Foreningen for støtte af det moderne liv – CYDD
CYDD er en forening der dels arbejder med børns og kvinders rettigheder i det tyrkiske samfund og dels med menneskerettigheder generelt i Tyrkiet.
Foreningens målsætning er, at børn og kvinder især og mennesker generelt får fuld udnyttelse af deres rettigheder. Generelt er det svært at få børn i de små landsbyer ude i landet til at komme i skole, da forældrene holder dem hjemme.
CYDD fokuserer derudover en del på beskyttelse og udvikling af demokratiets tilstand i Tyrkiet. CYDD er meget bevidste om at holde sig upartiske i forhold til politik, for at kunne fremme deres mål bedst muligt.
Besøget giver jer således et indblik i børns og kvinders rettigheder i det tyrkiske samfund, og I får en status på udviklingen i uddannelsen af især piger.
I Tyrkiet er ret ikke altid ret, og man kan opleve store forskelle og stor uregelmæssighed indenfor politik mv. CYDD er derfor en utrolig vigtig institution for udviklingen af det moderne tyrkiske samfund, frem mod et samfund hvor alle rettigheder tilgodeses.
Prisen er inkl. engelsktalende guide.