Men hvor kan du så overnatte, hvis din ferie i New Zealand skal være i en autocamper? Overordnet kan ”camping” i New Zealand inddeles i tre kategorier. 

  • Responsible freedom camping: Gratis camping, men med ansvar. 
  • DoC campingpladser: Offentlige naturcampingpladser med ingen eller få faciliteter.
  • Holiday Parks: Ofte privatejede uafhængige campingpladser med få eller mange faciliteter. 
Abel Tasman National Park på Sydøen i New Zealand
Abel Tasman National Park på Sydøen i New Zealand

Responsible freedom camping” i New Zealand 

New Zealand var i mange år kendt for ”freedom camping”, hvor det var tilladt at campere næsten overalt i det skønne land. ”Freedom camping” er, når du bor på offentligt ejede områder, hvor det er OK at overnatte, men stedet ikke er en anerkendt campingplads. Der er masser af ”freedom pladser" rundt i New Zealand. Du kan finde dem ved strande, søer samt skove og ofte med en spektakulær udsigt. 

Der er stadig mulighed for ”freedom camping”, men dog med lidt flere restriktioner, og vi skal også lære at være mere ansvarlige.  Det bliver nu omtalt som ”responsible freedom camping” – ”it is free of charge, but it is not free of responsibility”. Det er gratis, men vi er ikke fri for ansvar. 

Regler for ”responsible freedom camping” i New Zealand: Fjern affald og efterlad stedet, hvor du har ”camperet”, rent. Brug toilettet i din autocamper eller et offentligt toilet. Beskyt miljøet og brug genbrugsfaciliteter. Tømning af toilet og spildevand skal foregå på dertil indrettede ”dump stations”.  

Der er over 500 ”responsible freedom camping” steder i New Zealand, og er du en frihedselskende campist, der gerne vil benytte dig af ”freedom camping”, så skal du følge de ovennævnte regler og forskrifter, når du holder et sådant sted natten over.

Kør selv ferie i autocamper på Sydøen i New Zealand
Kør selv ferie i autocamper på Sydøen i New Zealand

Department of Conservation (DoC) campingpladser 

Department of Conservation (DoC) tilbyder campingmuligheder i mange af de naturbeskyttede områder i hele New Zealand. Wairua (ånden) på DoC campingpladser er – at du både giver og får.  

Du får naturfordybelse med autentisk, ”back-to-basics” camping, men du skal samtidig passe på de vidunderlige steder, hvor du kan holde. Der er flere slags DoC ”campingpladser”: 

Servicerede pladser: Her kan du finde en lang række servicefaciliteter som skylletoilet, køkken med kogemulighed, brusere med varmt vand. Denne type plads kan forudbestilles gennem DoC. 

Udsigtspladser: Ofte meget efterspurgte. Kan være ved kysten. Disse pladser har ofte toilet, drikkevand, grill, brusere med koldt vand. Denne type plads kan forudbestilles gennem DoC. 

Standardpladser: Begrænset udvalg af faciliteter, herunder et das eller komposteringstoilet, mulighed for drikkevand, og nogle kan have brusere med koldt vand, grill og faciliteter til affaldssortering. Disse campingpladser kan generelt ikke bookes. 

Simple-pladser: Du skal være selvforsynende for at bo på disse campingpladser med simple toiletfaciliteter og vand, der kommer fra en beholder, sø eller å. Simple-campingpladser kan generelt ikke bookes.

Bay of Islands på Nordøen i New Zealand
Bay of Islands på Nordøen i New Zealand

Holiday Parks (inkl. TOP 10 Holiday Parks)

Holiday Parks (traditionelle campingpladser) har normalt en god placering og en flot udsigt. Her kan du finde nogle af New Zealands smukkeste campingpladser med alle de faciliteter, du har brug for. Normalt finder du Holiday Parks tæt ved byområder og i nærheden af populære attraktioner. Holiday Parks i New Zealand er ofte gode til familier, da de normalt har legepladser, opvarmede swimmingpools, trampoliner og grill. Ofte har de også fællesspisefaciliteter og en hyggelig fællesstue med eksempelvis TV. 

Der findes i New Zealand en campingkæde med gode pladser af høj standard. Navnet på kæden er TOP 10 Holiday Parks, og det er en sammenslutning af 45 campingpladser, hvor pladserne normalt har mange faciliteter og er af en meget høj standard. 

Ferie i autocamper i New Zealand
Ferie i autocamper i New Zealand

Hjælp til at finde en campingplads i New Zealand 

Der er i New Zealand flere gode hjemmesider og apps, som kan være til stor hjælp i din søgen efter lige netop de overnatningssteder, du gerne vil have. 

Department of Conservation campingplads 

Find alle de bedste DoC-campingpladser i New Zealand på Department of Conservation hjemmeside. DoC administrerer mere end 200 campingpladser spredt udover landet. 

KLIK HER og læs mere om og find en DOC campingplads 

Find ”freedom camping” i New Zealand på netter eller via apps 

Rankers, Camper og WikiCamp er tre gode steder at finde steder, hvor du må ”freedom” campere. 

Rankers app 

Rankers camping NZ har eksisteret siden 2006. De indsamler og opdaterer løbende informationer om campingmuligheder i New Zealand. 

KLIK HER og læs mere på Rankers og download deres app  

CamperMate Australia & New Zealand app 

Download den gratis CamperMate app, hvor du kan finde campingpladser, toiletter og dump stations. Der er også ekstra info fra andre rejsende og deres erfaringer, ligesom der i appen er oplysninger om, hvor du kan finde WiFi. 

KLIK HER og læs mere om campermate og download deres app

Wiki Camps New Zealand app 

Du kan downloade indholdet og behøver ikke net for at finde info om campingmuligheder i New Zealand. KLIK HER

TOP 10 Holiday Parks 

KLIK HER og læs mere TOP 10 Holiday Parks

Fiordland National Park på Sydøen i New Zealand
Fiordland National Park på Sydøen i New Zealand

Kom til rejseforedrag eller webinar om New Zealand

Vil du gerne vide mere om rejser til New Zealand, så afholder vi hos BENNS løbende rejseforedrag og webinarer om New Zealand. KLIK HER og læs mere.