65 65 65 65
Mandag - torsdag: 10.00-16.00 Fredag: 10.00-15.00
Kontakt os
Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 65
Få et tilbud

Cinnamon Wild Yala

Cinnamon Wild Yala er et fantastisk resort lige midt i junglen i Yala nationalparken i det sydlige Sri Lanka. Hotellets personale glæder sig til at se jer, men måske har I allerede stiftet bekendskab med hotellets 'naboer' på vejen hertil. For den går nemlig lige midt gennem nationalparken og på tværs af dyrenes vandrestier, så det er bestemt ikke utænkeligt, at I har hilst på elefanter, bøfler og måske en sky leopard på vejen. Nær hotellet ligger også en lille sø, hvor der er krokodiller, men de holder sig normalt på afstand af mennesker. Søen er iøvrigt et ganske romantisk sted, og hotellet dækker gerne op til en romantisk middag ved søen under den stjernebesatte sorte nattehimmel.

Dyrene er velkomne naboer til hotellet, og det er ikke usædvanligt at se en elefant drikke af poolen, mens I selv nipper til en drink i baren. Eller måske kommer der et vildsvin spankulerende, mens I soler jer ved poolen. Så vær forberedt på unikke oplevelser her.

Hotellet i sig selv er bare lækkert med en herlig autentisk atmosfære i rustikke omgivelser. I bor rigtig godt i jeres Jungle Chalet.

Jungle Chalet - 45 m2

Jeres hytte ligger lige midt i junglen og med alle dyrelyde m.m. lige udenfor døren. Det kan måske give lidt mavekriller eller gåsehud ved tanken, men også en pirrende tanke at kunne sidde på sin veranda og se en elefant gå forbi. Sikkerhed for gæsterne er dog hotellets topprioritet. Derfor ledsages I også til og fra jeres hytte efter kl. 18.00 og tidlig morgen. Dejlig rummelig hytte på 45 m2.

Faciliteter:

  • Private veranda foran hytten
  • 1 King Size seng eller 2 Twin Size senge
  • Bad/Toilet ensuite med varmt og koldt vand, hårtørrer m.m.
  • Sikkerhedsboks i rummet
  • Mulighed for at lave egen kaffe/te i hytten
  • A/C
  • Mini-bar
  • TV
  • Telefon
  • Skrivebord
  • Divan
  • Mulighed for at få vasket tøj

Restaurant & Bar

Peacock Bar
Se det hele lidt fra oven fra Peacock baren. Her får I ud over dejlige drinks m.m. også en helt utrolig panoramisk udsigt over landskabet, til havet og junglen. Det oplagte sted at lade dagens oplevelser bundfælde sig.

Tuskers
Nyd en herlig buffet, der er lige så forskelligartet som det vilde dyreliv. Maden der serveres i buffetrestauranten afspejler hotellets omgivelser og dyrelivet i junglen. Beliggende på første sal, ligger restauranten lige netop så højt at en 'tusker' kan kigge ind. En tusker er typisk en elefant med enormt lange stødtænder. 

Pugmarks
Når man er her og på safari i Yala, er man altid på udkig efter dyrene og deres fodspor. Efter en sansemættet safari i Yala er der ikke noget bedre end at slappe af over en drink i Pugmarks baren.

Azmaara Spa

Forkæl jer selv med en afsressende gang massage eller lign. efter en hård dag i varmen med at være på udkig efter dyr, fodspor m.m. Hotellets Azmaara Spa er klar til at hjælpe jer, når I kommer tilbage fra junglen. Prøv det.

Se alle vore Sri Lanka rejser her.
Se alle vore Asien rejser her.

Rejseekspert Anders kan skræddersy din rejse til Sri Lanka

Interesseret i en rejse til Sri Lanka?

Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse til Sri Lanka!

Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: