2. Verdenskrigs tur i Prag
Besøg nogle af de vigtigste steder forbundet med 2. Verdenskrig i Prag på en utrolig spændende tur. Hør om de tjekkiske piloters heroiske kamp i Royal Air Force, de allieredes svigt i 1938, Theresienstadt og om Sir Nicholas Winton, som reddede 669 jødiske børn fra Nazisterne. I vil også høre om de sidste intense dage af besættelsen og den røde hærs indtog i Prag. En anden ting I skal høre om, er de modige tjekkiske faldskærmsjægere, som fløj ind fra England for at udføre et attentat imod den berygtede og farlige SS-obergruppenführer Reinhard Heydrich.
I skal på en 2,5-3 timers tur, hvor en dansktalende guide tager jer til Skt. Cyril og Methodios kirken samt museet. Under kirken, i krypten, blev 7 tjekkiske faldskærmsjægere skjult efter attentatet imod Reinhard Heydrich. Det var natten mellem 18. og 19. juni 1942, hvor de i flere timer forsvarede sig imod flere hundrede SS-soldater. Attentatet og den forfærdelige hævn fra Nazisterne er en af vigtigste begivenheder under 2. Verdenskrig i daværende Tjekkoslovakiet, og krypten er i dag et nationalt mindesmærke.
I skal også besøge det jødiske kvarter, hvor I vil høre mere om Theresienstadt og Hitlers uhyggelige planer for det gamle Tjekkoslovakiet, som faktisk i sidste endte med at skåne synagogerne i Prag.
Turen fortsætter forbi bygninger og steder, som vidner om de voldsomme kampe, der foregik i begyndelsen af maj 1945 under opstanden imod besættelsesmagten, hvor ca. 30.000 tjekkere deltog i kampene. Der vil være en lille pause undervejs. Turen slutter i centrum af Prag.