Denne rejse har fast afgang, og du rejser sammen med andre danskere. Kontakt os, hvis du vil høre mere!
På denne europæiske krydstogtrejse med MSC Preziosa går turen fra Hamborg til fire populære og historiske kystbyer med mulighed for at besøge flere hovedstæder.
Første stop på turen er Hollands næststørste by, Rotterdam, med sit spændende arkitektoniske landskab. Herefter går turen til billedskønne Brügge i Belgien, der på grund af sine smukke kanaler ofte sammenlignes med Venedig i Italien. I Frankrigs UNESCO-anerkendte havneby Le Havre og omegn er der spændende historie fra Anden Verdenskrig og efterkrigstiden at fordybe sig i. På jeres sidste stop i Southampton kan I udforske det sydlige England eller besøge altid livlige London kun to timers kørsel derfra.
Skibet MSC Preziosa danner rammen om en behagelig tur med masser af gode faciliteter og underholdning til timerne på havet. Mulighederne er mange for både børn og voksne, unge og ældre, så denne tur rundt i Europa kan nydes af hele familien. Uanset om I bliver i havnebyerne eller tager på opdagelse udenfor, er I garanteret mange spændende kulturelle og historiske oplevelser.
Dagsprogrammet for denne rejse ligger fast. Vi tager dog forbehold for justeringer i programmet, som kan foretages både før og efter afrejse. Disse kan ske på baggrund af vejrforhold, flyændringer, ændringer i sejlplan (ved krydstogt) e.l.
Jeres tur til europæiske storbyer begynder i Hamborg, hvor MSC Preziosa ligger til kaj.
Allerede fra omkring kl. 13.00 kan I tjekke ind på skibet, hvor I vil blive indkvarteret. På den måde kan I nyde jeres første frokost ombord og have god tid til at finde jer til rette.
Kl. 21.00 er der afgang, og MSC Preziosa sejler mod sit første stop, men inden inkomst venter en dejlig fuld dag på havet.
Måltider inkluderet: All inclusive på skibet
Indkvartering: MSC Preziosa
Bemærk: Vi kan hjælpe jer med at arrangere togrejse til/fra Hamborg.
Lad mig hjælpe med at booke din næste rejse!
Denne rejse har fast afgang, og du rejser sammen med andre danskere. Kontakt os, hvis du vil høre mere!