Boston har et nærmest overvældende udbud af kulturelle seværdigheder. Det er altid en god idé at tage en rundtur for på den måde at lære byen at kende på en hurtig og nem måde, og i Boston kan dette gøres både til lands og til vands. Boston Duck Tours kan varmt anbefales, da de kører rundt i byens smalle gader og udpeger byens seværdigheder og historiske bygninger på en anderledes måde. Eller prøv noget helt anderledes med en guidet rundtur i Bostons havneområde på en Segway med Segway Tours – vildt sjovt!
Boston er også et ideelt sted at se hvaler, og der er flere selskaber, der tilbyder ’whale watching’ fra havneområdet. Hvis vejret tillader det er der på en skyfri dag en fænomenal udsigt over byen fra Bostons højeste tårn, Prudential, 51 etager over gade niveau. En vandretur ned til den store frodige Common Park midt i byens centrum er altid en oplevelse, og noget I ikke må gå glip af. Er det shopping I går efter, så er Washington Avenue eller markedet ved Fanueil Hall oplagte steder.
Ved havnefronten er der altid liv med gadecaféer, afslapning og gode frokoster på fiskerestauranterne. Det gamle og nostalgiske kvarter, Beacon Hill, gemmer på små hyggelige gader i gammel stil med gamle lygtepæle og stenbelagte gader. Der er i dette kvarter de velhavende bor. I udkanten af Beacon Hill ligger Sams Bar, kendt fra tv-serien af samme navn. Det nye State House fra 1798 er med dens gyldne kuppel ikke til at overse. Det gamle State House fra 1713 ligger mere skjult blandt Bostons skyskrabere. Bygningen er den ældste og også en af de mest charmerende bygninger i Boston.
Quincy Market er det perfekte stop for frokosten. Her finder man alverdens spændende madretter og midt i det hele mødes alle ved borde og bænke og nyder deres frokost. Boston er også blevet berømt for det store Harvard University, der er USA's ældste universitet, hvor bl.a. Kronprins Frederik har studeret.
Overnatning Standard: Hotel Indigo Boston Garden eller tilsvarende
Overnatning Superior: Boston Marriott Copley Place eller tilsvarende