Hej! Jeg kan skræddersy denne rejse helt efter dine ønsker og behov.
Fra naturlige kilder til pools og spa af høj kvalitet. Det geotermiske vand er en ren gave fra naturen! På Island vil I opleve en sensational spa-kultur kombineret med unik natur med gejsere og fantastiske vandfald.
På denne 4 dages spa-rejse vil I besøge Reykjavik, Islands hovedstad, og deltage i en guided tur til Den Gyldne Cirkel, hvor I skal opleve vandfaldet Gullfoss, de varme kilder Geysir og den betagende Thingvellir National Park.
For at tilsikre at jeres kroppe og sind føles afslappede, har vi inkluderet adgang til hotellets spa og tilføjet en helende oplevelse i den berømte Blå Lagune.
Dette er en forfriskende rejse til Island.
Dette er blot et rejseforslag. Vi kan skræddersy rejsen efter jeres ønsker.
I tager afsted fra Kastrup eller Billund og lander på Island. Fra lufthavnen bliver I kørt til jeres hotel. Nyd spa'en der ligger på jeres hotel - så det er nemt at få slappet af.
Overnatning: Icelandair Hotel Reykjavik Natura
For indrejse til Island kan I vælge at lade jer teste for COVID-19 ved ankomst til Island for at undgå 14 dages karantæne. Inden afrejse fra Danmark skal alle rejsende registrere sig på www.covid.is eller i app’en Rakning C-19. Formularen skal bl.a. udfyldes med lande, der besøges inden ankomst til Island samt adresser på indkvartering under opholdet i Island.
Ved ankomst til lufthavn eller havn i Island skal alle, der er født før 2005 lade sig teste. Testen koster 15.000 ISK (ca. 750 DKK).
Svar vil blive sendt indenfor ca. 24 timer til app’en Rakning C-19 eller pr. sms.
Hvis man testes positiv, skal man i karantæne i 14 dage. BENNS fralægger sig alt ansvar for eventuelle udgifter i forbindelse med karantæne. BENNS kan ligeledes ikke stilles til ansvar for erstatning for tabte rejsedage.
Læs venligst hele meddelelsen fra de islandske myndigheder her.
Business Class: Fra kr. 4.950
Få skræddersyet denne rejse
Hej! Jeg kan skræddersy denne rejse helt efter dine ønsker og behov.