Oxford - max 29 personer
Ca. 80 km. nordvest for London ligger universitetsbyen Oxford, der summer af historie.
Det er næsten umuligt ikke at lade sig forføre af den enestående arkitektur i byen eller blive inspireret af den intellektuelle stemning, der hersker i hele byen, hvor berømte forfattere som Oscar Wilde, C.S. Lewis og J.R. Tolkien har studeret.
Byen bliver ofte beskrevet som ”The City of Dreaming Spires” – et udtryk fra poeten Matthew Arnold med henvisning til Oxfords universitetsbygningers harmoniske og gotiske arkitektur – bybilledet er også domineret af mange andre gamle bygninger med spir og tårne.
Oxford University er blandt de absolut ældste universiteter i verden og har i dag ca. 20.500 studerende og ca. 1.500 undervisere.
Universitetet er bestående af 38 individuelle colleges herunder bl.a. Christ Church, som det er muligt at besøge mod betaling – dog på egen hånd.
Vi kan selvfølgelig også arrangere en guidet tur til jer, så I på den måde får det maksimale ud af besøget i Oxford.
Prisen er baseret på max 29 personers busleje.