Du kan året rundt finde et sted i Australien, hvor du får flot vejr med varme temperaturer. Australien ligger syd for ækvator, hvilket betyder at deres årstider er modsat af vores, så vores vinter er deres sommer, og vores sommer er deres vinter. 

Desuden er Australien et enormt land, verdens 6. største og 60 gange større end Danmark. Det betyder store afstande og dermed også stor variation i klima og vejr.

Vi guider dig her til både årstider og sæsoner, og hjælper gerne med at planlægge netop din drømmerejse.

 

Fraser Island, Queensland
Fraser Island, Queensland

Modsatte årstider i Australien

Australiens årstider er modsat af dem, vi kender til, på den nordlige halvkugle.  

Sommer: December til februar
Efterår: Marts til maj
Vinter: Juni til august
Forår: September til november

Regntiden i Australien i det tropiske nord

Tør sæson: April til september
Våd sæson: Oktober til marts

 

Great Ocean Road, Victoria
Great Ocean Road, Victoria

Sommer i Australien (december – februar) 

Sommeren i Australien falder mellem december og februar. Det bringer solrige, varme dage, som australierne ofte tilbringer på nogle af landets smukke strande. Det tropiske nord er om sommeren midt i sin våde sæson (december til april), som bringer kraftige regnskyl til Darwin, Broome og Cairns. I den røde outback kan dagstemperaturerne være meget høje, og solen kan være ubarmhjertig. 

I Australiens sommermånederne kan det være en god ide at fokusere ekstra på de sydlige dele af landet for at finde det mest behagelig vejr. Du kan lære at surfe på Bondi Beach, udforske de hvide sandstrande ved Jervis Bay, tage på delfinsafari ved Byron Bay, besøge dværgpingvinerne på Philips Island, køre den smukke tur ad Great Ocean Road, slappe af nogle dage i vinområderne ved Barosaa Valley ved Adelaide eller Hunter Valley ved Sydney eller gå nogle af Tasmaniens mange fantastiske vandreruter.

 

Hunter Valley, New South Wales
Hunter Valley, New South Wales

Vinter i Australien (juni – august) 

Specielt i den sydlige femtedel af landet skal du forvente kølige dage, ligesom det i ikke-kystnære ørkenområder i vintermånederne kan blive koldt om natten, selvom du får flotte dage med sol og over tyve grader. Tasmanien- og Victoria-delstaterne kan have vinterdage, som vi har det i Danmark, og du kan ved Mount Kosciuszko, mellem Melbourne og Sydney, endda stå på ski. 

Om vinteren mærker Tasmanien de sydlige vinde fra Antarktis, og her kan du opleve nogle af Australiens køligste temperaturer. Den øverste del af Mount Wellington (lige udenfor Hobart) er dækket med sne, mens Hobart, der ligger ved havet, har gennemsnitlige daglige temperaturer, der varierer fra 5 - 12,3°C, i juli måned. 

Juli er den køligste måned i Sydney (New South Wales), og de gennemsnitlige dagtemperaturer ligger omkring 17°C. I Melbourne (Victoria) ligger de daglige temperaturer på 15°C. 

Brisbane (Queensland) har dagtemperaturer omkring de 20°C, den falder sjældent under 17°C, men overstiger også kun meget sjældent 23°C. 

Cairns (Queensland) har i juli dagtemperaturer omkring de 25°C, men temperaturen falder sjældent under 22°C eller overstiger sjældent 27°C. 

Alice Springs (Northern Territory) har dagtemperaturer omkring de 21°C, og falder sjældent til under 14°C og overstiger sjældent 27°C. Døgnets laveste temperaturer i juli er omkring 4°C, falder sjældent under -1°C og overstiger sjældent 11°C. 

Så vores sommer kan været et rigtigt godt tidspunkt for eksempelvis en kør selv-ferie langs østkysten i Australien. Fra Sydney til Brisbane eller Brisbane til Cairns eller hele turen fra Sydney til Carins, hvis du har tiden.

 

Uluru (Ayers Rock) i den røde outback, Northern Territory
Uluru (Ayers Rock) i den røde outback, Northern Territory

Regntid i Australien (oktober – marts) 

Den våde årstid i Australiens nordlige del er præget af meget varme dage med høj luftfugtighed og monsunregn. Størstedelen af nedbøren falder dog mellem december og marts, mens oktober og november byder på varme dage med høj luftfugtighed.

Du kan besøge Katherine National Park (Northern Territory) i slutningen af den våde sæson for at se spektakulære Nitmiluk Gorge. Mange områder i Kakadu National Park (Northern Territory) kan stadig være lukket på grund af risiko for oversvømmelse, men du kan se de tordnende vandfald i området på en naturskøn helikopterflyvning. 

I Tropical North Queensland er monsunregn meget almindelig, men det regner meget sjældent hele dagen, og du vil normalt kunne nyde solrige dage med en frisk vind om eftermiddagen eller aftenen. Regnskovens farver er klarest, og vandfaldene er overfyldte og spektakulære. Great Barrier Reef er roligt på denne tid af året, så det er fantastisk til snorkling. 

I den nordlige femtedel af Australien, primært det tropiske Nordaustralien, kan du forvente regn primært fra midt december og fire måneder frem.

 

Daintree National Park, Queensland
Daintree National Park, Queensland

Hvornår står solen op i Australien? 

Når vi rejser ud i verden, så kan det, udover årstider og temperaturer, også være vigtigt at kende tidspunktet for solopgang og solnedgang. Solopgang og solnedgang er noget anderledes, end det vi er vant til i Danmark.

Du vil ikke opleve de lange lyse sommeraftener i Australien. Omvendt er deres vintre i det nordlige Australien ikke så mørke, som vi er vant til. Til gengæld er det nemt at huske, hvornår solen står op og går ned i Cairns. Det er næsten samme tidspunkt hele året rundt.  

Årets længste dag:
                             Op             Ned         Lyse timer
Cairns               05.41        18.49      13:08:35
Sydney             05.40        20.05       14:24:46
Melbourne    05.54        20.42      14:47:23
Danmark        04.36        22.04      17:28:06 

Årets korteste dag:
                            Op              Ned         Lyse timer
Cairns              06.26        18.04      11:37:48
Sydney             07.00        16.53      09:53:49
Melbourne    07.35        17.08      09:32:27
Danmark        08.44        15.49      07:04:58 

Jo tættere på ækvator, jo mindre udsving i solopgang og solnedgang i løbet af året.  Bemærk Carins. Her går solen op omkring kl. 6 og ned omkring kl. 18.00 året rundt. 

Og det kan være vigtigt at være opmærksom på, specielt hvis du vælger en kør selv-ferie i bil eller autocamper. Husk, at du skal køre i venstre side, og hvordan har du det med at køre om aftenen, når det er mørkt, og lyset fra den modkørende bil / autocamper skal højre dig? 

Ønsker du ikke at køre selv, så kan du vælge en rejse til Australien sammensat af forskellige ture og udflugter.  Eventuelt helt eller delvis, hvor du får en kombination af kør selv og ture/udflugter.

 

Fraser Island, Queensland
Fraser Island, Queensland

Australien er en helårsdestination 

De bedste måneder til at opleve HELE Australien på en rundrejse er september, oktober og november, hvor du evt. kan vælge at begynde mod nord og slutte i syd.  

Vælger du maj og juni, så begynd eventuelt eventyret i Australien i syd og slut i nord.  

Vælger du december, januar, februar, marts eller april, så vær opmærksom på de høje temperaturer i outbacken og regntiden i nord.

 

Vi skræddersyr din drømmerejse til Australien

Går du med en drøm om at besøge det enestående land? Vi kan hjælpe dig med alt fra fly, overnatning, kør selv-ferie, udflugter og meget mere. Lad os stå for alle de praktiske detaljer.

Vi hjælper dig også gerne med at vælge det bedste tidspunkt for lige netop din rejse. Kontakt os for et uforpligtende tilbud.