sætter kursen mod første destination, Santa Cruz de La Palma.
Aktiviteter inkluderet: Transport fra lufthavnen til havnen med lokal guide
Måltider inkluderet: Helpension på skibet
Overnatning: Costa Fortuna
Lad mig hjælpe med at booke din næste rejse!
Denne rejse har fast afgang, og du rejser sammen med andre danskere. Kontakt os, hvis du vil høre mere!