Omkring 120 km. fra Budapest har bilproducenten Audi en fabrik, hvor man kan få et indblik i produktionen på en international virksomhed. Besøget varer ca. 2 timer og indeholder en præsentation af virksomheden, en rundvisning på fabrikken samt produktionshallerne, og til sidst er det muligt at stille spørgsmål. Det er absolut et besøg værd, hvis I har et mekanisk omdrejningspunkt for jeres studietur. Prisen er inkl. engelsktalende guide.