Hej! Jeg kan skræddersy denne rejse helt efter dine ønsker og behov.
En fantastisk kombinationsrejse med fokus på tog og krydstogtskib, hvor naturen er i centrum, og hvor vi har sørget for alt det praktiske, så I kan slappe af, opleve og nyde ferien. Rejsen begynder i Calgary på prærien, hvor I allerede får et glimt af de majestætiske bjerge mod vest. I besøger Canadas smukkeste nationalparker, Banff og Jasper. I oplever spejlblanke søer som Moraine Lake og Lake Louise, brusende floder og sneklædte bjergtoppe. I kører ad den imponerende Icefields Parkway og kommer helt tæt på den storslåede Athabasca-gletsjer, inden I ankommer til Jasper by.
Tog fra Jasper (i Rocky Mountains) til Prince Rupert (ved Stillehavet)
Efter en udflugt til Maligne Canyon og Maligne Lake og ekstra overnatning i Jasper by går turen med tog fra Jasper til Prince Rupert med VIA Rail. Toget har kun dagskørsel, så I oplever mest mulig af den smukke natur i det vestlige Canada. Undervejs med toget er der i Prince George overnatning på hotel. Fra Prince Rupert flyver I langs den smukke vestkyst ned til Vancouver.
Krydstogt fra Vancouver langs Alaskas kyst
Efter at have fået en dejlig smagsprøve på Canadas smukkeste storby, fortsætter I med Celebrity Solstice langs Alaskas kyst, hvor der er spændende stop undervejs: Icy Strait Point, Skagway, Endicott Arm, Dawes Glacier, Juneau og Ketchikan. Krydstogtet starter og slutter i Vancouver.
Lignende rejseforslag
Få ekstra tid til at opleve Vancouver: Rocky Mountains, Vancouver og Alaska krydstogt
Oplev luksustoget Rocky Mountaineer: Rocky Mountaineer togrejse og Alaska krydstogt
Dette er blot et rejseforslag. Vi kan skræddersy rejsen efter jeres ønsker.
I rejser fra Danmark først på dagen og lander i Calgary i løbet af eftermiddagen eller først på aftenen (afhængig af den valgte flyløsning). Lander I tidligt i Calgary er det muligt at komme videre samme dag til Banff med en transfer.
Calgary Airport
Under indflyvningen til Calgary Airport er det ofte muligt at se de smukke Rocky Mountains bjerge mod vest.
Vi har valgt at give jer en hotelovernatning i Calgary, så I får en stille og rolig ankomst til Canada. I kommer igennem immigration, får jeres bagage uden at der behøver at være stress på. I skal bare have samling på jeres "sager". Fra Calgary Airport kan I tage en hoteltransfer eller taxi til jeres hotel som ligger meget tæt på lufthavnen. Vel ankommet til Canada kan I nu slappe af og få en god nats søvn. Den følgende morgen begynder eventyret med fokus på masser af natur, når I skal på en smuk bustur mod vest, mod Rocky Mountains, mod Banff National Park og Banff by, hvor I skal bo de næste nætter.
Overnatning: Calgary
Prisen er baseret på følgende hoteller, men vi kan skræddersy rejsen efter jeres ønsker, så disse skal blot ses som eksempler.
Dag 1: Acclaim Hotel by Clique Calgary Airport, Calgary
Dag 2-3: Banff Inn, Banff by, Banff National Park
Dag 4-5: Whistler Inn, Jasper by, Jasper National Park
Dag 6: Tog* Jasper - Prince George og Coast Prince George Hotel, Prince George
Dag 7: Tog* Prince George - Prince Rupert og Pacific Inn, Prince Rupert
Dag 8: Flyvetur langs kysten fra Prince Rupert - Vancouver og Sandman Hotel Downtown, Vancouver
Dag 9: Sandman Hotel Downtown, Vancouver
Dag 10-16: Celebrity Solstice
*) kun dagskørsel på VIA Rail toget. Kun mulighed for siddeplads.
Få skræddersyet denne rejse
Hej! Jeg kan skræddersy denne rejse helt efter dine ønsker og behov.