65 65 65 63
Man - tors. kl. 08.00 - 16.00. Fre. 08.00-15.00
Kontakt os
Benns.Tours.ExpiredTours.PopUpText
65 65 65 63

Det moderne Beijing. Heldagsudflugt.

Heldagsudflugt i og udenfor Beijing med engelsktalende guide, hvor I besøger flere af byens attraktioner og landemærker. Udflugten varer ca. 8 timer inklusive frokost og transfer tilbage til hotellet. Turens højdepunkter er:
• Nationalteatret. Dette kunstteater er det dynamiske nye ikon i hjertet af gamle Beijing. Teatrets ultramoderne arkitektur står i skarp kontrast til dets naboer, Folkets Store Hall, Tiananmen pladsen og Den forbudte By.
• Det olympiske område med det store atletikstadion Bird’s Nest’ og svømmestadion ’Water Cube’. Bird’s Nest var det store atletikstadion, hvor åbnings- og afslutningsceremonierne til Olympiaden i 2008 blev afholdt. Bird’s Nest designet er resultatet af en konkurrence udskrevet i år 2002. Designet, som tager udgangspunkt i studier af gammelt kinesisk keramik, benytter sig af en stålkonstruktion, der dels skjuler støtteelementer til taget, og dels leder tankerne hen på en fuglerede. Den olympiske park ligger nord for disse to stadioner. Parken tjente som bo- og opholdssted for atleterne, deres trænere og de mange fans. Efter legene tjener parken som grønt åndehul i Beijing.
• 798 Art Zone eller Dashanzi Art District. Dette område er en del af Dashanzi i Chaoyang distriktet i Beijing; et område, der huser et driftigt kunstnermiljø i et gammelt militært område med unik arkitektur. Området sammenlignes ofte med New Yorks Greenwich Village eller Soho.
• CCTV Tower. I kommer forbi det høje TV-tårn CCTV Tower. Det er den højeste bygning i Beijing og har en udsigtsplatform i 238 m. højde. Tårnet blev bygget i 1992 og rummer sendeudstyr for China Central Television. Det er senere blev erstattet af et nyt hovedkvarter i Chaoyang distriktet, designet af Rem Koolhaas.



Prisen er baseret på grupper á min. 45 personer.
Pris pr. person 463,- Klik her for tilbud
Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: