Rejse flere og spar mere på jeres studietur med bus
Fleksibilitet er en af de helt store fordele, ved at tage på studietur med bus. Afrejsested og tidspunkt kan tilpasses efter jeres ønsker og behov, og man er ikke begrænset af faste fly-eller togtider. Hvis I vælger at tage med BENNS på busrejse, er klassens størrelse ikke en begrænsning. Hvis I f.eks. er en lille gruppe som har svært ved at fylde en hel bus, kan vi hjælpe jer med at finde andre klasser, som er interesseret i en studietur med bus. På den måde rejser I flere og sparer mere. Kontakt os og hør mere om jeres muligheder!
Gode studieturs destinationer med bus
En god ting ved at vælge BENNS når I skal på studietur er, at vores pakkeløsninger ofte kan skræddersyes. Det betyder, at hvis I f.eks. drømmer om at tage på studietur med bus til Barcelona, så kan dette sagtens arrangeres – også selvom busprisen ikke er nævnt på vores hjemmeside. Tag eventuelt et kig på alle vores destinationer, som er mulige for klassens studietur her. Der er dog nogle destinationer, som især er oplagte for en studietur med bus, hvilket både skyldes afstanden fra Danmark samt de lokale oplevelser destinationerne tilbyder.
Berlin, Tyskland
Berlin har spillet en central rolle i mange vigtige historiske begivenheder, ikke mindst 2. verdenskrig. Byen var centrum for Nazi-Tyskland, og der er mange museer og mindesmærker, såsom Topography of Terror, Berlinmuren og Holocaust Memorial, der giver en skræmmende indsigt i krigstiden. Men Berlin er også moderne kunst, kultur og en af Europas mest multikulturelle hovedstæder.
Prag, Tjekkiet
Byen er kendt for sin velbevarede middelalderarkitektur, herunder Prags Borg, Karlsbroen og det gamle rådhus med det astronomiske ur. Byen er velkendt, som en af Europas smukkeste hovedstæder, og det er svært ikke at falde for den gamle Jugend/Art-Deco-stil der præger bybilledet.
Paris, Frankrig
Den franske hovedstad har alt. Museer som Louvre, Centre Pompidou og Musée d’Orsay har nogle af verdens smukkeste kunstsamlinger, og slentrer man gennem byen mødes man af utallige hyggelige caféer, historiske bygninger, ekstravagante boulevarder og hyggelige brostensgader.
Amsterdam, Holland
Amsterdam rummer cirka 170 forskellige nationaliteter, og er en by som består af frisind, kunst og kultur i alle støbninger. Små kanaler snor sig igennem byen, og de farverige kanalhuse inviterer til byvandringer i den hyggelige hovedstad. Hop på en kanalrundfart og oplev det hele fra vandet, eller nyd en af de helt store post-impressionister på Van Gogh Museum.
Derfor bør man tage på studietur med bus
Som sagt er der mange gode grunde til at tage på studietur med bus. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt det skal være klassens transportform til næste studietur, er der her 5 af de mest væsentlige grunde:
Budgetvenlig studietur
Sammenlignet med andre transportformer som fly eller tog, er bustransport ofte billigere. Det giver ekstra plads i budgettet, som f.eks. kan bruges på sociale eller faglige aktiviteter når klassen er afsted.
Større fleksibilitet
Hvornår og hvorfra I vil rejse, er helt op til jer. Bussen er fleksibel, og klassen behøver ikke tage højde for faste afrejsetidspunkter. Derudover, kan I selv planlægge, hvor I vil stoppe på vejen til destinationen. Når du booker en BENNS studietur med bus, har I også mulighed for at bruge den undervejs på turen, f.eks. ud til seværdigheder som ikke er i gåafstand.
En rejseform som styrker det sociale
Bussen er et oplagt sted at spille kort, læse op på destinationen og nyde en hyggelig tid sammen. Det er en rejseform, som ligger mere op til socialt samvær end f.eks. flyet, og her er mere tid til at styrke båndet mellem klassekammerater.
Mere miljøvenlig end fly og tog
Det er selvfølgelig aldrig helt miljøvenligt at tage på en rejse til udlandet – heller ikke med bus. Men en studietur med bus er, som regel, mere miljøvenlig end både fly og tog, og det er derfor et mere fornuftigt valg.
Ankom direkte til overnatningsstedet
Hvis man vælger at tage på studietur med bus, undgår man eventuelt transport fra lufthavn eller destinationens hovedbanegård. Klassen bliver kørt direkte til hotellet, og behøver ikke bekymre sig om den lokale transport som det første ved ankomst.
Lad BENNS stå for jeres studietur med bus
Når klassen rejser på en BENNS studietur med bus, får I en tryg og sikker rejse, som kan skræddersyes efter jeres behov. En studietur skal være en skøn og lærerig oplevelse, og det er netop vores fokus.
Sikkerhed først
Sikkerhed er vores højeste prioritet. Ved at vælge BENNS kan I være sikre på, at vi kun samarbejder med professionelle og erfarne busselskaber, der lever op til de højeste sikkerhedsstandarder. Vores busser er moderne og veludstyrede med sikkerhedsfunktioner, og vores chauffører er uddannede til at håndtere alle situationer, der måtte opstå undervejs. Derudover har vi en nødtelefon til rådighed 24/7, hvis uheldet skulle være ude.
Fleksibilitet i rejseplanlægningen
En af de største fordele ved at rejse med bus er fleksibiliteten. Med BENNS har I fuld kontrol over jeres afrejsetidspunkt og rute, hvilket betyder, at I kan tilpasse turen præcis efter jeres behov og ønsker. Uanset om I ønsker at starte tidligt om morgenen eller senere på dagen, eller om I vil inkludere flere stop undervejs, så tilpasser vi rejsen efter jeres skema. Derudover kan bussen bruges under hele opholdet, hvilket gør det nemt at besøge seværdigheder, der ligger uden for gåafstand.
Hjælp til at sammensætte det faglige program
En studietur skal ikke kun være sjov, men også opfylde nogle faglige læringsmål. Hos BENNS har vi stor erfaring med at sammensætte skræddersyede studieturs programmer, der kombinerer læring og oplevelse. Vi hjælper jer med at planlægge besøg til museer, historiske steder, virksomheder og kulturelle institutioner, der passer til jeres undervisningsmål. Vi kan hjælpe med næsten alt, både før, under og efter rejsen.