Etoiles du Rex - Stars of the Rex
Grand Rex teatret åbnede i 1932, og i dag er det blandt Europas største biografer med plads til ca. 2750 personer.
Det er ikke blot en stor biograf, men den er også usædvanlig smuk, da den gamle teatercharme er bibeholdt hele vejen rundt. Man har næsten følelsen af, at man skal være iført gallatøj for at komme ind og se en film.
Med Etoiles du Rex rundvisningen (interaktiv med audioguides) kommer I bag scenen og hører om teatrets historien. På samme tid ser I, hvordan biografen er opbygget samt får et indblik i filmproduktionen.
Rundvisningen foregår på engelsk.
Hvis I har mulighed for det, bør I unde jer selv en tur i biografen i Grand Rex. De nyeste film vises hver aften både på originalt sprog og synkroniseret, og det er afgjort en stor oplevelse.
PRIS PÅ FORESPØRGSEL