65 65 65 63
Mandag - torsdag kl. 08.30-15.30. Fredag kl. 08.30-15.00
Kontakt os
Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 63
Få et tilbud

Studietur til København

BENNS skræddersyr en tur, der passer til jer


Vælg mellem to pakker. For at gøre planlægningen af studieturen lettere har vi sammensat to pakker til København, som begge har et indhold med et grønt, bæredygtigt fokus, gode overnatningsforhold og sikkerhed via rejsegarantifonden. 

Den fulde pakke (anbefalet) med overnatning, dag-til-dag program inklusiv en GRØN dag. Målrettet dig, der gerne vil have den fulde planlægning på plads så hurtigt som muligt.
Den enkle pakke med overnatning og inklusiv en grøn aktivitet. Målrettet dig, der gerne vil planlægge løbende.

BENNS’ generelle målsætning er at spare lærerens tid og være en aktiv del af skolens og lærerens planlægning af studieturen ved dels at sørge for den helt praktiske håndtering af rejsedetaljerne og dels medvirke til at optimere studieturens faglige indhold.

København - en studietur med mange muligheder

På en studietur til København oplever I mange verdener i en. De mange cyklister der forbinder byens rum er noget af det første I bemærker på studierejsen til København. Hertil kommer madscenen, bæredygtigheden, arkitekturen, energien og mangfoldigheden. Selv på de stille dage, banker pulsen lidt hurtigere her. Så studieturen til København er cool uanset vind og vejr og tid på året.

København er mange ting, men brokvarterne er særligt unikke i en ellers unik by. Her er tale om kvarterer med hver sin puls og nerve. Arbejdernes Vesterbro, der nu mest er de hippe, unges legeplads. Nørrebro, arnested for ungdomsbevægelserne med farver og mangfoldig etnicitet. Det mondæne Østerbro. Tag med til de unges København, bæredygtighedens København, de gode historiers og fællesskabets København. Få en på opleveren på din studietur til København - og skub til dig selv.

Forslag til dag-til-dag program:

Dag 1: Ankomst København
I ankommer Københavns hovedbanegård og går til jeres hostel, Steel House Copenhagen, der ligger 10 minutters gang fra stationen. Efter indkvartering på Steel House er resten af dagen jeres egen til at udforske København. Som alternativ aktivitet kan I have en filmaften på jeres hostel, da de har deres egen biograf. De tilbyder også snacks og sodavand (for egen regning). 

Dag 2: Grøn dag
I starter dagen med dejlig morgenmad på jeres hostel. I dag er der fokus på 'Grøn omstilling og bæredygtighed', og dagens program er netop tilrettelagt med tanke på dette. 
I tager til Tivoli, og her vil I høre mere om deres bæredygtighedsstrategi, der bl.a. inkluderer investering i vindenergi, generelle energibesparende tiltag, affaldshåndtering, genbrug og ovenikøbet bier. Dette besøg inkl. præsentation varer ca. 1,5 t., og herefter er der tid til oplevelser i den gamle have, da både entré og turpas til Tivoli er inkluderet i besøget. Dette kan dog kun tilbydes, når haven er åben og udelukkende i hverdage ml. kl. 11 og 15. Så indret jeres besøg her iht. dette. Det er dog muligt at få præsentationen om Tivolis bæredygtighedsstrategi hele året rundt.

Herefter er det tid til frokost (for egen regning). 

Efter frokost går turen til Torvehallerne, hvor I møder jeres guide. Nu venter 2 t. guided, skræddersyet cykeltur på Nørrebro og Østerbro. Turen fokuserer på den grønne og sociale bæredygtighed, der er et koncept, hvor mennesker og deres velfærd er i centrum. Desuden vil turen berøre verdensmålene. Man vil komme til at opleve grønne områder, lokale haver, rekreative områder som Superkilen og blive introduceret til det mest etniske kvarter i København. I ser steder, der opfordrer folk til at interagere med hinanden og med det lokale samfund, opleve hipstergader samt klimakvarterer.
Cykelturen slutter igen ved Torvehallerne i  med en vegansk is, der er baseret på "grimme", modne bananer, som ellers ville blive smidt ud på grund af deres udseende. Det fantastiske er, at disse 'kasserede' bananer, som de fleste kunder ser som 'ukurante' er absolut søde, og de udgør således derfor den perfekte søde base til isen og er samtidig en god måde at reducere madspild på.

Efter Torvehallerne venter et besøg hos Globalhagen Kitchen på Nørrebro, hvor der serveres et økologisk, farverigt og grøntsagsbaseret måltid ved langborde, serveret i den tidligere gymnastiksal. Armbevægelserne er store, der er højt til loftet og udkig til den grønne gård. I et mellemfolkeligt møde, blomstrer fællesskaber, hvor viden deles og perspektiver udvides. ”Family Style” er konceptet, hvor man deler maden som i en familie. Alt er lavet fra bunden, de sylter, bager og fermenterer sammen med praktikanter, elever og frivillige.

Dag 3: Akademisk dag (valgfri)
Dagen er ret beset på egen hånd til at udforske København, men vi har her et par forskellige alternative til aktiviteter, som kunne være af interesse for jer:

Historisk tur til Flakfortet (varighed: 1 time og 30 minuter)
Tag med på en historisk guided tur på Flakfortet og hør om øens historie, og hvordan den er blevet brugt til forskellige formål gennem tiden og frem til i dag. Se de gamle kanoner og molen, der beskytter Flakfortet fra at forsvinde ud i havet. Der går rygter om, at Flakfortet er hjemsøgt af spøgelset Helmut. Helmut var en tysk soldat, som efter sigende blev efterladt på flakfortet af tyskerne i 1945. Hvem ved, måske viser Helmut sig under jeres besøg. 

Museumshop på Frederiksberg
Tag med på en tur til en række interessante museer på Frederiksberg. På turen vil I opleve Storm P. museet, der ligger lige ved indgangen til Frederiksberg Have, Revy- og satiremuseet Alhambra og det kulturhistoriske museum Bakkehuset. I tillæg besøger I Møstings Hus og Cisternene, der er det gamle vandreservoir på Frederiksberg, beliggende i Søndermarken.

Guided tur på Assistentens Kirkegård
Besøg Assistentens Kirkegård i hjertet af Nørrebro og se det sidste hvilested for flere af nationens store personer. Se gravene for vores folkekære H.C. Andersens, filosoffen Søren Kirkegaard, den Nobelvindende fysiker Niels Bohr, malerne Christoffer Wilhelm Eckersberg og Christen Købke, og amerikanske jazzmusikere som Ben Webster og Kenny Drew. 

Nyd dagen i København, uanset hvad I finder på.

Dag 4: High Rope teambuilding & Mountainbike (valgfri aktivitet)
I starter dagen med en dejlig morgenmad på hostellet.  I dag er der 2 forskellige aktiviteter at vælge imellem for dagen:

Urban Ranger Camp teambuilding
Denne aktivitet varer i 3 timer, og der byder på Jacobsstigen, Conired Space og rappelling, eller

En tur i Hareskoven på Mountainbike 
MTB-Tours tilbyder jer en tur i naturen på mountainbike, hvor formålet er at have socialt samvær, teamudvikle gruppen og flytte jeres personlige grænser.

Program:
09.00-09.30: Morgenkaffe ad libitum fra MTB-tours' café.
09.30-10.00: Udlevering af mountainbike og introduktion.
10.00-11.45: På tur i skoven med indlagte øvelser og teamudvikling.
11.45-12.00: Retur og afrunding på turen.

Tilbudet gælder en gruppe på op til 30 personer. Gruppen deles i to, og der er 2 instruktører med hele dagen.

Turen inkluderer:

  • Morgenkaffe ad libitum fra vores top profesionelle kaffe-bar.
  • Teamudvikling og MTB-undervisning af vores dygtige instruktører.
  • Leje af MTB-Hardtail inkl. hjelm og drikkedunk.
  • Adgang til bad og toilet.

Resten af dagen/aftenen er på egen hånd, så nyd den sidste dag i vores prægtige hovedstad. 

Dag 5: Hjemrejse
Dagen starter med morgenmad på Steel House. Herefter kan morgenen og formiddagen bruges til faglige aktiviteter eller den sidste sightseeing, inden turen går hjemad igen.

Om Steel House Copenhagen

Beliggende på hippe Vesterbro i de tidligere rammer for Dansk Metals fagforening er denne bygning i dag forvandlet til et urbant og glødende luksushostel. På det newyorker-inspirerede hostel med de velbevarede rå rammer, vil I opleve helt nye standarder for nutidens city hostels. Mød minimalistiske linjer og design i en afbalanceret fusion af rå elementer, rustikt interiør og bløde teksturer.

En anden ting, der skiller Steel House Copenhagen fra andre hostels, er de mange håndplukkede faciliteter. Her finder I alt fra café, bar, loungeområde til fælleskøkken, Fitness og pool. Samtidig ligger Steel House helt tæt på bylivets puls. Det er med andre ord perfekt for jer, der vil være med, hvor det sker, samtidig med at I kan trække jer tilbage og nyde stedets mere rolige rammer.

Derfor skal I rejse på studietur til København

København byder på en række kontraster i henhold til de forskellige byer i Danmark (og andre nærliggende lande) og har noget for enhver interesse.

Faglighed på studierejsen til København

Indholdet på studierejsen skal have et vist fagligt niveau, og BENNS har et stort udvalg af faglige studiebesøg i København indenfor en lang række fagområder. Derudover har vi vores faglige studieguide, som kan være til hjælp for læreren i planlægningsfasen. Kontakt os for yderligere information om de faglige muligheder på studierejsen.

Vi har flere studieture i Danmark og hele verden:

Studietur til Bornholm

Studietur til Aarhus og Skanderborg

Studieture til hele verden

 

 

 

Fra kr.
1.080,-
Se prisen på den fulde pakke (vores anbefaling)
  • Overnatning på prisvindende Steel House Copenhagen
  • Morgenmad
  • Grøn aktivitet i Tivoli med fokus på grøn omstilling og bæredygtighed
  • Entré og Tivoli Turpas inkl. i besøget
  • Dækket af Rejsegarantifonden
Klik her for tilbud

Priser på studieturen

Få studieturen skræddersyet
Fra-pris i kr. pr. person | Fuld pakke: Overnatning, Grøn dag med 3 besøg: Tivoli, Torvehallerne, Nørrebro
5 dage / 4 nætter Efteråret 2021
Pr. person i kr. 1.855,-

Prisen inkluderer

  • Overnatning på Steel House Copenhagen 5 dage, 4 nætter
  • Morgenmad
  • Tivoli bæredygtighedspræsentation, indgang og turpas 
  • Torvehallerne og cykelsightseeing
  • Fællesspisning med de lokale

Prisen inkluderer ikke

  • Yderligere aktiviteter
  • Transport til og fra København
Fra-pris i kr. pr. person | Enkel pakke: Overnatning plus grønt besøg i Tivoli
4 dage / 3 nætter Efteråret 2021
Pr. person i kr. 1.080,-

Prisen inkluderer

  • Overnatning på Steel House Copenhagen 4 dage, 3 nætter
  • Morgenmad
  • Tivoli 'grøn' præsentation, indgang og turpas 

Prisen inkluderer ikke

  • Yderligere aktiviteter
  • Transport til og fra København 

Find jeres ekskursioner i Studierejse til København

Vi søger efter rejser til dig...

Hej! Jeg kan hjælpe med at skræddersy jeres studietur til København.

Skræddersyede studieture til København

Hej! Jeg kan hjælpe med at skræddersy jeres studietur til København.

Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: