I Vaclav Havels fodspor
Vaclav Havel var en meget betydningsfuld person for Den Tjekkiske Republik, og over hele verden var han kendt som ikke bare dramatiker og systemkritiker, men også som præsident for både Tjekkoslovakiet (1989-1992) og Tjekkiet (1993-2003). Her på turen får I historien bag om manden.
I ser bl.a. Wenzel Pladsen og den berømte balkon, hvor Vaclev Havel gav sine daglige taler til mere end 100.000 demonstranter under fløjlsrevolutionen.
Herfra går I til Narodnia Trida gaden, hvor Fløjlsrevolutionen startede d. 17. nov. 1989. I lægger også vejen forbi Café Slavia, der er kendt for at være associeret med flere dissidenter herunder selvfølgelig Vaclav Havel.
Herefter besøger I Na Zabradli teatret, der var stedet, hvor Havel skrev sine første stykker. I holder en kort kaffepause på enten Café Slavia eller på teatret.
Man kunne ofte finde Vaclav Havel på en af de utallige barer i Prag. Hvis det er et ønske, kan I slutte turen af med en god tjekkisk øl på den gamle restaurant U Medvidku.
Prisen er inkl. guide.