65 65 65 65
Mandag - torsdag: 10.00-16.00 Fredag: 10.00-15.00
Kontakt os
Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 65
Få et tilbud

Azerai La Residence Hué Hotel & Spa

Beliggende på 2,5 ha land ved bredden af Perfume River finder I Azerai La Residence Hué Hotel & Spa. Det smukke palæ i tydelig fransk kolonistil blev bygget i 1930 som hjem for den franske øverstbefalende. Bygningens distinkte facade med dens lange horisontale linier og nautiske symboler er kendetegnende for Art Deco arkitekturstilen. Bygningens to tilstødende fløje blev bygget til i 2005, og disse er helt i nutidigt design, men dog med et par ekkoer fra Art Deco stilen. Bygningerne omfavner en smuk tropisk have med en dejlig saltvandspool.

På den tid, hvor palæet blev bygget, var det blot ét eksempel på en lang række ambitiøse franske bygningsværker spændende fra jernbanestationen fra 1906 til Truong Tien broen fra år 1900. Hertil kommer den franske Quoc Hoc High School og klubben Le Cercle Sportif. En stor del af Le Loi Street ser i dag ud som dengang, den var kendt som Rue Jules Ferry.

I 1963 blev palæet indrettet som hotel, og den sidste kejser af Vietnam Bao Dai og Thailands nu afdøde konge Bhumibol siges begge at have boet i huset.

Værelser

Værelser og suiter ligger i tre distinkte bygninger. I hotellets vestfløj finder man 73 superior og deluxe værelser, der alle blev totalt renoverede i 2018. Disse værelser er nu indrettede i helt nutidig stil og udstråler enkelthed og tidløs charme. Nogle værelser har en stor balkon, hvoraf flere vender ud mod haven og floden. Sengestørrelsen er enten 1x King Size eller 2x Twin size. Alle værelser har bl.a. TV, mini bar og mulighed for at lave egen kaffe og te.

Den gamle hovedbygning rummer 10 'Colonial Rooms', Suiter og 'Resident's Suite', som rangerer i størrelsen 30 - 72 m2. Nogle har egen balkon med udsigt over haven og floden.

Østfløjen har 39 superior og deluxe værelser og suiter med udsigt til enten haven eller floden. I alt har hotellet 122 værelser.

Spise og Drikke

Lobby Lounge
Lobbyen er meget mere end et sted, hvor gæster checker ind. Lobbyen fylder det meste af stuetagen, og de store bueformede vinduer åbner smukt op ud til haven, poolen og den monumentale flagbastion ved flodbredden. Franske døre åbner ud til en overdækket terrasse, der er særdeles velegnet til cocktails m.m.

Le Gouverneur Bar
Baren er åben fra 09.00 til 24.00 og ligger i forbindelse med lobbyen. Den kunstfærdigt udformede bar har plads til 8 ved selve baren, mens der plads til flere i de komfortable og hyggelige stolarrangementer nær baren. Le Gouveneur tilbyder et bredt udvalg af cocktails, vin, øl, likør m.m.

Le Parfum Restaurant
Hotellets hovedrestaurant er en attraktion i sig selv. Her serveres morgenmadsbuffet fra 06.00 til 10.00 og frokost og middag fra 11.30 til 23.00. Køkkenet spænder vidt fra autentiske vietnamesiske retter, fra Bun Bo Hué og Pho Bo Bun Thit Nuong, til vestlige klassikere som laks, andebryst og Angus Beef Tenderloin. Her er plads til 178 spisende inkl. spisning på udeterrassen, der er eftertragtet på grund at udsynet til floden og til citadellet på den modsatte side af floden. 

Pool Bar
Pool baren er et behageligt helle, når man er ved poolen for at nyde solen og en kølig dukkert. Her bydes der på kolde øl, sodavand, vin, cocktail m.m. fra 10.00 til 19.00.
Lidt let spiseligt er også muligt lige fra hamburgers til pasta og sandwiches.  

Spa, fitness og pool

Swimming Pool
Hotellets saltvandspool er hele 40 m. lang. og løber langs med floden. Her er plads til både store som små, og poolen er lang nok til at mere trænede svømmere har glæde af den. Der er naturligvis solsenge m.m. rundt om poolen.

La Boutique
Beliggende i lobbyen i hovedbygningen, tilbyder butikken et udvalg af lokale produkter inkl. beklædning, kunst, håndværk og husholdningsartikler.

Fitness Center 
Et helt nyt firtness center med moderne TechoGym maskiner byder gæsterne velkommen. Her findes et bredt udvalg af forskellige maskiner inkl. mulighed for mere fritstående øvelser med håndvægte.

Azerai Spa
Azerai Spa ligger i hotellets stueetage og tilbyder hele 6 behandlingsrum: 4 rum til individuel behandling og 2 rum med plads til parbehandling. Hvert behandlingsrum har eget omklædningsværelse, brusebad og toilet. Hvert behandlingsrum giver mulighed for fodmassage.
Der er adskilt omklædning for mænd og kvinder, og hver afdeling har eget bad, toilet, aflåselige skabe. Her findes også tør- og vådsauna og mulighed for det 'kolde gys'.

I tillæg til Spa'en findes også en skønhedssalon med manicure, pedicure, hårpleje m.m.

Spa-menuen rummer en lang række forskellige behandlinger baseret på teknikker udviklet i Thailand, Vietnam og Sverige:  

Massagetyper
De mange typer af massage er udviklet gennem hundreder af år i Østen såvel som i Vesten og inkluderer terapier som accupressure, reflexologi, 4-hånds massage, svensk massage med glidende bevægelser m.m.

Terapier
Spa tilbyder et antal terapier baseret på vulkansk basaltsten, olier og aromaer.

'Scrubs'
Terapeuterne bruger salt, honning, grøn te og kaffe i et antal behandlinger, der har til formål at fjerne døde hudceller og gøre huden vital og smidig igen.

Skønhedsbehandlinger
Omhandler ansigtsbehandling og rensning af huden, såvel som et antal 'wraps' med mineralsk mudder og æteriske olier.

Rejseekspert Kim kan skræddersy din rejse til Vietnam

Interesseret i en rejse til Vietnam?

Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse til Vietnam!

Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: