65 65 65 65
Mandag - torsdag: 10.00-16.00 Fredag: 10.00-15.00
Kontakt os
Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 65
Få et tilbud

Victoria Falls Hotel

Victoria Falls Hotel er i sandhed et helt særligt sted på vor klode. Med dramatisk, uhindret udsyn til kløfterne ved det spektakulære vandfald Victoria Falls, var Victoria Falls hotel, bygget af englænderne i 1904, oprindeligt tiltænkt som indkvarteringssted for de arbejdere, der byggede jernbanen mellem Cape Town og Cairo. I dag er hotellet sit eget luksusbrand og et af de førende hoteller i verden. Her finder I idylliske damme med vandliljer, buede loggiaer og brede verandaer med fantastiske udsigter - et sted, der synes, som bygget til High Tea og en G/T sundowner. Enkelte værelser har bjergtagende udsigt til kløfterne og Victoria Falls broen nedenfor.

Historien om Victoria Falls Hotel er ikke fuldendt uden referencen til udviklingen af tognettet i Zimbabwe. Englænderen Cecil Rhodes (som grundlagde Zimbabwe - dengang Rhodesia) havde overdraget opgaven med et tilse udviklingen af tognettet til sin ven sir Charles Metcalfe, og Metcalfe tog ejerskab på Cecil Rhodes drøm om en togbane fra Cape Town til Cairo. Han begyndte derfor at bygge den første bro over den mægtige Zambezi flod. Rhodes var helt klar på, at broen skulle bygges på et sted, hvor vandfaldets vandtåge kunne falde på togets tag, når det passerede. Derfor blev stedet for broen valgt lige nedenfor stedet, hvor Victoria Falls hotel ligger i dag. 

Victoria Falls Hotel blev bygget og blev drevet af administrationen for tognettet i Zimbabwe, indtil det i 1970'erne blev leaset ud til det, der dengang hed Southern Sun Hotel Group, i dag African Sun ltd. I slutningen af 1990'erne kom en anden hoteloperatør ind i operationen, Meikles Africa Hotels. I dag ejes hotellet fortsat af National Railways of Zimbabwe, og der er et 50/50 partnerskab vedr. ledelsen af hotellet mellem African Sun & Meikles Africa

I 100-årsbogen for hotellet kaldte John Creewel hotellet for “one of the truly special places in the world” og nævner, at hotellet er en sand juvel på grund af hotellets konstante, vedvarende opmærksomhed på kvalitet gennem 100 år. Creewel nævner, at den største enkeltstående faktor til hotellets succes er nærheden til Victoria Falls, et af de mest bjergtagende syn på kloden, ulig alt andet.

Begravet i historie og værende et af de ældste hoteller i Afrika, minder Victoria Falls Hotel os om den distingverede og elegante æra, hvor hotellet blev født, og som har tjent hotellets status som indbegrebet af storladen luksus. 

Værelser

Victoria Falls Hotel har i alt 161 værelser, der alle på hver sin egen måde udstråler den stil, glamour og forfinethed, som har været hotellets varemærke siden dets 'fødsel' i 1904. Alle værelser er indrettede luksuriøst med de bedste materialer og med varme og indbydende farver og decór i øvrigt. Alle værelser har naturligvis gratis WiFi.

Værelsesekategorier
The Victoria Falls Hotel har fordelt værelserne på følgende kategorier:

  • 64 standardværelser
  • 46 Central Deluxeværelser
  • 42 Stable Signaturværelser
  • 2 bryllupssuiter
  • 4 Deluxesuiter
  • 2 Executive suiter
  • 1 Præsident suite
  • 11 værelser, som er knyttet til nogle af værelserne beskrevet ovenfor

Værelsesfaciliteter

  • A/C
  • Muligheden for at lave egen kaffe/te på værelset
  • 14 TV-kanaler
  • Hårtørrer
  • Safety box
  • Telefon
  • 24 timers room service
  • Rengøring af værelset to gange daglig

Hotelfaciliteter

  • Edwardian Pool i en frodig have
  • Gavebutik
  • Fitness center
  • Spa
  • Frisør
  • 'Stone Dynamics' - skulpturel udstilling af stenfigurer
  • E-lounge med online adgang til utallige aviser, magasiner mv.

Restauranter og barer

På hotellet er der nok af spisemuligheder døgnet rundt:

The Livingstone Room
Dette er hotellets flotte, rigtige middagsrestaurant med plads til op til 120 gæster. The Livingstone Room byder bl.a. på en ypperlig 7-retters middag eller «à la carte», hertil en Diners Club Platinum Award-vinmenu med et bredt udvalg for alle ganer og anledninger.

The Stanley’s Terrace
Det perfekte sted for frokost og Afternoon Tea. Stedet ligger i hovedbygningen, og når dagen går på hæld, kan I her nyde lækre drinks og cocktails med en flot udsigt.

The Jungle Junction
Denne restaurant byder på aftenbuffet ledsaget af lokalt inspireret underholdning. Her kan I også spise morgenmad, kontinental som engelsk. The Jungle Junction ligger lige ved siden af hotellets pool med flot udsigt til Victoria Falls Bridge.

Hotellets swimming pool
Her kan I slappe af ved poolkanten og nyde en BBQ-frokost (grillmad) med lokal underholdning. Om aftenen kan man nyde en dejlig drink ved poolkanten.

Udflugter og aktiviteter

Hotellet arrangerer flere spændende udflugter og aktiviteter i Victoria Falls, f.eks. middag i bushen, ridetur på hest, fuglespotting, golf, cruise på Zambezifloden, helikopterture, fiskeri, Game Drives og meget, meget mere

Læs mere om Victoria Falls her

Rejseekspert René kan skræddersy din rejse til Zimbabwe

Interesseret i en rejse til Zimbabwe?

Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse til Zimbabwe!

Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: