Parkour i Paris
Er der noget bedre sted at lave Parkour end i Paris, hvor den uofficielle grundlægger David Belle udbredte sin passion for at bevæge sig med inspiration fra sin far. I kommer til Parkourklubben, som blev stiftet af David Belles ven Charles Perrière, som nu turnerer verden rundt for at udbrede kendskabet til Parkour og få det anerkendt som en sportsgren. Mere autentisk bliver det ikke at dyrke Parkour netop her.
I får præsenteret Parkourdisciplinen, gennemgår sikkerhedsinstruktionerne og varmer op, så alt kan foregå i trygge rammer. Glæd jer til en legende oplevelse, hvor I sammen bevæger jer og stifter bekendtskab med Parkour. Charles grundlagde klubben for at alle kunne finde et fællesskab og bevæge sig samtidig. Dette til en lav pris set i forhold til de mere traditionelle sportsgrene, som ikke alle familier har råd til. Det var faktisk på denne baggrund, at Charles selv fik sin inspiration. Han kom fra trange år, men elskede sport og fandt fællesskabet og selvtilliden ved at dyrke parkour, som kunne dyrkes overalt. Han var med i Yamakasi-gruppen og filmen af samme navn, som har været med til at inspirere tusinde af fans og udøvere fra hele verden. I dag er Charles med i bestyrelsen for Parkourkommissionen under det Internationale Gymnastik Forbund (IGF), og har i sandhed bevist, hvordan Parkour har gjort ham til en bedre version af sig selv.
PRIS PÅ FORSPØRGSEL