Alcazaba
Málagas mest kendte seværdighed er den imponerende mauriske fæstning Alcazaba fra det 11. århundrede. Her kan I gå gennem smukke gårdhaver, forsvarstårne og haver, mens I oplever sporene fra den arabiske historie, som har præget Andalusien gennem århundreder. Fra fæstningen er der flot udsigt over byen og havnen. Kombiner gerne besøget med det romerske teater, som ligger lige ved indgangen.